• 16 nov 2017

    Nyd efterårets sol og varme: 1 uge på Gran Canaria med fly og hotel til 1.780 kr.

    Det er efterhånden ved at være sidste udkald, hvis du vil nå at nyde efterårets sidste solskin i 2017! Heldigvis har jeg i dag fundet et lækkert og særdeles budgetvenligt tilbud til skønne Gran Ganaria. Her kan du bruge tid på din tan og lade dig varme igennem af solens varme stråler. Hotellet som jeg her har fundet ligger desuden tæt på havnen, hvor færgen sejler til Tenerife – så har du lyst til at tage på ø-hopping i de Kanariske øer, er det bestemt også en mulighed her!

    2017's sidste efterårssol på Gran Canaria
    november - december
    1.780 kr.
    København eller Billund
    Gran Canaria
    Hotel på Gran Canaria
    f.eks. det anmelderroste RK Hotel El Cabo
    1.232 kr.
    Billige fly til Gran Canaria
    Hotel
    1.232 kr.
    Fly
    548 kr.
    Total (pr.person)
    1.780 kr.

    Hotel

    trivago.dk har jeg fundet det meget anmelderroste RK Hotel El Cabo (4 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence“). Det er ikke et luksushotel, men det er rent og pænt og ligger tæt på stranden. Og så bliver RK Hotel El Cabo rost til skyerne af tidligere gæster! Hotellet byder på en superlækker, stor tagterrasse, hvor du uden tvivl vil nyde at ligge og slikke sol, mens du beundrer den fantastiske udsigt til det mørkeblå Atlanterhav. Det bedste af det hele er dog prisen – for RK Hotel El Cabo er bare billigt ift. 99 % af alle andre hoteller på Gran Canaria!

    Prisen for et economy-værelse til 2 personer i 1 uge er 2.463 kr. – altså en pris på 1.232 kr. pr. person ved en rejse for 2. Det er en superbudgetvenlig pris! Vil du hellere selv finde et hotel på Gran Canaria, kan du gøre det her. Og enkeltværelser finder du her.

     

    Fly

    travelmarket.dk har jeg fundet en masse billige fly fra Billund og København til Gran Canaria. Særligt fra København har du mange og billige muligheder. F.eks. har jeg fundet fly fra den 27.11. til den 04.12. til kun 548 kr. Fra Billund ligger de billigste fly på 499 kr. – men det er for 2 uger. Vil du kun rejse i 1 uge fra Billund, koster de billigste fly omkring 1.000 kr. For en samlet flyoversigt, kan du klikke på “se alle fly”-knappen ovenfor.

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 27.11. – 04.12. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne).

    Eksempler på billige rejsedatoer (1 uge)

    • 17.11.
    • 19.11.
    • 22.11.
    • 26.11.
    • 27.11.
    • 29.11.
    • 01.12.
    • Og flere

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Hotellet ligger på den anden side af øen ift. lufthavnen, så du kan overveje at leje en bil til ca. 325 kr. pr. person – f.eks. på rentalcars.com. Alternativt kan du tage bussen. Så skal du først med bus 91 til Las Palmas, hvor du skifter til bus 103 mod Puerto de las Nieves. Herfra har du kun 100 meter til hotellet. Busturen tager ca. 1 time og 43 minutter og koster omkring 50-70 kr.

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

     

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    se fly se hotel