Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Juletur 🎄 fra 3.225 kr.
lapland_4
Andet

Rejse til Julemandens Landsby

Tur til polarcirklen med 3 dage på hotel inkl. fly og morgenmad

Andet |

Rejse til Julemandens Landsby

I dag er den 24. juni. Det betyder med andre ord, at der er præcis et halvt år til jul! Og det er al den anledning, vi behøver, for at skrive om en rejse til Julemandens Landsby, der ligger helt oppe ved polarcirklen ved den finske by Rovaniemi! 🎄🎁

Heroppe i julemandens hjemby er julestemningen helt i top med rensdyr, snegaranti, juletræer, lyskæder og små, hyggelige boder. Og hvem har ikke altid drømt om at møde selveste julemanden? Men selv hvis du ikke er den helt store jule-tosse, kan du roligt tage med alligevel.

Den nordlige del af Finland byder bl.a. på den vildeste natur med nordlys, hundeslædeture og vinterbadning. Her er smukke, sneklædte landskaber, der indbyder til f.eks. langrend, isfiskeri, køreture på snescooter eller besøg til snekirker, snehoteller eller måske en drink i en isbar. Pak vanter og hue, og tag afsted på dit livs vintereventyr! 🎅🎄

Winter wonderland i det nordlige Finland

november og december

fra

3.225 kr.

✈️ Fra København

🎅 Oplev Julemandens Landsby

❄️ Smukke arktiske omgivelser og oplevelser

Hotel i Rovaniemi

1.103 kr.

Billige fly til Rovaniemi

CPH-RVN-240625
OBS: Du kan vælge mellem mange forskellige flybilletter med forskellige flytider

Hotel

1.103 kr.

Fly

2.122 kr.

Total (pr. person):

3.225 kr.

Hotel nær Julemandens Landsby, Rovaniemi

På din rejse til Julemandens Landsby skal du selvfølgelig bruge et hotel. Og de er desværre ikke helt billige i Rovaniemi. I hvert fald ikke i julemånederne.

Men vi har fundet det budgetvenlige Aakenus Hotel (3,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Her får du et hotel i mellemklassen uden de store dikkedarer. Værelserne er ganske pæne og rene uden at være prangende.

Til gengæld får du en ganske central beliggenhed – kun en kort gåtur fra centrum. Og så er tilbuddet inklusive gratis afbestilling og morgenmad.

Til en kort tur som denne får du således en fin base til prisen.

Vi har taget udgangspunkt i en rejse fra søndag den 23. november til tirsdag den 25. november. På disse datoer kan du booke et topersoners ophold fra i alt 2.205 kr. Det svarer således til en pris på kun 1.103 kr. pr. person.

Rejse til Julemandens Landsby

Rejse til Julemandens Landsby

Fly til Julemandens Landsby i Rovaniemi

Da julemandens kane er propfyldt med gaver, er der desværre ikke plads i den, så du må nøjes med et par almindelige flybilletter til Rovaniemi 🎁🦌

Og når man rejser derop for at opleve julestemningen på sit højeste, vil det klart give mest mening at gå efter datoer fra den 25. oktober. Det er nemlig her, julesæsonen officielt går i gang i Julemandens Landsby.

Flybilletter til Rovaniemi er ikke helt billige. Så er det sagt. Ofte koster returbilletter mellem ca. 2.000 og 3.000 kr.

Ovenfor har vi f.eks. fundet billetter på datoerne søndag den 23. november til tirsdag den 25. november. Her kan du booke returbilletter fra København til Rovaniemi fra kun 2.122 kr. hos Finnair.

Hver vej har du en enkelt kort mellemlanding i Helsinki.

OBS: Når du booker flybilletter til Rovaniemi, skal du være opmærksom på, at du kan vælge imellem mange forskellige afgange.

Eksempler på billige rejsedatoer

  • Afgange alle ugens dage

Transport til/fra lufthavnen

Den nemmeste måde at komme fra lufthavnen til centrum vil nok være at køre med Airport Express-shuttlebussen, hvis køreplan er tilrettelagt efter Finnairs fly.

Du kan se køreplanen på www.rovaniemiairportbus.fi/en/.

Transport til Julemandens Landsby

Når det så bliver tid til at besøge ”Santa Claus’ Village”, kan du nemt tage en bus hele vejen hen til den snedækkede julelandsby.

Rejsetips til Rovaniemi

Julemandens landsby er selvfølgelig et ”must-see” og har åbent året rundt. Men Rovaniemi er andet og mere end Julemandens Landsby. F.eks. kan du tage afsted på snescooter-safari ved polarcirklen eller booke en Northern Lights and Ranua Tour. Der er faktisk adskillige muligheder for nogle uforglemmelige vinteroplevelser, mens du er der!

Oplevelser i Rovaniemi

Billeder af Julemandens Landsby

Julemandens landsby

Julemandens landsby

Julemandens landsby

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til Julemandens LandsbyRejse til Julemandens Landsby

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Kommentarer (2)

  1. P

    Peter

    Hej Rejsespejder,
    Man kan spare tid og penge på flyrejsen (ift. Eksemplet), ved at tage SAS direkte CPH-RVN. F.eks. 1309 DKK t/r i december

    28. okt 2024 kl. 9:59
    1. S

      Søren fra Rejsespejder

      Hej Peter 🙂

      Tak for din kommentar.

      Hvis man kan finde direkte SAS-fly til ca. 1.300 kr. tur/retur, skal man da bare slå til med det samme! 😉

      Når jeg kigger på SAS’ lavpriskalender og Momondo, ser det dog ud som om, at prisen på 1.300 kr. er for én vej, og at returbilletter vil koste omkring 2.300 kr.

      Men hvis du har et link til så billige SAS-billetter, må du meget gerne sende det 😀

      29. okt 2024 kl. 8:54

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud