27 jun 2018

Thailandsk paradisferie på Phuket: 10 nætter på et 4* resort i Patong fra kun 4.848 kr. inkl. fly og bagage

Thailand og Phuket er for mange indbegrebet af eksotisk palmestrandsferie. Selvfølgelig, fristes man til at sige. For Phuket er bare i helt særlig grad et fantastisk rejsemål, hvad eksotiske drømmerejser angår. Udvalget af oplevelser på Thailands største ø er enestående – du kan slappe af på stranden, gå på opdagelse i den fascinerende kultur, udvide din kulinariske horisont i det superlækre thai-køkken eller tage ud at dykke i det krystalklare vand! Phuket er bare fantastisk!

Drømmerejse til Phuket
august - januar
fra4.848 kr.
København
Phuket
Ferie på enestående Phuket
inkl. 4* hotel, fly fra København og bagage
fra4.848 kr.

takeoffer.dk er jeg netop faldet over dette billige pakketilbud på en skøn rejse til Phuket. Tilbuddet inkluderer 10 eller 14 nætter på det 4* The Ashlee Plaza (3,5 ud af 5 på TripAdvisor).

Resortet ligger i den kendte badeby Patong. Fra resortet har du kun ca. 700 meter til strandpromenaden og Patongs mange lokkende restauranter og barer. The Ashlee Plaza byder på stilfulde omgivelser og naturligvis et lækkert poolområde med en flot udsigt. Du kommer til at bo på moderne og komfortable værelser med wi-fi, aircondition, kaffe- og tefaciliteter, safe-box, altan eller terrasse, badetøfler, tv og badeværelse.

 

Du kan finde rejsen fra august og helt frem til januar, og det er muligt at vælge mellem enten 10 eller 14 nætter. Priserne varierer fra ca. 4.500 til 7.500 kr. Jeg har f.eks. fundet rejsen for 2 personer fra den 21.09. – 01.10. til 9.696 kr. – hvilket svarer til kun 4.848 kr. pr. person. Denne pris inkluderer både hotelophold, fly tur/retur fra København (med enten Qatar Airways eller Turkish Airlines) samt forplejning ombord på flyet og indtjekket bagage.

 

Transport til/fra lufthavnen

Hotellet ligger ca. 38 km fra lufthavnen, og det nemmeste vil nok være at tage en taxi. Den tur tager lidt over en halv time og burde ikke koste mere end 80 kr. pr. person.

 

Visum

Thailand er visumfri i op til 30 dage (for EU-statsborgere).

 

Vaccination

Når turen går til de mere eksotiske destinationer, er det som regel en god idé at få styr på sine vaccinationer. Og det kan desværre være lidt af en jungle at finde rundt i. I den forbindelse kan jeg dog varmt anbefale siden sikkervaccination.dk.

Siden er yderst brugervenlig. Du skal blot indtaste din rejsedestination og besvare et par sundhedsrelaterede spørgsmål. Herefter bliver du oplyst om de vejledende anbefalinger og henvist til nærmeste apotek med ledige tider. Nemt og enkelt!

 

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se tilbud her