• 25 nov 2018

    Oplev Europa: fly-rundrejse til London – Rom – Budapest og Berlin på 9 dage til kun 476 kr.

    Har du svært ved at vælge hvilken Europæisk storby du skal besøge på din næste rejse? Med denne rejse behøver du slet ikke at vælge – her kommer du nemlig til at opleve både London, Rom, Budapest og Berlin til under 500 kr.! Eksemplet her er blot til inspiration og for at vise dig, hvor meget du egentlig kan opleve af Europas storbyer med superbillige enkeltbilletter! Så frem med kortet og begynd at planlægge dit eventyr rundt til Europas mange dejlige storbyer.

    Europa rundrejse
    januar - marts 2019
    476 kr.

    London

    Du starter din rundrejse med at flyve til London. Det er nemt og hurtigt at flyve hertil fra alle Danmarks lufthavne og der findes billige billetter det meste af året. I dette eksempel har jeg fundet en afgang fra Billund d. 27.01. til kun 73 kr., men du kan som sagt også flyve billigt fra Aalborg, Aarhus og København.

     

    Du har et par dage til at nyde London og alle byens seværdigheder, skønne bydele og hyggelige områder før turen går videre mod Rom.

    Billige fly til London
    73 kr.
    Hotel i London

    Rom

    Efter et par dage i skønne London med sightseeing og shopping, så kan du nyde alle Roms smukke vartegn og bygningsværker og virkelig forkæle dig selv med frisklavet pasta, sprøde pizza, hjemmelavet gelato og et godt glas vin. Fra London til Rom har jeg fundet en billig enkeltbillet d. 29.01. til kun 139 kr.

    Billige fly til Rom
    139 kr.
    Hotel i Rom

    Budapest

    Nu går turen mod Budapest og her kommer du virkelig til at opleve en fantastisk by! Jeg har fundet en flybillet fra Rom til Budapest d. 01.02. til kun 154 kr. I Budapest er der noget for dig, der elsker kultur og historie, for shopaholics og for dig, der elsker god (og billig!) mad. Vi ved alle sammen, at storbyferier måske ikke lige er lig med afslapning, men nærmere trætte ben og ømme fødder. Det kan du lave om på i Budapest – her kan du nemlig tage en velfortjent slapper i et af byens mange termiske bade.

    Billige fly til Budapest
    Hotel i Budapest

    Berlin

    Hvis du aldrig har været i Berlin, så skylder du dig selv at tage af sted! Berlin er en fantastisk storby, hvor der er plads til alle. Der er så mange hyggelige og hippe områder med spændende butikker, livlige gader og lækre cafeer, der sælger alt andet normale clubsandwichs og caféburgere. Du kan komme billigt hertil med en enkeltbillet d. 03.02. til kun 72 kr.

    Billige fly til Berlin
    Hotel i Berlin

    Danmark

    Så er det på tide at vende snuden hjemad mod Danmark igen. Jeg har fundet en superbillig enkeltbillet fra Berlin til Billund d. 04.02. til kun 38 kr. Det er selvfølgelig også muligt at flyve til København til lidt flere penge.

    Billige fly til Billund

    Som sagt, så er det dig, der sætter dagsordenen på din Europa rundrejse – dette var blot et eksempel for at vise, hvor billigt det egentlig kan være at rejse rundt til nogle af de mange skønne europæiske storbyer. Det er helt op til dig (og dit budget), hvor længe du er hvert sted og hvilke byer du skal opleve. De billigste billetter findes lige nu fra januar – marts 2019, men hold endelig øje med billetterne længere hen i foråret – de kan meget vel også falde lidt mere i pris når vi kommer tættere på.

     

    Med de flybilletter jeg har fundet her, rejser du med Ryanair. Hos Ryanair må du som udgangspunkt kun medbringe en mindre håndtaske. Hvis du vil have 10 kg håndbagage med, skal du booke billetten med prioritet. Dette koster mellem 45 og 75 kr. ekstra pr. vej.

     

    Prisoversigt

    • Billund – London: 73 kr.
    • London – Rom: 139 kr.
    • Rom – Budapest: 154 kr.
    • Budapest – Berlin: 72 kr.
    • Berlin – Billund: 38 kr.
    • I alt (pr. person): 476 kr.

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *