Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 6.221 kr.
Punta_cana_AdobeStock_178941765
Pakkerejser

Caribisk drømmeø: 2 uger i Punta Cana på et 4* beach resort fra kun 6.221 kr. p.p. inkl. fly

Pakkerejser |

Caribisk drømmeø: 2 uger i Punta Cana på et 4* beach resort fra kun 6.221 kr. p.p. inkl. fly

Er du klar til at sætte kursen mod et af Caribiens bedste rejsemål? Jeg har nemlig fundet flybilletter til Den Dominikanske Republik, nærmere bestemt Punta Cana. Med en rejse til Punta Cana venter der dig noget af en drømmeferie – kridhvide sandstrande, dykning og snorkling ved koralrev og afslapning under palmernes skygge! Så hvis du drømmer om at rejse mod et tropisk klima med 25-30 grader, masser af sol, god stemning og et skønt folkefærd, så er det altså nu du skal slå til! ☀

OPDATERING DEN 13.06.: Priserne for flybilletterne er steget, så prisniveauet ligger fra 5.000 kr. og opefter. Afgangen den 29.08. – 12.10. koster dog kun ca. 4.200 kr. tur/retur, hvilket stadig er en god pris.

Caribisk sol i Punta Cana

september og oktober

fra

6.221 kr.

København ✈ Punta Cana

Billige fly til Punta Cana

inkl. håndbagage

3.571 kr.

Hotel

2.650 kr.

Fly

3.571 kr.

Total (pr. person):

6.221 kr.

Rejse til Punta Cana – hotel

Der findes så mange skønne hoteller i Punta Cana – alt fra simple strandhoteller til store luksusresorter.

Og denne gang har jeg altså fundet et hotel – eller rettere sagt beach resort – der uden tvivl egner sig perfekt til en afslappende strandferie!

Hotellet hedder Stanza Mare Beach Front (4 ud af 5 på Tripadvisor) og ligger helt ude ved Cortecito beach – skønnere beliggenhed kan man næsten ikke få! Kridhvide sandstrande og turkisfarvet caribisk hav som nærmeste nabo er jo lige præcis det, man drømmer om.

Beliggenheden er altså klart Stanza Mares allerstørste plus.

Men de hyggelige ferieboliger kan nu også et eller andet. Selvom der ikke er tale om luksuslejligheder, kommer du til at bo i virkeligt hyggelige lejligheder med egen balkon eller terrasse, aircondition, badeværelse og køkken. Og køkkenet er faktisk ret væsentligt – så behøver du nemlig ikke spise på restaurant hele ferien og kan spare lidt penge på den konto.

Som prikken over i’et har Stanza Mare Beach Front også et indbydende poolområde med liggestole, parasoller og spredte palmer. Hvad mere har man brug for? 😉

Jeg har lavet et eksempel på en 14-nætters rejse fra lørdag den 16. september til lørdag den 30. september. På disse datoer kan du booke et topersoners værelse til i alt 5.300 kr. Således bliver prisen kun 2.650 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Punta Cana, skal du naturligvis også være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Rejse til Punta Cana

Rejse til Punta Cana

Rejse til Punta Cana

Rejse til Punta Cana – fly

Flybilletter til Caribien er som regel altid dyre. I dag har jeg dog fundet billige flybilletter til Punta Cana fra København.

Helt præcis er det Swiss, som har en håndfuld virkeligt billige afgange i primært september, men også oktober.

Priserne ligger lige omkring 3.500-3.900 kr. tur/retur inkl. håndbagage.

I tilbudsboksen ovenfor har jeg f.eks. fundet billetter fra lørdag den 16. september til lørdag den 30. september til kun 3.571 kr.

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 02.09. – 16.09.
  • 09.09. – 23.09.
  • 23.09. – 07.10.
  • 28.09. – 12.10.
  • 12.10. – 26.10.

Rejse til Punta Cana – transport

Der er lidt over 18 km fra lufthavnen til Stanza Mare Beach Front. Du kan derfor sagtens tage en lufthavnstaxi, hvilket ikke burde tage meget mere end 25-30 minutter og koste ca. 100 kr.

Pas, visum og corona

Et ophold i Den Dominikanske Republik er visumfrit i maksimalt 90 dage. Du skal blot købe et ‘turistkort’ ved indrejse. Det udstedes normalt til 30 dages ophold og koster ca. 10 USD. Herudover skal du sikre dig, at dit pas er gyldigt i 6 måneder ud over opholdet.

Ift. corona oplyser de dominikanske myndigheder, at man ikke behøver at fremvise hverken vaccinationsbevis eller COVID-19-test ved ankomst. Man skal blot udfylde en eTicket. Du kan læse mere på godominicanrepublic.com.

OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Caribisk drømmeø: 2 uger i Punta Cana på et 4* beach resort fra kun 6.221 kr. p.p. inkl. flyCaribisk drømmeø: 2 uger i Punta Cana på et 4* beach resort fra kun 6.221 kr. p.p. inkl. fly

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud