Oplev Caminito del Rey – Malagas mest spektakulære vandrerute
2 nætter i Malaga inkl. fly, 4* hotel og guidet tur til Caminito del Rey
Har du mod på et lille eventyr? Så skal du altså lige høre om Caminito del Rey 🌄
Caminito del Rey, eller “Kongestien”, som navnet betyder, ligger ca. en times kørsel fra Malaga. Stien åbnede i 1905 og var i lang tid kendt som verdens farligste vandrerute – og efter flere dødsfald lukkede ruten i 2001.
Men ingen grund til bekymring! Vandreruten er nemlig sidenhen blevet totalrenoveret og i 2015 genåbnede den med nye sikkerhedsforanstaltninger. Det betyder, at du nu kan opleve den adrenalinfyldte rute på fuldstændig sikker vis. Undervejs går du på stier langs klipper, hvor der er 105 meter ned til bunden – så turen er nok ikke for folk med højdeskræk 🫣
Det bedste? Du kan kombinere adrenalinet med en tur til Malaga. Vi har fundet billige fly, et godt hotel og en guidet tur inklusiv transport – alt sammen til en billig pris 🔥
Vandretur ved Malaga
Hele året
fra
2.262 kr.
✈️ Fra København, Aalborg, Billund og Aarhus
📍Firstjernet hotel med central beliggenhed
📸 Spektakulær vandrerute
Hotel i Malaga
1.143 kr.
Fly til Malaga fra København
Fra Aalborg
Fra Billund
Fra Aarhus
Guidet tur til Caminito del Rey
445 kr.
Hotel
1.143 kr.
Fly
674 kr.
Guidet tur til Caminito del Rey
445 kr.
Total (pr. person):
2.262 kr.Hotellet
Til en lækker storbyferie som denne har du selvfølgelig brug for et godt og centralt hotel til billige penge.
F.eks. det lækre firstjernede hotel Novotel Suites Malaga Centro.
For det første har hotellet en supergod beliggenhed. Det ligger nemlig i Malagas historiske centrum, 800 meter fra Malagas domkirke og Picasso-museet.
Her får du nøglerne til enkle, pæne og moderne suiter med alle de faciliteter, man kunne få brug for på et kort ophold – f.eks. fladskærms-tv, gratis wi-fi, tekøkken og aircondition.
Hotellet har også en bar/lounge og en restaurant, hvor du kan nyde en lækker morgenmad i afslappende rammer (skal tilkøbes).
Vi har i dette eksempel fundet et tonætters ophold fra tirsdag den 25. august til torsdag den 27. august. På disse datoer kan du booke et topersoners ophold til i alt 2.286 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.143 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Malaga, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.




Flybilletter
Der er selvfølgelig også lige nogle flybilletter, du skal have styr på. Og det giver mest mening at flyve til lufthavnen i Malaga
Malaga ligger som sagt ganske tæt på vandreruten, og du kan flyve direkte til den andalusiske kystby fra både København, Aarhus, Aalborg og Billund ✈️
Fra København er udvalget af flybilletter størst. Det skyldes, at flere forskellige flyselskaber konkurrerer på ruten mellem København og Malaga.
Fra Aalborg og Billund opererer Norwegian en direkte rute til Malaga.
Fra Aarhus flyver både Norwegian og Ryanair direkte til Malaga flere gange om ugen.
I denne artikel har vi taget udgangspunkt i et eksempel med fly fra København fra tirsdag den 25. august til torsdag den 27. august til en pris på kun 674 kr. pr. person.
Flybilletter hos Norwegian, SAS og Ryanair inkluderer altid et styk mindre håndbagage, som skal placeres under sædet foran dig. Vil du gerne tilkøbe ekstra bagage, er det som regel billigst at tilkøbe baggagen direkte gennem flyselskabet 🧳
Billige flydatoer
København
- Alle ugens dage året rundt
Aalborg
- Maj – juni: alle ugens dage undtagen tirsdage
- Juli – august: onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage
- September – oktober: alle ugens dage undtagen tirsdage
Billund
- Maj – oktober: mandage, onsdage, torsdage, fredage og søndage
Aarhus
- Maj: tirsdage, torsdage og lørdage
- Juni – oktober: tirsdage, torsdage, fredage og lørdage
Guidet tur
Og nu til turens højdepunkt – Caminito del Rey 👑
Du kan arrangere turen til vandrestien på forskellige måder. Den nemmeste måde – og den vi har valgt i denne artikel – er at bestille en guidet tur, hvor det meste er inkluderet. Dvs. transport frem og tilbage, entrébilletter og ikke mindst en engelsktalende guide, som fører dig sikkert igennem ruten og samtidig fortæller om stiens historie og de forskellige områder.
Hvis du gerne vil afsted på egen hånd, er det bestemt også muligt. Du kan tage toget til til El Chorro, hvilket koster omkring 10 euro. Der er et begrænset antal billetter hver dag, så det vil være en god idé at booke dem i god tid. Du kan læse mere på caminitodelrey.info/en/ 🚆
Du kan selvfølgelig også tage en lejebil og køre til El Chorro.
Hvis du selv arrangerer turen, er der i øvrigt en anden ting, du skal være opmærksom på – Caminito del Rey er en envejs-vandrerute. Det vil sige, at du ender et andet sted, end hvor du startede. Og du skal derfor tage bussen tilbage til rutens startsted 📍
Hvilken sværhedsgrad har Caminito del Rey?
Vi bliver tit spurgt om, hvor svær vandreruten er. Og efter selv at have prøvet kræfter med Caminito del Rey vil vi mene, at langt de fleste kan være med.
Du behøver med andre ord ikke at være en øvet vandrer for at komme igennem 🥾
Ruten er ca. 7 kilometer lang og byder ikke på de store stigninger/udfordringer undervejs. Hvis du kan klare en distance på 8-10 kilometer, burde du derfor være good to go.
Du skal dog være klar over, at du muligvis kommer til at gå ruten under en bagende, andalusisk sol, hvis du rejser i sommerhalvåret. Så varmen skal du også kunne klare.
Typisk tager det et sted mellem 2 og 4 timer at gennemføre turen. Vandreruten har en aldersgrænse på minimum 8 år og er ikke egnet til kørestolsbrugere.
Billeder fra Caminito del Rey




Elsker du at vandre og er du på udkig efter andre spændende ruter, så kan du kigge forbi vores artikel om de bedste vandreruter i Europa.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Flere oplevelser i Malaga
En af dagene går naturligvis med udflugten til Caminito del Rey – men hvad skal du så bruge de andre dage på?
Malaga og omegn bugner med alverdens spændende oplevelser. Her får du lige en liste over tre fede ting vi helt klart kan anbefale at opleve når man er i Malaga 😍
1. Alcazaba og det historiske centrum
Alcazaba er en smuk maurisk fæstning med fantastisk udsigt over byen og havet. Vi synes, det er oplagt at kombinere besøget med en gåtur gennem Málagas gamle bydel, hvor smalle gader, små butikker og hyggelige caféer skaber en helt særlig stemning 🏰
2. Picasso-museet og kunstoplevelser
Málaga er fødebyen for Pablo Picasso, og museet er et must for kunstinteresserede. Vi elsker at kombinere kunstoplevelser med små stop på caféer eller markeder, så man får både kultur og stemning på samme dag 🎨
3. Strand og havnefronten
Málagas strand og havnepromenade er perfekt til afslapning efter sightseeing. Vi synes, det er skønt at gå en tur langs vandet, nyde solen eller stoppe ved en af de mange tapasbarer med udsigt over havet. Det giver en rigtig feriefornemmelse midt i byen 🏖️
Er du interesseret i at se flere rejsetilbud til Malaga, kan du med fordel læse vores guide: Billige rejser til Malaga.
Eller kig forbi disse tilbud: Weekendtur til Malaga | Rejse til Costa del Sol | Luksusferie ved Costa del Sol
Transport til/fra lufthavnen
Buslinje A kører fra lufthavnen ind til centrum. Bussen kører regelmæssigt fra kl. 7 om morgenen og helt frem til midnat, hvorefter der er afgange kl. 00.45 og 02.00. En billet koster 3 euro (ca. 22 kr.) – billetten skal dog betales kontant hos chaufføren. Alternativt kan du også bare tage en taxi, da der kun er ca. 10 km ind til centrum.
Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Helle Møller
Hvorfor er fly så dyre til Malaga i september? Mvh Helle
Søren fra Rejsespejder
Hej Helle 🙂
Tak for din kommentar.
Malaga er en populær destination, og den store efterspørgsel betyder, at priserne ofte er derefter.
Når det er sagt, kan man i september godt finde billetter til priser, der minder om dem, vi har fundet i denne artikel.
F.eks. kan man finde flybilletter fra ca. 1.100-1.200 kr. fra København fra den 2. til den 5. maj:
https://rejsespejder.dk/go/250611/ 😊