• 11 feb 2019

    Smuttur til Nice: 3 dage på et lækkert 3* hotel til kun 994 kr. inkl. fly

    Cote d’Azur er et af Frankrigs mest populære rejsemål. Her finder du en perlerække af smukke og supercharmerende byer ved den sydfranske kyst – også kendt som Den Franske Riviera. I dag har jeg fundet en rejse, hvor du kommer til at besøge en af Cote d’Azurs absolutte highlights – Nice! Byen, der er kendt som Rivieraens dronning med dens farverige paladser, hyggelige caféer, lækre strande og faretruende gode shoppingsteder!

    Bienvenue à Nice
    året rundt
    994 kr.
    København
    Nice
    Billige fly til Nice
    inkl. 10 kg håndbagage
    614 kr.
    Hotel i Nice
    f.eks. det anmelderroste 3* Hotel Esprit d'Azur
    380 kr.
    OBS! Sørg for at vælge det billigste tilbud
    Hotel
    380 kr.
    Fly
    614 kr.
    Total (pr.person)
    994 kr.

    Hotel i Nice

    Jeg har til denne rejse lavet lidt af et pletskud med det meget anmelderroste 3* Hotel Esprit d’Azur (4 ud af 5 på TripAdvisor).

     

    Hotellet opfylder nemlig mange af de vigtigste forudsætninger for et godt hotel: det har en lækker beliggenhed (kun 5 minutters gang fra den gamle bydel), det får rigtig fine anmeldelser, og så er prisen også dejligt lav.

     

    Prisen for et værelse i 2 nætter er kun 759 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 380 kr. pr. person. I marts, april og dele af maj ligger hotelprisen generelt mellem ca. 400 og 600 kr. pr. nat. Fra juni stiger priserne så til omkring 800 kr. pr. nat.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Nice, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Billige fly til Nice

    Lige nu kan du finde billige flybilletter fra København til Nice med Norwegian. Jeg har f.eks. fundet en afgang fra København i foråret fra mandag den 18. marts til onsdag den 20. marts til kun 614 kr. Det gode ved at rejse fra mandag til onsdag er, at du tit finder nogle rigtig fine flytider hos Norwegian. Dog skal det siges, at du også sagtens kan finde en masse lige så billige weekendafgange (typisk lørdag til mandag/tirsdag).

     

    Som sædvanlig inkluderer Norwegian 10 kg håndbagage i prisen. Det er desværre ikke muligt at finde direkte afgange fra Billund eller Aalborg.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 18.03. – 20.03. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Weekenddatoer er markeret med WE

    • 03.03. – 06.03.
    • 17.03. – 20.03.
    • 18.03. – 20.03.
    • 19.03. – 21.03./22.03.
    • 24.03. – 27.03.
    • 30.03. – 01.04. – WE
    • 01.04. – 03.04.
    • 06.04. – 08.04. – WE
    • 08.04. – 10.04.
    • 27.04. – 30.04. – WE
    • 04.05. – 07.05. – WE
    • 06.05. – 08.05.
    • 11.05. – 14.05. – WE
    • 13.05. – 15.05.
    • 18.05. – 21.05. – WE
    • 20.05. – 22.05.
    • 25.05. – 28.05. – WE
    • Og mange flere

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Der er supergode muligheder for at tage offentlig transport rundt i området ved Cote d’Azur. Det samme gælder transport fra lufthavnen til hotellet. Her kan du f.eks. nemt hoppe på toget fra St-Laurent-du-Var, som ligger lige ved lufthavnen. Du skal af ved stoppet Nice Ville. Herfra har du ca. 2 km til hotellet (du kan gå på under 30 minutter eller tage sporvogn L1 fra Gare Thiers til Acropolis). Togturen fra lufthavnen tager i øvrigt kun 11 minutter og koster under 20 kr.

     

    Alternativt kan du også tage bussen direkte fra terminal 1 (linje 23 og 52), som er lidt billigere (ca. 12 kr.). Denne tur tager ca. 20 minutter. Dog kører denne bus kun fra kl. 5 til kl. 20. Der er også en ekspresbus, som kører stort set hele dagen og natten (linje 98 og 99). Ekspres-bussen koster 6 euro (ca. 40 kr.).

     

     

    Rejsetip

    Der kører busser hvert 20. minut fra Nice til Monaco, og sådan en tur koster kun 1,50 Euro (ca. 10 kr.). Du kan købe billetterne hos chaufføren i bussen. Jeg anbefaler, at du sidder i højre side af bussen, når du kører østpå til Monaco (og i venstre side, når du kører hjem igen). Så får du nemlig den storslåede udsigt med! Og den kan du nyde i de 45 minutter, som turen tager. Jeg anbefaler også, at du tager bus nummer 100 og ikke 100X, da ekspresbussen ikke kører langs kysten. Og det ville være en skam at gå glip af den vidunderlige udsigt. Desuden er bus 100X kun 10 min. hurtigere.

     

    Monaco, som i øvrigt er verdens næstmindste land, er hjemby til nogle af verdens største stjerner, kasinoer og selvfølgelig det mest prestigefyldte Formel 1-løb på F1-kalenderen. Når det så er sagt, behøver du overhovedet ikke være millionær for at opleve det lille fyrstedømme.

     

    Monaco

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel