Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 5.723 kr.
Gyeongbokgung-Seoul-Sydkorea-banner-1280-x-1280-1080x1080
Oversøiske

Billig rundrejse i Sydkorea

10-dages rundrejse inkl. alle fly og hoteller

Oversøiske |

Billig rundrejse i Sydkorea

Kæmpe metropoler, storslåede landskaber, 5000 års historie og kultur, et verdenskøkken uden lige – du kan i sandhed opleve lidt af hvert i fascinerende Sydkorea! Og nu hvor flybilletter til hovedstaden Seoul ENDELIG sælges til priser, der ikke er til at blive svimmel af, så er det i den grad værd at overveje, om dit næste rundrejse-eventyr ikke skal foregå i den sydligste del af Den Koreanske Halvø. Og fordi Sydkorea har en dejlig kompakt størrelse, behøver du ikke bruge alverdens tid på transport!

I dag har vi sammensat et eksempel, der tager dig med på en 10-dages rundrejse i Sydkorea – uden på nogen måde at vælte budgettet 🌏🎒

Sydkorea rundt på 10 dage

marts – maj

5.723 kr.

✈️ Fra København

🍜 Slå dig løs i et verdenskøkken i topklasse

🌋 Alt fra pulserende metropoler til aktive vulkaner

Billige fly til Sydkorea

inkl. bagage

3.796 kr.

Billige fly til Sydkorea

Rundrejsen tager udgangspunkt i billige returbilletter til Sydkoreas hovedstad Seoul. Og der er gode nyheder.

Lige nu kan du nemlig finde superbillige Air China-billetter fra København til Seoul fra under 4.000 kr. tur/retur.

Du kan finde billetterne fra marts til maj.

Vi har til denne rejse taget udgangspunkt i billetter fra mandag den 24. marts til torsdag den 3. april til kun 3.796 kr.

Du har begge veje en ganske overkommelig mellemlanding i Beijng. Og fordi du flyver med Air China, er både hånd- og indtjekket bagage inkluderet 😍

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 09.03. – 19.03.
  • 16.03. – 26.03.
  • 23.03. – 02.04.
  • 24.03. – 03.04.
  • 27.03. – 06.04.
  • 30.03. – 09.04.
  • 31.03. – 10.04.
  • 01.04. – 11.04.
  • 08.05. – 18.05.
  • 12.05. – 22.05.
  • Og flere

Rundrejse

Seoul

Rundrejsen starter på spektakulær vis. Du tilbringer nemlig den første dag i Sydkoreas højteknologiske hovedstad – Seoul!

At kalde Seoul en storby ville næppe være fyldestgørende. For Seoul er en ægte metropol og et af Østasiens mest betydningsfulde omdrejningspunkter for kultur, underholdning og forskning. Du finder derfor alt lige fra historiske seværdigheder som Gwanghwamun-pladsen til verdens største underjordiske shoppingcenter (COEX Mall) og fantastiske naturparker som Bukhansan National Park.

Kort sagt kan du det hele i Seoul – du skal blot beslutte sig for, hvad du vil helst vil se og opleve!

Rundrejse i Sydkorea

Seoul

Rundrejse i Sydkorea

Gwanghwamun

Til den første nat i Seoul har vi fundet det trestjernede Oriens Hotel & Residences (4 ud af 5 på Tripadvisor). Her får du en god placering med kun 3 minutters gang til nærmeste metrostation og blot 10 minutter til det populære butiksområde Myeong-dong 🛍️

Prisen for en enkelt overnatning i et dobbeltværelse fra tirsdag den 25. marts til onsdag den 26. marts er i alt 550 kr. Det svarer til kun 275 kr. pr. person ved en rejse for to.

Hotel i Seoul

275 kr.

Suncheon

Fra Seoul i den nordlige del af landet går turen først sydpå. Fra Yongsan Station kan du tage toget til Suncheon for ca. 200 kr. Selvom du rejser hele vejen fra nord til syd, tager togturen kun ca. 2 timer og 40 minutter.

I Suncheon kan du se frem til en helt anden oplevelse end Seoul.

Et par af de attraktioner, du helt klart skal se, er den idylliske Naganeup-seong Folk Village og vådområderne ved Suncheon Bay.

Naganeup-seong Folk Village er på UNESCO’s verdensarvsliste, og her kan du virkelig få et fascinerende indblik i livet i en lokal koreansk landsby.

Suncheon Bay er især for de naturinteresserede, og du kan være stensikker på at komme hjem med en række fantastiske naturbilleder af vådområderne.

Rundrejse i Sydkorea

Naganeup-seong Folk Village

Rundrejse i Sydkorea

Suncheon Bay Ecological Park

I og med at Suncheon ikke er en de helt store byer i Sydkorea, er hoteludvalget ikke specielt prangende. Men det er stadig muligt at finde fine budgetløsninger. Vi har f.eks. fundet det billige Hotel Iam (4,5 ud af 5 på Tripadvisor). Fra onsdag den 26. marts til fredag den 28. marts koster to overnatninger kun 236 kr. pr. person (472 kr. i alt). Her får du et lille, rent værelse med eget badeværelse ✨

Hotel i Suncheon

236 kr.

Gwangju

Ca. 1,5 times bustur fra Suncheon ligger byen Gwangju.

Gwangju er bl.a. kendt som en moderne by med en spirende ungdomskultur og et fortrinligt udvalg af klubber, diskoteker, barer og restauranter.

Vil du gerne opleve mere af Sydkoreas historie, kan du dog også sagtens gøre det i Gwangju – du kan f.eks. besøge templerne ved Yaksaam, Jeungsimsa, og Wonhyosa eller det imponerende Namhansanseong Fortress.

Rundrejse i Sydkorea

Namhansanseong Fortress

I Gwangju har vi fundet det trestjernede Hotel B (4,5 ud af 5 på Tripadvisor). Fra fredag den 28. marts til søndag den 30. marts koster to overnatninger kun 397 kr. pr. person (i alt 794 kr.). Her får du et hotel med en dejlig central beliggenhed, døgnåben reception og fine værelser 🏨

Hotel i Gwangju

397 kr.

Jeju

Efter et par dage i hippe Gwangju er det på tide at forlade fastlandet for en stund. Lidt syd for fastlandet i Sydkorea ligger landets største ø. Den hedder Jeju, og det er faktisk her, at mange sydkoreanere selv holder ferie.

Jeju er en vulkanø, der både byder på naturoplevelser såvel som klassisk strandferie (når vejret er til det).

Er du til naturoplevelserne, så skal du helt klart hike til Mount Hallasan eller besøge Cheonjeyeon Falls. Og ved Sunrise Peak (Seongsan Ilchulbong) kan du – naturligvis – opleve en fantastisk solopgang!

Skulle du besøge Jeju i sommermånederne, skal du helt sikkert også smutte forbi den berømte Jungmun Beach.

Rundrejse i Sydkorea

Seongsan Ilchulbong

Rundrejse i Sydkorea

Cheonjeyeon Falls

Det er helt klart nemmest (og billigst) at flyve fra Gwangju til Jeju. Søndag den 30. marts kan du finde en enkeltbillet hos Asiana Airlines til kun 153 kr. inkl. håndbagage og indtjekket bagage.

Billige fly til Jeju

153 kr.

Ift. hoteller har vi på Jeju fundet det flotte Jeju Sweet Castle Hotel fra søndag den 30. marts til tirsdag den 1. april til kun 268 kr. pr. person (i alt 536 kr.). Hotellet byder på fine værelser med standardfaciliteter som aircondition, wi-fi og lydisolering. Skulle vejret tillade det, er der desuden en lille pool 🌊

Hotel på Jeju

268 kr.

Seoul

For at fuldende rundrejsen slutter vi den af med endnu et par dage i hovedstaden Seoul. Her kan du nå at opleve alt det, du ikke nåede i første omgang, og det vil også give god mening at nå lidt shopping, før returflyet mod Danmark letter 🤑

Vi har fundet en enkeltbillet fra Jeju til Seoul tirsdag den 1. april til kun 156 kr. hos t’way Air inkl. indtjekket bagage.

Billige fly til Seoul

156 kr.

Til de sidste to nætter kan du passende igen benytte dig af Oriens Hotel & Residences. Nu kender du jo både hotellet og nabolaget. To nætter tirsdag den 1. april til torsdag den 3. april koster kun 442 kr. pr. person (i alt 884 kr.).

Hotel i Seoul

442 kr.

Således er din rundrejse i Sydkorea ved vejs ende. Som altid med rundrejser som denne skal du være mere end velkommen til at skræddersy ruten, som du vil.

Pris

  • Tur/retur-fly til Seoul: 3.796 kr.
  • Hotel i Seoul: 275 kr.
  • Hotel i Suncheon: 236 kr.
  • Hotel Gwangjang: 397 kr.
  • Fly til Jeju: 153 kr.
  • Hotel i Jeju: 268 kr.
  • Fly til Seoul: 156 kr.
  • Hotel i Seoul: 442 kr.
  • I alt: 5.723 kr.

Pas og visum

Sydkorea er visumfrit i op til 90 dage. Dit pas skal dog være gyldigt i 3 måneder ud over opholdets varighed.

Oplevelser i Sydkorea

Savner du mere inspiration? Så kan du blive meget klogere herunder!


Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Billig rundrejse i SydkoreaBillig rundrejse i Sydkorea

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Kommentarer (4)

  1. T

    Tine Grønlund Munch

    Hej
    Jeg vil virkelig gerne ros dig rigtig meget for din samt satte pakkerejse til Korea.
    Jeg er selv adopteret fra Korea og har været i Korea 8 gang, men altid har jeg selv måtte Sam sætte min rejse.
    Derudover er der ikke ret mange der laver en pakkeløsning til Korea, som er til at betale for og Korea er desværre et overset rejsemåle for mange, men det er synd og skam, da de har så mange ting at byde på. Som du selv skriver Seoul med det moderne og højteknologiske samfund til de mere landlige og utrolig smukke områder som på Jeju.
    Tak fordi du lavede denne oversigt og det kan være jeg selv vil benytte mig af det, da jeg savner Korea så meget, men pengene er små, men dette kan jeg da overkomme – Tak og rigtig god dag.

    Med venlig hilsen
    Tine Grønlund Munch

    30. jul 2024 kl. 10:55
    1. S

      soeren

      Hej Tine 🙂

      Tusind tak for din søde kommentar!

      Hvor er jeg glad for at høre, at du sætter pris på min artikel. Og jeg er fuldstændig enig med dig i, at Korea fortjener langt mere opmærksomhed som rejsemål! Det er et fantastisk land.

      Skal man købe en pakkerejse hos et rejsebureau, bliver prisen hurtigt meget høj. Men har man mod på selv at booke fly og hoteller, kan man tit selv sammensætte en rejse til en brøkdel af prisen.

      Igen mange tak for sin søde besked!

      Hvis du i øvrigt lige har et minut eller to, ville det betyde rigtig meget, hvis du også kunne lave en anmeldelse af Rejsespejder på Trustpilot: https://dk.trustpilot.com/review/rejsespejder.dk 🙏😇

      31. jul 2024 kl. 8:49
  2. J

    Jorgen von Spreckelsen

    Hey…
    Man kan købe flybilletter, så man næsten får 24 timer i Kina, når man flyver hjem.
    Tid nok til at se den store mur mm.
    Mvh. Jorgen.

    19. jan 2025 kl. 9:03
    1. S

      Sacha fra Rejsespejder

      Hej Jorgen 😊
      Det er rigtig godt spottet.
      Det er bestemt en mulighed og noget vi helt klart også vil anbefale!

      20. jan 2025 kl. 8:34

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud