• 07 jun 2018

    Zakynthos i juli: 1 uge på et anmelderrost 3* hotel til kun 2.154 kr. inkl. fly!

    Så har jeg netop fundet et vildt billigt sommerferietilbud til Zakynthos! Det er et af den slags tilbud, hvor du kun kan finde en enkelt billig afgang – men 1 hel uges sommerferie på Zakynthos med fly og 3* hotel i juli til ca. 2.000 kr. er simpelthen for godt et tilbud til ikke at skrive om! Så hvis du kan rejse den første uge i juli, er den her lige noget for dig!

    Superpris på græsk sommerferie
    02.07. - 09.07.
    2.154 kr.
    Billund
    Zakynthos
    Hotel på Zakynthos
    f.eks. det 3* Eleni's Garden
    1.061 kr.
    Billige sommerferiefly til Zakynthos
    inkl. 10 kg håndbagage
    1.093 kr.
    Hotel
    1.061 kr.
    Fly
    1.093 kr.
    Total (pr.person)
    2.154 kr.

    Hotel

    skyscanner.dk har jeg fundet et godt tilbud på det 3* og meget anmelderroste Eleni’s Garden (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence). Hotellet ligger i byen Alykanas på den nordøstlige kyst af Zakynthos.

    Hotellet har et rigtig fint poolområde med solterrasse, liggestole og parasoller, og ellers ligger stranden kun en lille kilometer væk. Tidligere gæster har mildest talt været begejstrede for Eleni’s Garden. Lejlighedshotellet bliver beskrevet som enkelt men pænt og hyggeligt – og et perfekt sted til en afslappende ferie i smukke omgivelser.

    Prisen for et dobbeltværelse i en uge på Eleni’s Garden er 2.121 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 1.061 kr. pr. person. Vil du gerne selv finde et hotel på Zakynthos, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

     

    Fly

    Flybilletter til Zakynthos i juli er normalt tæskedyre. På skyscanner.dk har jeg dog netop fundet billetter fra Billund den 02.07. – 09.07. til kun 1.093 kr. med Primera Air. Du har 10 kg håndbagage inkluderet i billetten. Vil du have 23 kg indchecket bagage med koster det 199 kr. ekstra pr. vej.

    Jeg kunne desværre umiddelbart ikke finde andre billige rejsedatoer end den ovenstående. De næstbilligste billetter lå omkring 2.300 kr. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det viser samtidig, hvor billige disse fly egentlig er.

     

    Transport

    Hotellet ligger 18 km fra lufthavnen, og du har ikke så mange muligheder udover at tage en taxi (ca. 110 kr. pr. person) eller leje en bil (ca. 750 kr. pr. person for en hel uge).

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel