Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Verdens største modeljernbane: Ophold i Hamborg inkl. hotel, morgenmad og adgang til Miniatur Wunderland fra kun 630 kr. p.p.
Du læste rigtigt: verdens største modeljernbane! Det prikker altid til ens nysgerrighed, når noget går under betegnelsen “verdens største”, synes du ikke? Du kan heldigvis få stillet din nysgerrighed til en super skarp pris, da jeg har fundet et godt tilbud på et ophold i Hamborg, der inkluderer adgang til Miniatur Wunderland. Og det er altså her, at du kan krydse “Verdens største modeljernbane” af bucket listen. Miniatur Wunderland er da også en af de mest besøgte attraktioner i Tyskland, og stedet imponerer virkelig også med modeljernbanen, der strækker sig over hele 1.500 m2. Uanset om du går op i modeljernbaner eller ej, så er stedet helt sikkert et besøg værd! Og det samme er Hamborg. 🚆
Oplev verdens største modeljernbane i Hamborg
november – december
fra
630 kr.
Miniatur Wunderland – entré + hotel
Jeg har dag fundet et kanon pakketilbud hos Travelcircus, som inkluderer et hotelophold i Hamborg, morgenmad og adgangsbillet til Miniatur Wunderland.
Under bookingprocessen skal du selv vælge det hotel, du gerne vil overnatte på. I ovenstående eksempel har jeg taget udgangspunkt i Novum Style Hotel Hamburg-Centrum (3,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Jeg har valgt dette hotel, fordi det har en central beliggenhed, der gør det muligt at gå til Miniatur Wunderland og at udforske den tyske storby til fods.
Det tager ca. 30 minutter at gå fra hotellet til Miniatur Wunderland, og det er altså en skøn gåtur, hvor du kan opleve det flotte Speicherstadt-distrikt.
Ønsker du dog alligevel at tage offentlig transport, kan du tage bus fra stoppestedet Kurt-Schumacher-Allee, som ligger små 5 minutters gang fra hotellet, til stoppestedet Am Sandtorkai, der ligger lige om hjørnet fra Miniatur Wunderland.
På hotellet bliver du indlogeret på et skønt dobbeltværelse med fladskærms-tv og eget moderne badeværelse.
I eksemplet ovenfor har jeg valgt en overnatning på Novum Style Hotel Hamburg-Centrum fra mandag den 19. december til tirsdag den 20. december fra kun 630 kr. pr. person (1.259 kr. i alt for et 2-personers ophold). Opholdet er inklusive en lækker morgenmadsbuffet.
Miniatur Wunderland – Verdens største modeljernbane
Og nu til det sjove; besøget hos Miniatur Wunderland!
Hos Miniatur Wunderland venter dig en enestående oplevelse. Her træder du ind i et mini-univers med smukke modeltoge, mini-udgaver af kendte seværdigheder samt bittesmå figurer.
Udstillingen inkluderer miniature-landskaber fra hele verden som eksempelvis USA og Skandinavien. Du bør helt klart se den enorme model af Hamborg – komplet med kendte vartegn. Her kan du jo samtidig finde inspiration til, hvad du skal se under dit ophold i storbyen 😉
Det er også rigtig sjovt at lægge mærke til de skøre scenarier, de små figurer i miniature-landskabet befinder sig i. Der bliver både slukket mini-brande, afholdt mini-demonstrationer og meget mere!
Corona
Der er p.t. ingen restriktioner ifm. indrejse i Tyskland.
OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!