22 nov 2017

Skønne Costa Blanca: 1 uge på et lækkert 4* hotel til kun 1.234 kr. inkl. fly

Går du rundt og fryser lidt her i efteråret og gruer ved tanken om vinter, så er du ikke alene! Jeg har i dag sammensat en lækker tur ned til det lune vejr ved Costa Blanca. Costa Blanca er et skønt område i Spanien, der byder på smukke strande, flot natur og mulighed for en aktiv ferie i de smukke naturområder – du kan også vælge at slappe af og nyde omgivelserne og det lækre spanske køkken. Fik jeg nævnt, at du i december og januar stadig kan nyde temperaturer i nærheden af eller en smule over de 20 grader – så den perfekte flugt fra regn og blæst herhjemme!

Afsted til Costa Blanca
december - januar
Billund eller København
Alicante
Hotel i Costa Blanca
f.eks. det 4* Pueblo Acantilado Suites
906 kr.
Billige fly til Alicante
inkl. 10 kg håndbagage
328 kr.
Hotel
906 kr.
Fly
328 kr.
Total (pr.person)
1.234 kr.

Hotel

trivago.dk har jeg fundet det lækre 4* Pueblo Acantilado Suite, som ligger på en klippetop lidt udenfor Alicante (4 ud af 5 stjerne på TripAdvisor). Der er havudsigt fra værelserne samt adgang til udendørspool, supermarked, fitnesscenter og desuden også en spa-afdeling på det moderne hotel. Der er ca. 5 minutters kørsel til den nærmeste strand, El Campello, og Alicante midtby ligger omkring 20 km. fra hotellet.

Prisen for et 2-personersværelse i 1 uge er 1.811 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 906 kr. pr. person. Costa Blanca er naturligvis fyldt med spændende hoteller, og vil du gerne selv shoppe rundt efter det perfekte hotel, skal du være velkommen til det. Du kan finde en overskueligt hoteloversigt her. Og vil du gerne alene til Costa Blanca, finder du enkeltværelser her.

 

Fly

Du kan lige nu komme superbilligt til Alicante og Costa Blanca med Ryanair. Både fra Billund og København. Du kan finde de billige fly i december og januar, før priserne stiger lidt i februar. Jeg har f.eks. fundet en billig afgang fra Billund den 08.01. til 15.01. til kun 328 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Prisen fra København på de samme datoer er nøjagtig den samme.

Der er mange muligheder for at sammensætte både korte weekendture eller længere rejser på en hel uge eller mere – særligt fra Billund er der mange muligheder.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra Billund d. 08.01. til d. 15.01. – her er nogle andre billige afgange.

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra Billund

  • 01.12. – 04.12.
  • 08.12. – 11.12.
  • 11.12. – 15.12.
  • 11.12. – 18.12.
  • 18.12. – 20.12.
  • 18.12. – 22.12.
  • 18.12. – 29.12 (henover jul)
  • 08.01. – 12.01.
  • 15.01. – 19.01.
  • Og mange flere

 

Fra København

  • 07.01. – 14.01.
  • 08.01. – 15.01.
  • 12.01. – 19.01.
  • 14-01. – 21.01.
  • 22.01. – 29.01.
  • Og flere

 

Transport til/fra lufthavnen

Min klare anbefaling vil være at leje en bil. Det er superbilligt og uden tvivl det nemmeste (se nedenfor). Du kan godt komme til hotellet med offentlig transport, men det er en smule bøvlet. Først skal du med bus c-6 fra lufthavnen ind til Alicante (Oscar Espla 35). Herfra skal du så videre med bus 21 mod Sant Bartolomeu Plaza. Herfra har du 200 meter til hotellet. Hele turen tager ca. halvanden time og koster omkring 40 kr.

 

Lejebil

Det er ret billigt at leje bil i Costa Blanca – så hvis du gerne vil ud og se noget af området på egen hånd, så er lejebil den helt rigtige løsning for dig. Rentalcars.com har et stort udvalg af lejebiler. F.eks. kan du leje en Opel Corsa i 1 hel uge for bare 334 kr. – dvs. ca. 167 kr. pr. person ved en rejse for 2.

Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 kommentarer til Skønne Costa Blanca: 1 uge på et lækkert 4* hotel til kun 1.234 kr. inkl. fly

  1. Birgit says:

    Jeg har brug for at få et svar på en lille bekymring 😉
    Hvad tænker I om at rejse med Ryanair? Fx. er det et selskab vi tør og bør rejse med?

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Birgit 🙂

      Ryanair er Europas største luftselskab, så du kan roligt regne med, at sikkerheden er i orden. Du bør derfor ikke fravælge Ryanair, fordi du ikke tør rejse med dem. Hvorvidt man bør rejse med Ryanair, er helt op til en selv. Tit har Ryanair dog de billigste biletter.

      Heldigvis indeholder mine artikler kun rejseeksempler – og man skal til enhver tid være velkommen til at finde andre fly (eller hoteller), hvis man vil det 😉

  2. Cristina says:

    Kan det virkelig passe at det er så billigt at leje en bil i 1 uge? Skal der betales ekstra for forsikring og km?

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Christina 🙂

      Det kan skam godt passe. Hver sommer er der en enorm efterspørgsel på lejebiler, så de forskelige rentalcars-stationer har ufatteligt mange lejebiler stående, der ikke rigtigt bliver brugt om vinteren. Derfor kan du finde superbillige lejebiler på denne tid af året.

      Faktisk fandt jeg for nyligt en lejebil på Mallorca til 14 kr.! 🙂

      Ift. forsikring er det op til en selv, hvad man føler sig tilpas med. Der er lidt forskellige valgmuligheder, når du booker bilen. Ofte er der også fri kilometer med i prisen – i dette eksempel kan jeg dog se, at du har 90 gratis km pr. dag. 🙂

se fly se hotel