Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Med dansk instruktør 🧘‍♀️ fra 6.390 kr.
Sharm-Club-Beach-Resort-Sharm-el-Sheikh-Egypten-banner-1280-x-1280-1080x1080
Andet

Yogarejse til Egypten med all inclusive

1 uge på 4* resort i Sharm el-Sheikh inkl. fly, bagage, transfer, all inclusive og dansk yogainstruktør

Andet |

Yogarejse til Egypten med all inclusive

Sol, strand, all inclusive – og yoga to gange om dagen! Hvis du er yogatypen – eller hvis du gerne vil prøve kræfter med yoga – så har jeg fundet den perfekte yogarejse til dig! Turen går til Egypten, nærmere bestemt solrige Sharm el-Sheikh, hvor menuen står på sol, strand, all inclusive – og en hel masse yoga med dansk instruktør! ☀️🍹🧘‍♀️

Og er yoga ikke lige din kop te, kan du også sagtens booke rejsen helt uden yoga 😊

Yogarejse til Egypten

september – maj

fra

6.390 kr.

✈️ Fra København og Billund

🍹 Firstjernet resort med all inclusive

Transfer, bagage og to daglige yogasessioner

Yogarejse til Sharm el-Sheikh

6.390 kr.

Yogarejse til Egypten

Yoga i det fri – under sydens sol, med udsigt til Det Røde Hav og vejledt af en kyndig, dansk instruktør. Det er da ferien, enhver yogaudøver drømmer om! 🤩

Og det er lige præcis, hvad du har i vente på denne yogarejse. Rejsebureauet Amisol tilbyder nemlig yogarejser til Egypten. Så udover en varm og solrig all inclusive-ferie får du også en skræddersyet yogapakke.

Men lad os lige starte med selve rejsen. Turen går nemlig til Sharm el-Sheikh, hvor du enten kan vælge at bo på det firstjernede Sharm Club Beach Resort eller det femstjernede voksenhotel Baron Palms Resort.

Da der er flest ledige datoer hos Sharm Club Beach Resort, har jeg valgt at tage udgangspunkt i dette hotel. I øvrigt skrev jeg for et par uger siden om Baron Palms Resort (som virkelig også kan anbefales!).

Sharm Club Beach Resort (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2024) er et yderst anmelderrost hotel, der ligger lige ved det Røde Hav. Stranden, havet og det omkringliggende koralrev er således dine nærmeste naboer på resortet 🏖️

At Amisol har valgt netop Sharm Club Beach Resort som deres primære resort for denne yogarejse er heller ikke tilfældigt. Resortet har et begrænset antal værelser, der ovenikøbet ligger spredt på en ret stor hotelejendom. Samtidig byder hotellet som sagt på de mest naturskønne omgivelser lige ved havet. Og denne kombination sikrer bare fred, ro og velvære – som jo må siges at være perfekt til en yogarejse!

Udover dine yogasessioner kan du på hotellet også nyde hotellets to flotte poolområder. Du kan også snorkle eller dykke fra en af hotellets badebroer. Og så kan du naturligvis også dase ved en af de nærliggende strande.

Rejsen er som sagt også med all inclusive, så al forplejning er inkluderet. Både morgenmad, frokost, aftensmad, drikkevarer og diverse snacks. Velbekomme 🍹

Alt i alt er Sharm Club Beach Resort altså et rigtig fint resort, du nok skal blive glad for.

Yogapakken

Hvis du gerne vil afsted på denne yogarejse til Egypten, skal du være opmærksom på, at yogapakken skal tilkøbes under bookingprocessen.

Når du tilkøber yogapakken, får du først og fremmest seks dage med to daglige yogasessioner – en om morgenen og en om aftenen.

Men herudover får du også 20 kg indtjekket bagage, mad på flyet tur/retur og en bustransfer til og fra hotellet.

Prisen for yogapakken lyder på 3.590 kr. for to personer – dvs. 1.795 kr. pr. person.

Yogarejse – priser og bestilling

Jeg har fundet tilbuddet ovenfor hos Amisol.

Amisol er en norsk rejsekoncern med mange års erfaring – og de er specialister i netop rejser til Egypten. Selvom virksomheden er norsk, er den stadig en del af den danske rejsegarantifond. Så ingen grund til bekymringer.

Du kan booke rejsen til Sharm el-Sheikh fra både Billund og København på udvalgte datoer fra september til maj.

De billigste priser finder du p.t. i januar, hvor du f.eks. kan booke rejsen fra Billund den 5. januar fra kun 4.595 kr. pr. person.

Oven i denne pris kommer så yogapakken på 1.795 kr. pr. person – således ender du med en pris på 6.390 kr. pr. person for fly, bagage, transfer, firstjernet resort, yogasessioner og all inclusive.

Billeder fra resortet

Yogarejse til Egypten

Yogarejse til Egypten

Yogarejse til Egypten

Yogarejse til Egypten

Yogarejse til Egypten

Yogarejse til Egypten

Visum til Sharm el-Sheikh

Når du rejser til Sharm el-Sheikh, kan du nøjes med et Sinai-Only-visum. Det kan du læse nærmere om på www.visa2egypt.net/en. Du kan også bestille et, når du booker rejsen hos Amisol.

Oplevelser i Sharm el Sheikh

Hvis du gerne vil inspireres til, hvad du kan komme ud at opleve, når du er i Sharm el-Sheikh, kan du følge linket nedenfor. Der er nemlig alt fra ATV-eventyr til snorkelture, så du har masser af muligheder!

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Yogarejse til Egypten med all inclusiveYogarejse til Egypten med all inclusive

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud