Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Luksusrejse til Madeira: 1 uge på et 5* luksushotel til kun 3.504 kr. p.p. inkl. fly og morgenmad
Drømmer du om øferie langt ude i Atlanterhavet, så lad mig hjælpe dig lidt på vej ved at foreslå en rejse til Madeira. Denne grønne øperle lidt nord for De Kanariske Øer byder på et behageligt klima året rundt og fabelagtig natur. Faktisk er Madeira så forførende et rejsemål, at øen i 2021 blev kåret som verdens førende ø-destination af World Travel Awards. At du så ovenikøbet lige nu kan finde et kanongodt tilbud på et femstjernet luksushotel gør ikke rejsen mindre fed! 🏝🇵🇹
Luksusrejse til Madeira
januar – marts
3.504 kr.
København ✈ Madeira
Hotel
2.390 kr.
Fly
1.114 kr.
Total (pr. person):
3.504 kr.Rejse til Madeira – fly
Som du kan se i flyboksen ovenfor, har jeg fundet flybilletterne hos det portugisiske nationalselskab TAP.
Foretrækker du at flyve direkte, opererer Norwegian en direkte rute fra København til Funchal. Men disse billetter koster ofte omkring eller over 2.000 kr.
Har du ikke noget imod en enkelt mellemlanding i Lissabon, kan du i stedet spare en del penge ved at booke flybilletterne hos TAP. Her kan du nemlig finde returbilletter til priser mellem ca. 1.100 og 1.400 kr. i både januar, februar og marts.
Vær opmærksom på, at der på de fleste dage er flere forskellige billetter med forskellige flytider.
I eksemplet ovenfor har jeg f.eks. taget udgangspunkt i en rejse fra København fra onsdag den 1. februar til onsdag den 8. februar. På disse datoer koster TAP-billetter kun 1.114 kr.
Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige og/eller direkte fly fra Jylland.
Eksempler på billige rejsedatoer
- 25.01. – 08.02.
- 26.01. – 02.02.
- 27.01. – 03.02.
- 01.02. – 08.02.
- 02.02. – 09.02.
- 08.02. – 15.02.
- 23.02. – 02.03.
- 26.02. – 05.03.
- 28.02. – 07.03.
- 01.03. – 08.03.
- 02.03. – 09.03.
- 08.03. – 15.03.
- 09.03. – 16.03.
- 11.03. – 18.03.
- 15.03. – 22.03.
- Og flere
Rejse til Madeira – hotel
Fem stjerner. Direkte ved havet. Infinity-pool. Strålende udsigt over Funchal-bugten. Afslappende spa med pools.
Ja, Pestana Casino Park (4 ud af 5 på Tripadvisor) er et af de dér hoteller, hvor det kan være svært at skjule sin begejstring! Og det er et af de hoteller, du med garanti gerne vil vende tilbage til, når du først har besøgt det.
Pestana Casino Park har en masse lækre faciliteter at byde på. Bl.a. har hotellet både udendørs og indendørs pools og et skønt spaområde, hvor du mod gebyr kan nyde et tyrkisk bad eller få en masse lækre spabehandlinger.
Med et ophold på Pestana Casino Park kommer du heller ikke til at gå sulten i seng, for hotellet byder på hele seks fantastiske spisesteder. Du skal bare bestemme dig for, om du helst vil på restaurant Panoramic og have udsigt over bugten og poolområdet, restaurant Aqua, hvor du har udsigt over hotellets have og casino, eller et helt tredje sted. Du kan faktisk næsten spise på en ny restaurant hver dag uden at forlade hotellet! Der er selvfølgelig også en cocktailbar 🍹
Pestana Casino Park har en central beliggenhed i Funchal, der er hovedstaden på Madeira. Værelserne på hotellet er elegant indrettet og er udstyret med fladskærms-tv, opholdsområde og balkon. Mange af værelserne har endda panoramaudsigt over Atlanterhavet.
Jeg har taget udgangspunkt i flybilletter fra onsdag den 1. februar til onsdag den 8. februar. På disse datoer koster et et topersoners værelse i alt 4.779 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 2.390 kr. pr. person. Prisniveauet for lignende ophold ligger i skrivende stund omkring 900 – 1.400 kr. pr. nat.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Madeira, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Transport til/fra lufthavnen
Fra lufthavnen til hotellet er der ca. 20 km. Da du ankommer om natten, vil jeg anbefale at booke en lufthavnstaxi, der kan køre dig fra lufthavnen til hotellet. Det koster ca. 200 kr. i alt for 2 personer – så altså kun 100 kr. pr. mand. Det er til at overkomme! Du kan booke en lufthavnstaxi her.
Lejebil på Madeira
Du kan selvfølgelig også leje en bil. Med en lejebil har du også mulighed for at udforske resten af Madeira.
Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer på Madeira (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Corona og Madeira/Portugal
Der er p.t. ingen restriktioner ifm. indrejse i Portugal.
OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside og på visitmadeira.pt.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!