25 maj 2018

Vidunderlige Jordan: 7 dage i Amman, Petra og Det Døde Hav til kun 2.399 kr. inkl. alle hoteller og fly

Er du klar til at opleve et af verdens 7 vidundere, en unik og gæstefri kultur, flyde i vandet i Det Døde Hav og slappe af ved lækre strande? Alt det kan du gøre i Jordan. Landet byder på mange spændende oplevelser i de smukkeste omgivelser – alt fra ørken-safari, ture til hot springs og snorkling til et besøg i oldtidsbyen Petra. Jordan er et land, du ikke vil gå glip af, hvis du er til eventyr og har lyst til at opleve solnedgang over ørkenlandskab, se nogle af verdens mest kendte arkæologiske skatte og blive betaget af landets fantastiske kultur!

Rundrejse i Jordan
september - december
København
Amman
Billige fly til Amman
inkl. 10 kg håndbagage
772 kr.

Fly

På prissammenligningssiden travelmarket.dk kan du lige nu finde superbillige flybilletter til Jordans hovedstad Amman. Du flyver direkte med Norwegian fra København. Jeg har f.eks. fundet flybilletter fra den 23.10. til den 30.10. til kun 772 kr. Der findes billetter til under 1.000 kr. fra september til december (som er gode måneder til en Jordan-rejse).

Norwegian har to ugentlige afgange mellem København og Jordan – hver tirsdag og lørdag. Og som sædvanlig har du 10 kg håndbagage inkluderet i flybilletter hos Norwegian.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 23.10. – 30.10. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde alt afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 04.09. – 11.09.
  • 08.09. – 11.09./15.09.
  • 11.09. – 15.09./18.09.
  • 15.09. – 22.09.
  • 22.09. – 29.09.
  • 02.10. – 06.10.
  • 09.10. – 13.10.
  • 23.10. – 30.10.
  • 03.11. – 06.11.
  • 20.11. – 27.11.
  • 27.11. – 01.12./04.12.
  • 01.12. – 08.12.
  • Og flere

 

Rundrejse

Med så billige fly er det oplagt at tage en lille rundtur til landets smukkeste turistattraktioner. Du kan komme rundt i Jordan på mange forskellige måder – lige fra guidede turer til offentlig transport eller taxaer. Turen jeg beskriver herunder kan give dig et billede af, hvordan du kan komme billigt (og sikkert) rundt i landet. Men fordi der er så meget at se (og så mange måder at komme rundt på), skal turen blot ses som inspiration. Og jeg anbefaler, at du læser lidt mere i de forskellige rejseblogs og -sider på nettet, så du kan sammensætte rejsen helt efter dine egne behov.

 

Amman

Du lander sent om aftenen i Amman, så det ville være en god idé at tilbringe den første nat her. På skyscanner.dk har jeg fundet det 4* Corp Amman Hotel (4 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger overfor det kongelige kulturcenter, og har en dejlig udendørs pool, hvor du kan nuppe en afkølende dukkert. Herudover har hotellet også et fitnesscenter og en restaurant. Der er også en sauna med fri adgang, og du har mulighed for at bestille diverse spa-behandlinger. Prisen for et dobbeltværelse med aircondition og gratis wi-fi i 1 nat er 422 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 211 kr. pr. person.

Dagen efter skal du tidligt op om morgenen. I hvert fald hvis du vil med bussen til Petra. Den går nemlig kun én gang om dagen, og det er tidligt om morgenen (kl. 06.30). Det er busselskabet JETT, der står for bustransporten, og en billet koster 11 jordanske dinarer (ca. 99 kr.).

Hotel i Amman
f.eks. det 4* Corp Amman Hotel

 

Petra

Byen Petra blev grundlagt allerede tilbage i 312 f.Kr. og regnes for én af verdens syv nye vidundere (så naturligvis finder du den også på UNESCO's verdensarvsliste)! Det er en fantastisk smuk by med bygninger bygget direkte ind i klipperne, og det er i det hele taget et sted, der bare skal opleves!

I Petra har jeg fundet det 3* Sharah Mountains Hotel (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence). Hotellet ligger kun 15 minutters gang fra Petras fantastiske ruiner, så du får en ideel base til at udforske den eventyrlige oldtidsby.

Prisen for et dobbeltværelse med aircondition, badekar og wi-fi i 2 nætter er 716 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 358 kr. pr. person.

Hotel i Petra
f.eks. det 3* Sharah Mountains Hotel
358 kr.

 

Det Døde Hav

Efter et par dage i Petra er det tid at tage til et af Jordans andre highlights – Det Døde Hav. Fra Petra kan du tage en taxi til Det Døde Hav. Så vidt jeg kan se, burde det være muligt at klare den tur for ca. 45 jordanske dinarer (ca. 400 kr.) pr. person (alt efter hvor god du er til at forhandle prisen med chaufføren).

Faktisk er Det Døde Hav slet ikke et hav – men en stor sø! Det Døde Hav har fået sit navn pga. sit helt utroligt saltholdige vand med en saltkoncentration på hele 31,5 %! Middelhavet har til sammenligning en saltprocent på sølle 3,5. Den høje saltkoncentration gør, at dyr og planter ikke kan leve der. Så fiskestangen kan du sagtens lade blive derhjemme!

Herudover kan Det Døde Hav også prale af at være jordens laveste punkt, for søen ligger hele 420 meter under havets overflade.

Der findes masser af hoteller omkring Det Døde Hav – alt fra 5*  spa-resorts til billige bed and breakfasts. Ved Det Døde Hav har jeg f.eks. fundet det 4* Dead Sea Spa Hotel (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger med en fantastisk udsigt over Det Døde Hav og byder på et stort og lækkert poolområde. Det er med andre ord lige præcis sådan et hotel, man har lyst til at slutte sin Jordan-rundrejse på!

Prisen for et standardværelse i 4 nætter er 2.116 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 1.058 kr. pr. person.

Hotel ved Det Døde Hav
f.eks. det 4* Dead Sea Spa Hotel
1.058 kr.

Da dit returfly fra Amman til Danmark flyver sent om aftenen, kan du sagtens nå tilbage til Amman på rejsens sidste dag. Du kan f.eks. tage en taxi direkte fra dit hotel. Der er ca. 60 km, og turen kommer nok til at koste et sted mellem 550 og 700 kr. – dvs. ca. 300 kr. pr. person ved en rejse for 2. Du kan også tage bussen, og ligesom mellem Petra og Amman er der kun 1 daglig afgang med JETT.

Rejsen her er som sagt et rejseeksempel, der forhåbentligt kan inspirere dig. Hvis du gerne selv vil finde hoteller til en Jordan-(rund)rejse, kan du finde en overskuelig hoteloversigt på skyscanner.dk.

 

Pris

  • Fly tur/retur til Jordan: 772 kr.
  • Hotel i Amman: 211 kr.
  • Hotel i Petra: 358 kr.
  • Hotel ved Det Døde Hav: 1.058 kr.
  • I alt: 2.399 kr.

 

Visum

Jeg anbefaler, at du køber et Jordan Pass (som er et nyt tilbud fra Jordans turistbureau), når du rejser til Jordan. Her er visum og adgang til Petra allerede inkluderet i prisen. Desuden giver det også adgang til 40 andre attraktioner. Et Jordan Wanderer Pass koster 70 JD (ca. 630 kr.). Til gengæld koster et alm. visum ved ankomst 45 JD og adgang til Petra 50 JD = 95 JD (ca. 860 kr.). Så der er penge at spare at købe Jordan Pass.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 kommentarer til Vidunderlige Jordan: 7 dage i Amman, Petra og Det Døde Hav til kun 2.399 kr. inkl. alle hoteller og fly

  1. Michael Hansen says:

    Stærkt arbejde

  2. Heidi Brorsen says:

    Det ser SÅ lækkert ud! Hvordan er Jordan ift børn? Fx 5 år og 10 mdr?

  3. Anne Marie Hansen says:

    Tusind tak for god inspiration. Nu er vi blevet hjulpet til billig ferie både på Bali og i Jordan☀️ vi tager 8 afsted til Jordan hvor den yngste er 9 og ældste 64 år. Vi glæder os og skal i hvert tilfælde sove i beduintelt i ørkenen ⭐️✨

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Anne 🙂

      Hvor er jeg glad for at høre, at min blog har inspireret jer til nye rejser! Det betyder rigtig meget 🙂

      Jeg håber, at I får en kanonfed ferie i Jordan! 😉

  4. Anne Marie Hansen says:

    Hej. Vi er 8 som tager til Jordan i oktober ☀️ Ved i om det er forsvarligt at leje bil og selv køre i de 10 dage vi skal være der. Vi. Skal til Amman, Wadi musa, Wadi rum, aqaba og tilbage til Amman
    Mange hilsener og på forhånd tak.
    Anne Marie Hansen

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Anne Marie 🙂

      Hvor lyder det bare som en fantastisk tur!

      Hvorvidt man lejer en bil, er næsten altid et spørgsmål om smag og behag (og nok især med ikke-vestlige destinationer). Nogle har det fint med det, andre vil hellere benytte sig af offentlig transport eller taxi. Dog vil jeg mene, at man godt kan overveje at leje en bil i Jordan. Men det er som sagt helt op til én selv.

      I kan evt. læse nærmere om billeje i Jordan i denne tråd fra TripAdvisor 😉

      Jeg håber, at I får en superfed tur!