Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 2.412 kr.
Banner-17-1080x1080
Storbyferie

Forlænget weekend i Nice

3 nætter på centralt 3* hotel inkl. fly

Storbyferie |

Forlænget weekend i Nice

Hvem vil med til Den Franske Riviera? Bare lige en forlænget weekend i Nice, der kan prale af en fabelagtig beliggenhed ved den sydfranske middelhavskyst. En rejse til Nice er nok den ideelle måde at nyde Sydfrankrig og Rivieraens charme. Hele regionen er malerisk smuk, men samtidig byder Nice også på klassiske storbyaktiviteter som shopping, gastronomi og masser af kunst og kultur. Med andre ord en perfekt destination til en storbyferie🛍️☀️

Storbyferie ved Rivieraen

fra

2.412 kr.

✈️ Fra København og Aalborg

✨ Centralt trestjernet hotel

☀️🌊 Forlænget weekend ved den sydfranske middelhavskyst

Hotel i Nice

1.794 kr.

Billige fly til Nice

Screenshot_2-23
OBS: Der er mulighed for at booke billetter med bedre flytider

Hotel

1.473 kr.

Fly

939 kr.

Total (pr. person):

2.412 kr.

Rejse til Nice – hotel

Nice har som så mange andre storbyer et rigtig pænt udvalg af hoteller i alle prisklasser. Denne gang har vi fundet et centralt hotel til en lækker pris ✨

Her er der tale om det trestjernede Hôtel & Appartements Monsigny (4 ud af 5 på Tripadvisor).

Her bor du i hjertet af Nice, i det charmerende bykvarter Libération – tæt på markeder, caféer og sporvogn, som tager dig direkte til strandpromenaden og den gamle bydel. Beliggenheden er altså både central og lokal på den helt rigtige måde! ☀️

Hotellet byder på både klassiske hotelværelser og lejligheder med tekøkken – perfekt hvis du vil kombinere hotelkomfort med lidt ekstra frihed.

Tagterrassen er et af hotellets helt store plusser: Heroppe kan du slappe af med en drink i hånden, nyde udsigten over byens tage – og måske hoppe en tur i jacuzzien 😍

Værelserne er moderne og pænt indrettet med aircondition, gratis wi-fi, tv og alt det nødvendige til et behageligt ophold i Sydfrankrig.

Prisen er også god. Vi har taget udgangspunkt i en forlænget weekend fra fredag den 22. august til mandag den 25. august. På disse datoer kan du booke et topersoners ophold for i alt 2.945 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.473 kr. pr. person.

Rejse til Nice - Hotelfacade

Rejse til Nice - Hotelværelse

Rejse til Nice - Hotellets gårdhave og pool

Rejse til Nice – fly

Du kan flyve direkte til Nice fra Aalborg og København.

Fra København opererer SAS og Norwegian direkte ruter. Du kan finde direkte afgange alle ugens dage, og prisniveauet for de billigste returbilletter ligger generelt mellem ca. 900 og 1.300 kr.

Fra Aalborg flyver Norwegian til den sydfranske by to gange om ugen fra maj til oktober.

Vi har f.eks. fundet billetter fra København til en forlænget weekend fra fredag den 22. august til mandag den 25. august. På disse datoer koster flybilletter kun 939 kr.

Norwegian tillader altid en lille taske under sædet (maks. 30×20×38 cm). Vil du gerne tilføje håndbagage til bagagehylden, kan du tilkøbe dette i bookingprocessen (billigst hvis du booker direkte hos Norwegian).

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra København

  • Juni – oktober: Alle ugens dage

Fra Aalborg

  • Juni – oktober: Mandage og fredage

Rejse til Nice som pakkerejse

Foretrækker du en pakkeløsning, kan du også finde billige pakkerejser til Nice (fly + hotel).

Pakkerejser til Nice

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Forlænget weekend i Nice – rejsetip

Hvis du tager afsted på en forlænget weekend i Nice, bør du bestemt overveje at arrangere en udflugt til mikrostaten Monaco. Det kan du nemlig gøre billigt – og samtidig få en stor oplevelse ud af turen derhen.

Fra Nice kan du nemlig hoppe på buslinje 100, der kører til Menton via Monaco. Ombord på denne bus kan du opleve en af de smukkeste køreture langs den franske riviera! Bus nr. 100 kører fra stoppestedet Le Port, og en enkeltbillet koster kun 1,50 euro 🚌

Fra Le Port sætter bussen kursen mod Monaco. Men i stedet for at køre ad motorvejen kører denne bus ud på landevejene langs kysten. Undervejs bliver du derfor forkælet med den ene storslåede middelhavsudsigt efter den anden! Vi anbefaler i øvrigt, at du sidder i højre side af bussen, når du kører østpå til Monaco (og i venstre side, når du kører hjem igen). På den måde får du det bedste udsyn.

Turen tager ca. en time, men det gør ikke så meget, når landskaberne og udsigterne er så smukke, som tilfældet er her. Derfor kan det heller ikke betale sig at tage 100X-bussen, der “kun” er 10 minutter hurtigere – men som ikke køre langs kysten og derfor ikke byder på de samme vidunderlige udsigter. 🚌

Monaco, der i øvrigt er verdens næstmindste land, er hjemby for nogle af verdens største stjerner, kasinoer og selvfølgelig det mest prestigefyldte Formel 1-løb på F1-kalenderen. Når det så er sagt, behøver du overhovedet ikke være millionær for at opleve det lille fyrstedømme.

Vil du læse mere om oplevelser i Nice, kan du kigge forbi vores guide: Billige rejser til Nice.

Og på getyourguide.dk kan du finde et hav af andre spændende ture og aktiviteter.

Transport til og fra lufthavnen

Skal du fra lufthavnen ind til Nice centrum, kan du både tage sporvogn eller bus.

Sporvognslinje 2 (Port Lympia) forbinder både terminal 1 og 2 med centrum via Jean Médecin. Sporvognene kører ca. hvert 8. minut, og en enkeltbillet koster 1,50 euro.

Forlænget weekend i Nice – billeder

Nice

Rejse til Nice

Rejse til Nice

Rejse til Nice

Monaco

Monaco

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Forlænget weekend i NiceForlænget weekend i Nice

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud