• 13 dec 2019

    Oplev eventyrlige Sri Lanka: 9 nætter på et dejligt 3,5* strandresort fra kun 4.447 kr. inkl. fly

    Er det ikke på tide at få sat flueben ved en ny destination på din bucket list? Her tænker jeg helt præcist på Sri Lanka – den lille, dråbeformede ø lidt sydøst for Indien! Og når jeg siger lille, er det primært i forhold til nabolandet Indien – faktisk er Sri Lanka halvanden gang større end Danmark. Men selvom øen er relativt lille, er Sri Lanka et sandt skatkammer af unikke oplevelser! Du finder således hele 8 UNESCO World Heritage Sites på øen – så der er i den grad mulighed for at gå på opdagelse.

     

    En strand-elskers paradis, fascinerende kulturhistorie, et enestående dyreliv og gode forhold til surfing – det må helt klart være nogle af de nøgleord, der beskriver Sri Lanka allerbedst! Det er uden tvivl en af jordens topdestinationer!

    Drømmerejse til Sri Lanka
    januar - marts
    fra4.447 kr.
    København
    Colombo
    Billige fly til Sri Lanka
    inkl. 23 kg bagage
    Hotel på Sri Lanka
    f.eks. det anmelderroste
    900 kr.
    Hotel
    900 kr.
    Fly
    3.547 kr.
    Total (pr.person)
    4.447 kr.

    Fly

    Jeg har en rigtig god nyhed til dig i dag! Jeg har nemlig fundet billige fly fra København til Sri Lanka fra januar og frem til marts. En perfekt anledning til at få streget en destination af bucket listen. Det er LOT Polish Airlines, der udbytter de billigste billetter fra ca. 3.400 – 3.700 kr. Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige fly fra Jylland. Herfra starter priserne fra ca. 5.400 kr.

     

    I eksemplet har jeg fundet en afgang fra København fra onsdag den 4. marts til lørdag den 14. marts til 3.547 kr. inkl. 23 kg indchecket bagage. Fordi du flyver med LOT, har du hver vej en enkelt mellemlanding i Warszawa på ca. 3,5 time. Du ender derfor med fine flytider 14 – 15 timer.

     

    Ovenstående rejseeksempel er med fly fra København fra den 04.03. – 14.03. – her får du eksempler på andre billige rejsedatoer (husk at hotelpriser kan variere afhængig af rejsedatoerne). Jeg har taget udgangspunkt i en rejse på 9 nætter, men det er selvfølgelig helt op til dig, om du eksempelvis ønsker en længere rejse til Sri Lanka, hvilket også sagtens kan anbefales.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 17.01. – 27.01.
    • 21.01. – 31.01.
    • 31.01. – 10.02.
    • 01.02. – 11.02.
    • 16.02. – 26.02.
    • 23.02. – 03.03.
    • 28.02. – 12.03.
    • 06.03. – 19.03.
    • 18.03. – 28.03.
    • 20.03. – 28.03.
    • Og flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel

    Hotel helt ud til stranden – lyder det ikke godt? Det er i hvert fald, hvad jeg her har fundet til dig i dag. Du kommer til at bo på det anmelderroste 3* Amethyst Resort Passikudah (4 ud af 5 på TripAdvisor og ”Travellers Choice 2019”). Og her vil jeg særligt understrege beliggenheden, for du er et stenkast fra den uberørte Passikudah Beach, som ligger lige uden for resortet. Hvis du ikke er fan af sand under fødderne, kan jeg trøste dig med, at du også kan hoppe i den lækreste (og store!) pool. Dén skal du glæde sig til at se billeder af!

     

    Du bliver indkvarteret på et dejlig stort værelse, hvor du også har dit eget opholdsområde. Hvor lækkert er det ikke lige, at du har så meget plads? Derudover er der også sørget for aircondition, TV, wi-fi og dit eget badeværelse. Særligt værelserne er blevet rost til skyerne af tidligere gæster, hvor ord som ”fremragende” og ”fantastisk” bliver brugt til at beskrive dem. Ej at forglemme udsigten fra dit værelse – lige uden for dit værelse løber den skønneste flod, og den kan du stå op til hver morgen og nyde morgenkaffen. Dét er, hvad jeg vil kalde for en god start!

     

    Et 9-nætters ophold fra torsdag den 5. marts til lørdag den 14. marts koster 1.800 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 900 kr. pr. person. Vil du gerne opgradere dit værelse, så du har udsigt til havet i stedet for, koster værelset 1.106 kr. pr. person (2.200 kr. i alt). Prisen for lignende ophold ligger i skrivende stund ret stabilt på de 200 – 250 kr. pr. nat.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Sri Lanka, skal du selvfølgelig være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Når du ankommer til Colombo Lufthavn, har du en længere køretur til hotellet. Hotellet ligger nemlig lige skråt overfor på den anden side af øen. Jeg vil anbefale en taxa – for selvom det kommer til at koste lidt, så synes jeg personligt, det er en fair pris, når turen tager ca. 4,5 time. Turen vil ca. komme til at koste 350 kr. pr. person.

     

     

    Vaccination

    Når turen går til de mere eksotiske destinationer, er det som regel en god idé at få styr på sine vaccinationer. Og det kan desværre godt være lidt af en jungle at finde rundt i. I den forbindelse kan jeg dog varmt anbefale siden sikkervaccination.dk.

     

     

    Visum i Sri Lanka

    Der er visumpligt i Sri Lanka. Du kan lave en online ansøgning her. Yderligere information om pas og visum i Sri Lanka kan du læse meget mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Billeder fra Sri Lanka

    Sigiriya Lion Rock – løveklippen midt i landet

     

    Du vil opleve et rigt dyreliv med bl.a. en masse elefanter

     

    Og du vil møde perfekte sandstrande!

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    9 kommentarer til Oplev eventyrlige Sri Lanka: 9 nætter på et dejligt 3,5* strandresort fra kun 4.447 kr. inkl. fly

    1. Henrik says:

      Vi ikke anbefale at bo ved østkysten (i vintermånederne) hvor Pasikuda ligger, da den del af Sri Lanka kan være meget regnfuld, derimod så er det lækkert vejr i den vest og sydlige del.

    2. Anja kabel diener says:

      Er der mulighed for at rejse i påsken ?

      • Rejsespejder_CL says:

        Hej Anja 🙂

        Ja, du kan sagtens rejse i påsken – men så vidt jeg kan se, så stiger prisen en del på flybilletterne (fra ca. 4.800 kr.). Påsken er selvfølgelig også en af årets absolut travleste rejseperioder, og det afspejler sig desværre i prisen. Men du kan tro, jeg vil holde øje med lignende tilbud i påsken! Og hvis jeg finder noget, skriver jeg om det på bloggen med det samme 🙂

        Derfor kan du overveje at downloade rejsespejder-appen. Med den kan du nemlig sætte en rejsealarm. På den måde får du automatisk besked, når/hvis der kommer en rejse, som matcher dine ønsker.

        Du kan downloade den her: https://rejsespejder.dk/apps/

    3. Søren M. Madsen says:

      Hej

      Tak for interessant opslag. Ved du om der er mulighed for mellemlanding i Kiev, og med mulighed for overnatning(er)?

      Pft

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Søren 🙂

        Flyene her er med en mellemlanding i Kiev hver vej. Men det er kun på 4 timer, så der når du næppe at opleve andet en lufthavnen. Du kan evt. forsøge at lege med datoerne på nogle rundrejse-billetter på skyscanner. 😉

    4. Marie says:

      Det ser lækkert ud ! Hvordan er det at tage på ture på egen hånd på Sri Lanka? Og med børn … ?

      • Anne Marie says:

        Hej Marie. Vi var på Sri Lanka hele familien for godt 2 år siden. De mindste var 7 og 9 år. Det kan sagtens lade sig gøre. Sri Lanka er rig på dyreliv, og vi syntes alle det var hyggeligt med en safari, og et besøg på elefantbørnehjemmet. Vi kørte i tog fra Kandy, gennem de smukkeste theplantager. Vi tog 9 dage som rundrejse og 8 dage ved strand og pool på hotellet. Ungerne nød det❤️

    5. Gurli says:

      Det ser helt fantastisk ud

    se fly se hotel