Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 1.675 kr.
Calanque-dEn-Vau-Marseille-Frankrig-banner-1280-x-1280-1080x1080
Andet

Oplev Frankrigs vilde Calanques Nationalpark

Forlænget weekend i Marseille med 3 nætter på centralt hotel inkl. fly

Andet |

Oplev Frankrigs vilde Calanques Nationalpark

Er du på udkig efter nye natureventyr, så har jeg i dag kigget nærmere på en weekend-getaway til Sydfrankrig. Og her venter en af Europas smukkeste nationalparker – den vilde Calanques Nationalpark! Med sine dramatiske kalkstensklipper, azurblå middelhavsudsigter og afsides bugter er nationalparken det perfekte rejsemål for naturelskere og eventyrlystne sjæle. Samtidig får du lov til at stifte bekendtskab med storbyen Marseille, der egner sig perfekt til sightseeing, shopping og gastronomi. Storbyferie kombineret med store naturoplevelser er lidt af en sjældenhed. Men det er ikke desto mindre, hvad der er på menuen for denne rejse til Calanques og Marseille! ☀️

Forlænget weekend ved Calanques Nationalpark

juni – oktober

1.675 kr.

✈️ Fra København

🌳 Storbyferie + storslået natur

☀️ Forlænget weekend med sydfransk sol og varme

Hotel i Marseille

1.105 kr.

Fly til Marseille

570 kr.

Hotel

1.105 kr.

Fly

570 kr.

Total (pr. person):

1.675 kr.

Rejse til Calanques – hotel

Calanques Nationalpark ligger lige syd for Marseille. Så Marseille er klart det mest oplagte sted at overnatte. Og som de fleste storbyer har Marseille et stort udvalg af hoteller.

Denne gang er jeg gået med et hotel, der hører til i den billige ende, men som leverer en supercentral beliggenhed.

Det drejer sig om det trestjernede ResidHome Vieux Port (3,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Med dette hotel får du en beliggenhed lige i centrum, og du er derfor ikke langt fra sightseeing og shoppingmuligheder.

F.eks. er du – som navnet antyder – også helt tæt på den berømte havn Vieux Port (Old Harbor). Den kan du læse mere om nedenfor.

Som det er tilfældet med alle hoteller i budgetklassen, bør du være klar over, at du ikke får den store luksus. Men selvom der er tale om rimeligt basic værelser, så får du stadig en fortrinlig beliggenhed. Og faktisk er værelserne også udstyret med et lille tekøkken, så du selv kan tilberede lette retter – det er også fedt.

Sidst, men ikke mindst, er der prisen. På de samme datoer som flybilletterne koster et topersoners ophold i alt 2.209 kr. – dvs. kun 1.105 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Marseille, skal du naturligvis være velkommen til det.

Rejse til Calanques

Rejse til Calanques

Rejse til Calanques

Rejse til Calanques – fly

Fra Danmark tager det kun ca. to og en halv time at flyve til skønne Marseille.

Og det kan du gøre fra København. Det spanske lavprisflyselskab Volotea har fra april til og med oktober tre ugentlige afgange – hver tirsdag, torsdag og søndag.

Priserne svinger en del. Billetter i skolernes sommerferie er temmeligt dyre (1.300+ kr.). Men på mange datoer fra slutningen af august til oktober kan du booke billetter til mellem ca. 600 kr. og 1.200 kr. tur/retur.

I flyboksen ovenfor linker jeg – blot som et eksempel – til flybilletter fra torsdag den 12. september til søndag den 15. september. På disse datoer koster flybilletter kun 570 kr.

Ift. bagage må du hos Volotea som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, skal det tilkøbes (hvilket er billigst at høre direkte hos flyselskabet).

Eksempler på billige rejsedatoer

Tirsdage, torsdage og søndage (april – oktober)

  • 27.06. – 30.06.
  • 22.08. – 25.08.
  • 29.08. – 01.09.
  • 05.09. – 08.09.
  • 12.09. – 15.09.
  • 26.09. – 29.09.
  • 10.10. – 13.10.
  • 24.10. – 27.10.

Rejse til Calanques – inspiration og vandreruter

Calanques Nationalpark er denne artikels primære fokus. Men hvis du også gerne vil have lidt inspiration til Marseille, kan du finde et inspirationsafsnit i denne artikel om Marseille.

Nedenfor kommer jeg med lidt info om, hvordan du selv kan udforske nationalparken. Men er du ikke så meget til at tage på eventyr selv, kan du også sagtens booke en guidet tur i Calanques Nationalpark.


Powered by GetYourGuide

Calanques Nationalpark er uden tvivl et af Frankrigs mest imponerende naturområder, og det ligger kun ca. 30 minutters offentlig transport syd for Marseille. Du kan tage bussen fra Marseille ned til stationen Luminy PN des Calanques. Hvis du lejer en bil, kan du også parkere ved Luminy Campus.

Fra Luminy Campus kan du så begive dig afsted ud i nationalparken. Den klippefyldte natur i hele parken er bjergtagende smuk. Men det er især de mange spektakulære bugter ved kysten (calanques), der giver dig de allerbedste udsigter. Så dem skal du i helt sikkert ud at se – og der findes en masse forskellige ruter til de områdets forskellige bugter.

F.eks. kan du overveje at tage turen ud til Calanque de Sugiton – hvor du kan nyde forrygende udsigt herunder! Turen ud til Calanque de Sugiton strækker sig over ca. 7 kilometer frem og tilbage.

Rejse til Calanques

Rejse til Calanques

Den mest kendte (og nok også smukkeste) calanque er Calanque d’En-Vau. Hvis du vil opleve denne calanque, vil det være nemmest at tage til byen Cassis først. Fra Castellane i Marseille kører busser til Cassis, og turen tager ca. tre kvarter. Cassis er i øvrigt en hyggelig by med flere flotte strande.

Når du er ankommet til Cassis, strækker turen ud til Calanque d’En-Vau sig over knap 10 kilometer (frem og tilbage). Og der kan du glæde dig til disse udsigter!

Rejse til Calanques

Rejse til Calanques

Faktisk kan du også booke minicruises fra Marseille til Calanque d’En-Vau med frokost – så kan du nyde den fantastiske natur fra vandet uden at skulle døje med ømme stænger bagefter 😉


Rejse til Calanques

Rejse til Calanques

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Oplev Frankrigs vilde Calanques NationalparkOplev Frankrigs vilde Calanques Nationalpark

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud