Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Roadtrip i Andalusien: 1 uge med lejebil og fly til Sevilla til kun 581 kr.
Andalusien er Spaniens sydligste region og fantastisk roadtrip-materiale! Regionen er nemlig stor nok til både at tilbyde kulturelle storbyoplevelser, mageløse middelhavsstrande og smuk natur. Kombinér et par tur/retur-billetter til Andalusiens hovedstad Sevilla (eller Malaga) med en billig lejebil, og du har alletiders mulighed for et fantastisk roadtrip i det sydlige Spanien! Vejret i detsydlige Spanien er desuden næsten altid virkelig varmt og virkelig solrigt. Så husk solbriller og solcreme!
Fly & drive i Andalusien
august – oktober
581 kr.
København og Billund ✈ Sevilla og Malaga
Fly
390 kr.
Andet
191 kr.
Total (pr. person):
581 kr.Billige fly til Andalusien
Fordi Andalusien dækker et større område, har du flere muligheder ift. lufthavne. Og det er som regel altid en god ting. Jeg har i dette eksempel funde billetter hos Ryanair fra København til Sevilla fra tirsdag den 27. august til tirsdag den 3. september til kun 390 kr. Prisniveauet på denne rute befinder sig generelt mellem 380 og 690 kr.
Vil du gerne rejse fra Billund, kan du som alternativ flyve til en anden kendt andalusisk by – Malaga. Her har jeg fundet en afgang fra torsdag den 22. august til torsdag den 29. august til kun 459 kr. Prisniveauet fra Billund til Malaga ligger dog i skrivende stund markant højere end fra København til Sevilla. Så du har desværre ikke helt lige så mange billige datoer at vælge imellem. Hvis du har mulighed for det, kan du dog også lede efter afgange fra Hamborg, hvor du kan flyve til Sevilla fra omkring 500 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt kun medbringe en mindre håndtaske. Hvis du vil have 10 kg håndbagage med, skal du booke billetten med prioritet. Dette koster mellem 45 og 75 kr. ekstra pr. vej (hvis du booker direkte gennem Ryanair).
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København til Sevilla
- 20.08. – 31.08.
- 03.09. – 10.09.
- 07.09. – 14.09.
- 10.09. – 17.09.
- 17.09. – 24.09.
- 24.09. – 01.10.
- 01.10. – 08.10.
- 05.10. – 12.10.
- 08.10. – 15.10.
- 15.10. – 22.10.
- 22.10. – 26.10.
- og flere
Fra Billund til Malaga
- 20.08. – 27.08.
- 22.08. – 29.08.
- 23.08. – 30.08.
- 26.08. – 03.09.
- Og flere
Lejebil i Spanien
Med styr på flybilletterne mangler du bare den rette lejebil. Ovenfor har jeg fundet en lejebil til kun 191 kr. pr. person for en hel uge ved en rejse for 2 personer.
Bilen kommer med fri kilometer og kan afhentes i lufthavnsterminalen. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).
Du skal i øvrigt være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Inspiration til Andalusien
Både Sevilla og Malaga er fantastiske storbyer, der hver især er et besøg hver! Så det ville være helt på sin plads at tilbringe et par dage her. Herunder vil jeg dog primært fokusere på nogle af Andalusiens andre spændende rejseoplevelser.
Strandene mellem Tarifa og Cadiz
Spaniens smukkeste strande. Her tænker man hurtig på Mallorca, Costa del Sol eller De Kanariske Øer – og ja – de har allesammen rigtig flotte strande. Men hvis du vil opleve vilde, brede, lange naturstrande, som man næsten har for sig selv, så kan jeg anbefale kyststrækningen mellem Tarifa og Cadiz.
Cadiz
Cadiz er i den grad et undervurderet rejsemål. Byen i det sydlige Spanien er en oldgammel by, som man faktisk mener, er den ældste bosættelse for mennesker i hele Europa (Cadiz stammer helt tilbage fra år 1100 f.Kr.!). Byens historiske centrum er i lighed med Venedig næsten fuldstændig omgivet af vand. Cadiz er bl.a. også kendt for sine mange fantastiske restauranter, hvor særligt fiske- og skaldyrsretter dominerer menukortene.
Området ved Cadiz byder i øvrigt på fabelagtige strande! Hele vejen fra Cadiz til byen Isla Cristina (tæt på den portugisiske grænse) finder du nogle af de bedste strande på den Iberiske Halvø!
Algarve
Ja, nu forlader vi så Andalusien og Spanien for en stund, men fra Sevilla har du jo ikke særligt langt til Portugal og den berømte Algarvekyst. Fra Sevilla til Faro (den by du lander i, hvis du flyver til Algarvekysten) har du faktisk kun lidt over 2 timers kørsel. Så et smut til den portugisiske side af Den Iberiske Halvø vil du også kunne arrangere!
Cordoba
Cordoba er en historisk perle af rang, der især er kendt for én bestemt bygning – den mageløse Mezquita-katedral! Har du bare en lille svaghed for historie og/eller arkitektur, så er Mezquita alene grund nok til at slå et smut forbi Cordoba. Men byen er i sig selv et yderst charmerende bekendtskab, du under alle omstændigheder bør overveje at inkludere i din rejseplan.
Hoteller
Du får selvfølgelig også brug for et hotel (eller flere) på din ferie. Og dit valg afhænger naturligvis af, hvor turen går hen, og hvad du vil opleve. Nedenfor kan du søge efter hoteller i Sevilla, hvor du nok gerne vil sove den første nat. Og ellers tilpasser du blot søgningen efter dine egne ønsker.