Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

1.950 kr.
Storbyferie i Rom
Korte rejser

Storbyferie i Rom

Weekendtur med 3 dage på 3* hotel inkl. fly

Korte rejser |

Storbyferie i Rom

Med 28 århundreders historie bag sig er Rom en af Europas ældste og mest historierige storbyer. Den italienske hovedstad er derfor spækket med den ene imponerende historiske seværdighed efter den anden. En rejse til Rom byder dog på meget mere end oldtidsruiner og gamle bygninger. Den italienske hovedstad er nemlig også en moderne storby med enestående shopping, udsøgt gastronomi, high-end fashion og meget mere. Og så skal man selvfølgelig heller ikke glemme, at Rom naturligvis ligger en klimazone længere sydpå end de fleste andre europæiske storbyer. Den slags trækker heller ikke ned. Så hvis du efterhånden synes, at det er blevet tid til en storbyferie til Rom, så har jeg i dag fundet en billig forlænget weekend! ☀️🎒 ️

Weekendtur til Rom

fra

1.950 kr.

✈️ Fra København og Billund

⭐ Anmelderrost hotel med god beliggenhed

Fly til Rom

942 kr.

Hotel

1.008 kr.

Fly

942 kr.

Total (pr. person):

1.950 kr.

Rejse til Rom – hotel

Rom er som sagt en gammel by, men du behøver jo ikke bo på et gammelt hotel af den grund. Især ikke når man kan finde det anmelderroste B&B Hotel Roma San Lorenzo Termini (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023) til en virkelig god pris.

Hotellet åbnede så sent som i oktober 2019. Som navnet afslører, ligger hotellet i den historiske San Lorenzo-bydel – tæt på Sapienzas campusområde (Europas største universitet). Og skulle man vælge en strategisk beliggenhed til en Rom-getaway, så har dette B&B-hotel den helt rette placering. Fra hotellet har du nemlig kun 15 minutters gang til hovedbanegården, hvor du ankommer fra lufthavnen.

Fordelen ved et helt nyt hotel er naturligvis, at du får fornøjelsen af moderne faciliteter overalt. Og selvom B&B Hotel-kæden befinder sig i budgetkategorien, får du alligevel fine værelser, hvor alt er nyt og flot. Alle værelserne er f.eks. udstyret med hurtigt wi-fi.

Jeg har i dette eksempel fundet et 2-nætters ophold fra lørdag den 27. april til mandag den 29. april til kun 2.016 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.008 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Rom, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Storbyferie i Rom


Rejse til Rom – fly

Fra Danmark kan du på nuværende tidspunkt flyve direkte til den italienske hovedstad fra både København og Billund – og turen tager mindre end tre timer.

Fra København er der stort set direkte afgange alle ugens dage, og du kan flyve med flere forskellige selskaber – bl.a. SAS, Norwegian og Ryanair.

Det er typisk Ryanair og Norwegian, der sælger de billigste billetter.

Priserne for de billigste billetter fra København ligger typisk mellem ca. 900 og 1.100 kr. tur/retur.

Fra Billund er det Ryanair, der tilbyder de billigste billetter. Ryanair åbner igen ruten til Rom i april, hvor der vil være afgange alle ugens dage undtagen onsdage og lørdage. De billigste billetter fra Billund koster mellem ca. 600 og 1.000 kr.

Jeg har ovenfor taget udgangspunkt i en afgang fra København fra lørdag den 27. april til mandag den 29. april. På disse datoer koster flybilletterne kun 942 kr.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Rejse til Rom – eksempler på billige rejsedatoer

Fra København

  • 19.04. – 21.04.
  • 20.04. – 22.04.
  • 26.04. – 28.04.
  • 27.04. – 29.04.
  • 03.05. – 05.05.
  • 24.05. – 26.05.
  • 25.05. – 27.05.
  • 01.06. – 03.06.
  • 08.06. – 10.06.
  • 15.06. – 17.06.
  • Og flere

Fra Billund

  • 18.04. – 21.04.
  • 19.04. – 22.04.
  • 25.04. – 28.04.
  • 26.04. – 29.04.
  • 02.05. – 05.05.
  • 03.05. – 06.05.
  • 16.05. – 19.05.
  • 23.05. – 26.05.
  • 24.05. – 27.05.
  • 30.05. – 02.06.
  • 06.06. – 09.06.
  • 13.06. – 16.06.
  • Og flere

Rejse til Rom – pakkerejser

Foretrækker du at booke fly og hotel i én samlet booking, kan du også finde billige pakkerejser til Rom.

Rejse til Rom – billeder

Rejse til Rom

Rejse til Rom

Rejse til Rom

Rejse til Rom – transport

Rom har to lufthavne – Fiumicino-lufthavnen (FCO) og Ciampino-lufthavnen (CIA)

Fra begge lufthavne er det muligt at booke billetter til shuttlebusser, som kører mellem lufthavnen og centrum i Rom.

Rejse til Rom – oplevelser

Vil du inspireres yderligere til din rejse til Rom? Så kan du finde fede oplevelser, ture og aktiviteter inde på GetYourGuide.

Du kan også smutte forbi min guide til Rom.


Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Storbyferie i Rom

Storbyferie i Rom

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar