Weekendtur til Berlin: 3 dage på centralt 4* hotel fra kun 909 kr. p.p. inkl. fly
Er du klar på en skøn weekendtur til fantastiske Berlin? Den tyske hovedstad rummer en unik mangfoldighed af seværdigheder, arkitektur, historie og meget mere, hvilket gør den til en evigt aktuel rejsedestination. Udover kultur og sightseeing er her også verdensklasse shoppemuligheder på f.eks. Kurfürstendamm, Tauentzienstrasse og Friedrichstrasse (shopaholics bør holdes i kort snor på disse gader!). Berlin rummer også så mange hyggelige og charmerende restauranter og caféer, hvor der er noget for alle. Samtidig har jeg i dag fundet et tilbud på et firstjernet hotel med en kanonfed beliggenhed! ✨🛍️
Rejse til Berlin – fly
Før du kan tjekke ind på et hotel i Berlin, er der lige lidt transport, som skal klares først.
Fra København kan du fra februar til april finde direkte afgange til Berlin hos bl.a. easyJet, Norwegian og SAS på alle ugens dage. Og prisniveauet for tur/retur-billetter ligger ofte mellem ca. 600 og 1.000 kr.
Fra Billund kan du fra april finde direkte afgange på mandage, torsdage og lørdage hos Ryanair – og endda til rigtig fornuftige priser. Prisniveauet ligger ofte mellem ca. 200 og 600 kr.
Ovenfor har jeg lavet et eksempel på en rejse fra Billund fra lørdag den 22. april til mandag den 24. april. På disse datoer koster flybilletter kun 241 kr.
Når du flyver med Ryanair, må du altid medbringe en mindre håndtaske gratis. Vil du gerne have mere bagage med, kan du evt. læse min guide om Ryanairs bagageregler.
BUS: Det er også en mulighed at tage bussen til Berlin. Her kan du f.eks. køre med Flixbus direkte fra København, Aarhus, Vejle og Kolding. Fra Jylland tager det mellem ca. 7 og 9 timer og fra København ca. 12 timer. Hvis du vil se afgangene, kan du finde dem på flixbus.dk.
Eksempler på billige rejsedatoer
København
- Alle ugens dage
Billund
- Alle mandage, torsdage og lørdage fra april
Rejse til Berlin – hotel
Med styr på flybilletterne mangler du blot et hotel. Og her er der altså ganske mange at vælge mellem til sådan en weekend i Berlin!
Jeg har denne gang fundet et super hotel med god beliggenhed og så endda til en god pris.
Hotellet hedder Hotel Bleibtreu Berlin by Golden Tulip (4 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2022). Og det ligger fremragende – især hvis du elsker shopping! Hotellet ligger nemlig kun et stenkast fra Kurfürstenstraße.
Hvis du gerne vil ud på sightseeing i andre dele af Berlin, ligger U-Bahnen ved Uhlandstraße kun ca. 8 minutters gang fra hotellet. Det er da en kanon beliggenhed, hva’?
Det firstjernede hotel byder på moderne indretning og dejlige værelser, hvor der er fladskærms-tv og adgang til gratis wi-fi.
Således er jeg ret sikker på, at du nok skal få et rigtig godt ophold i Berlin på dette hotel.
Især fordi prisen også er rigtig god. Et tonætters ophold for to personer (fra lørdag den 22. april til mandag den 24. april) koster i alt 1.336 kr. Prisen bliver derfor kun 668 kr. pr. person. Ønsker du morgenmad på hotellet, kan du også tilkøbe det.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Berlin, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Pakkerejser til Berlin
Foretrækker du i stedet en pakkerejse (med fly og hotel samlet i én booking), kan du finde billige pakkerejser til Berlin herunder.
Pakkerejser til Berlin
Rejse til Berlin – transport
Berlin Lufthavn (BER) er velforbundet til det meste af byen – og naturligvis også centrum. Så der er adskillige bus- og togforbindelser ind til centrum. Faktisk har lufthavnen sin egen togstation, der ligger lige under Terminal 1. Fra denne station kan du f.eks. komme ind til centrum med togene FEX, RE 7, RB 14 og RB 22.
Corona
Der er p.t. ingen restriktioner ifm. indrejse i Tyskland.
Udenrigsministeriet oplyser, at samtlige test- og dokumentationskrav for rejsende til Tyskland frafaldt pr. 1. juni 2022. Og det er uanset vaccinationsstatus, alder og formålet med indrejsen.
OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
12 kommentarer til Weekendtur til Berlin: 3 dage på centralt 4* hotel fra kun 909 kr. p.p. inkl. fly