Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Nytår 2022/2023 🎆 fra 1.799 kr.
rsz_malta
Pakkerejser

Nytårsrejse til Malta: 1 uge på et 4* spa-hotel fra kun 1.799 kr. p.p. inkl. fly

Pakkerejser |

Nytårsrejse til Malta: 1 uge på et 4* spa-hotel fra kun 1.799 kr. p.p. inkl. fly

Vil du gerne fejre nytår på anderledes vis i år, så kan du lige nu booke en skøn ø-ferie til Malta til billige penge! Her får du muligheden for at nyde den naturskønne middelhavsø med et vinterklima, der er markant mildere og lunere, end det vi døjer med herhjemme – sidste år var der mellem 17-18 grader hele juleferien, så der er intet at klage over. Samtidig har du både mulighed for at give den gas til nytårsfesten i f.eks. Valletta eller bare nyde den afslappede, sydeuropæiske atmosfære langt, langt væk fra Danmarks frostramte breddegrader! En nytårsrejse til Malta er da lige sagen 🎆🇲🇹

Nytår i Malta

27.12. – 03.01.

fra

1.799 kr.

Billund ✈ Malta

Billige fly til Malta

752 kr.

Hotel i Malta

1.047 kr.

Hotel

1.047 kr.

Fly

752 kr.

Total (pr. person):

1.799 kr.

Nytårsrejse til Malta – fly

Fra Danmark er Ryanair næsten altid det klart billigste flyselskab, hvis du vil til Malta.

Ryanair opererer en direkte rute fra Billund til Malta, hvor der er direkte afgange alle tirsdage og lørdage.

Og hen over nytår kan du faktisk finde billige billetter – f.eks. fra tirsdag den 27. december til tirsdag den 3. januar fra 752 kr.

Du kan også vælge at tage en 4-dags tur fra den 31. december til den 3. januar for cirka 1.500 kr. p.p. på samme hotel.

Udover denne billige nytårsafgang kan du generelt finde en masse billige afgange i løbet af vinteren – bare du søger på tirsdage og lørdage 😉

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide og Ryanairs bagageregler.

Nytårsrejse til Malta – spahotel

Når det nu er vinter, har jeg fundet det firstjernede spahotel Maritim Antonine Hotel & Spa. Det er altid rart at kunne slappe af med en omgang spa i de mørkere måneder.

Og på Maritim Antonine Hotel & Spa kan du netop se frem til en omgang spa, hvis du har lyst. Der er nemlig tale om et lækkert spahotel med to udendørs pools (én af dem er en rooftop-pool med panoramaudsigt), en indbydende spa-afdeling med indendørs pool, sauna, dampbad og et moderne fitnesscenter.

Du kan med andre ord glæde dig til et gennemført lækkert hotel! Det afspejler sig også i anmeldelserne på bl.a. Tripadvisor. Her scorer Maritim Antonine Hotel & Spa 4 ud af 5 på baggrund af mere end 3.000 anmeldelser.

Hotellet ligger i øvrigt centralt placeret i den skønne by Mellieha, hvor du kan gå på opdagelse blandt en masse forskellige restauranter, caféer og barer. Samtidig ligger Maltas største strand små 10 minutters gang fra hotellet.

Værelserne er rummelige og elegante – og udstyret med aircondition, satellit-tv, te- og kaffefaciliteter og gratis wi-fi overalt. Nogle af værelserne har udsigt til havet, haven eller smukke Mellieha.

På de samme datoer som ovenfor kan du booke et topersoners ophold til i alt 2.093 kr. Således bliver prisen kun 1.047 kr. pr. person inkl. gratis afbestilling (dvs. 1.799 kr. pr. person for fly og hotel).

Nytårsrejse til Malta

Nytårsrejse til Malta

Nytårsrejse til Malta

Nytårsrejse til Malta

Nytårsaften i Malta

Hvad skal du så lave i Malta i nytårsperioden? Hvis du tager på middelhavsferie hen over nytår, er der selvfølgelig en god chance for, at du bare gerne vil slappe af og oplade batterierne efter en travl december. Og hvis det er din plan, vil det være oplagt at bruge dagene på lidt sightseeing osv. I den forbindelse kan du finde mange fine tilbud på getyourguide.dk.

Vil du alligevel gerne have lidt fest og farver om aftenen den 31. december, bør du helt klart overveje at tage til hovedstaden Valletta. Her er der ofte store gadefester (efter maltesiske standarder), og de er som regel gratis at deltage i. Festerne afsluttes typisk ved midnat med en omgang festligt fyrværkeri. St. George’s Square og havnefronten i Valletta er som regel to steder, hvor disse fester finder sted. Herunder kan du se en lille reklamevideo for et tidligere nytårsarrangement ved Vallettas havnefront.

Transport til/fra lufthavnen

Du kan nemt tage en bus fra lufthavnen til Mellieha – her kører bus X1 direkte fra lufthavnen. Turen tager ca. 1 time og koster kun 3 euro (23 kr.). Alternativt kan du også tage en taxi. Fra lufthavnen tager turen ca. 30 minutter og plejer at koste omkring 35 euro (ca. 260 kr.).

Planlægger du at rejse meget rundt på Malta og søster-øen Gozo med offentlig transport, kan du med fordel købe et såkaldt “explore card” for kun 21 euro (157 kr.). Med sådan et kort kan du i 7 dage køre lige så meget i bus, som du overhovedet har lyst til!

Corona og Malta

Fra og med den 25. juli 2022 kan man frit indrejse i Malta uden krav om at vise hverken coronapas eller negativt testresultat.

OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Nytårsrejse til Malta: 1 uge på et 4* spa-hotel fra kun 1.799 kr. p.p. inkl. flyNytårsrejse til Malta: 1 uge på et 4* spa-hotel fra kun 1.799 kr. p.p. inkl. fly

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud