• 26 aug 2018

    Luksusrejse til Jordan: 1 nat i Amman plus 3 nætter på et 5* luksusresort ved Det Døde Hav til kun 2.530 kr. inkl. fly

    Pak tasken og gør dig klar til eventyr og nye oplevelser! Pilen peger nemlig mod Jordan, der med rette kan gøre krav på en plads på enhver bucket list. I en ellers konfliktfyldt del af verden tilbyder Jordan et fredfyldt fristed, der tilmed byder på nogle fuldstændig enestående rejseoplevelser. F.eks. er Det Døde Hav og den forhistoriske by Petra to absolutte must-see-seværdigheder i dette smukke ørkenland!

     

    Jeg har her fundet en lækker lille 4-dages miniferie med fokus på Det Døde Hav – men du skal som sædvanlig være velkommen til at skræddersy rejsen efter dine egen ønsker!

    Jordan og Det Døde Hav
    oktober - marts
    2.530 kr.
    København
    Amman
    Hotel i Amman
    f.eks. det anmelderroste Amman Pasha
    136 kr.
    Hotel ved Det Døde Hav
    f.eks. det 5* Mövenpick Resort & Spa Dead Sea
    1.102 kr.
    For kun ca. 50 kr. ekstra pr. person kan I få morgenmad med
    Billige fly til Jordan
    inkl. 10 kg håndbagage
    1.292 kr.
    Hotel
    1.238 kr.
    Fly
    1.292 kr.
    Total (pr.person)
    2.530 kr.

    Hoteller i Jordan

    Denne rejse til Jordan er delt op med først 1 nat i Amman (hvor du ankommer ret sent) efterfulgt af 3 nætter ved Det Døde Hav. Du kan især glæde dig til hotellet ved Det Døde Hav – det er slet ikke så ringe endda!

     

    Hotel i Amman

    Du ankommer som sagt ret sent til Amman, og da du i dette eksempel skal videre allerede dagen efter, giver det ikke meget mening at bruge penge på et dyrt hotel. Derfor har jeg fundet det meget billige og anmelderroste Amman Pasha (4 ud af 5 på TripAdvisor og Travellers’ Choice Award) til kun 136 kr. pr. person inkl. morgenmad.

     

    Her får du et superbilligt hotel med en fin beliggenhed, en døgnåben reception og god service. Amman Pasha er endda blevet anmeldt af et par danskere, som begge anbefaler hotellet. Den ene beretter, at hun blev budt velkommen med et glas te, selvom hun ankom midt om natten, mens den anden fortæller, at personalet er meget behjælpelige med vejledning ift. transport, spisesteder osv.

     

    Hotel ved Det Døde Hav

    Fra et billigt hotel i budgetklassen bevæger vi os nu en tak eller tre op! Ved Det Døde Hav har jeg nemlig fundet det 5* Mövenpick Resort & Spa Dead Sea (4 ud af 5 på TripAdvisor).

     

    Hotellet har en fornem beliggenhed ved Det Døde Hav og byder på en udsøgt panoramaudsigt over den nordøstlige kyst. Naturligvis er hele resortet forsynet med wi-fi, og værelserne er luksuriøst indrettet.

     

    Hotellet har desuden egen adgang til stranden. Og når du på et tidspunkt har badet nok i det saltholdige vand, kan du passende skifte til en af hotellets swimmingpools, der bl.a. tæller en infinity-pool og en pool, der er opvarmet henover vinteren. Not bad!

     

    Vil du gå all-in på rendyrket selvforkælelse, så smut endelig en tur forbi hotellets 6.000 m2 store spa-afdeling (mod gebyr), hvor du kan nyde et omfattende udvalg af massage- og wellnessbehandlinger.

     

    Prisen for 3 nætter på dette luksuriøse 5* hotel er 2.203 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.102 kr. pr. person (vær obs på, at der kommer en byskat på 154 kr. oveni). Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Amman eller ved Det Døde Hav, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde andre hoteller.

     

     

    Billige fly til Jordan

    Lige nu kan du finde billige fly fra København til Jordan. Jeg har f.eks. fundet billetter fra den 06.11. – 10.11. til 1.292 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Du kan finde de billige fly fra oktober til marts, hvor der er en del billetter til omkring 1.300 kr. Norwegian flyver direkte mellem København og Amman de fleste tirsdage og lørdage.

     

    Du kan med fordel først kigge på Norwegians lavpriskalender for at finde de billigste datoer. Herefter kan du så søge på de datoer inde på travelmarket for at se, om du kan finde dem billigere andre steder (OBS! Hvis du vil tilkøbe bagage, så er det næsten altid billigere at gøre det direkte gennem Norwegian).

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 06.11. – 10.11. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 02.10. – 06.10./09.10.
    • 09.10. – 13.10.
    • 23.10. – 30.10.
    • 06.11. – 10.11./13.11.
    • 10.11. – 17.11.
    • 13.11. – 17.11./20.11.
    • 17.11. – 24.11.
    • 04.12. – 08.12./11.12.
    • 08.12. – 15.12.
    • 11.12. – 15.12./18.12.
    • 05.01. – 12.01.
    • 12.01. – 19.01.
    • 19.01. – 26.01.
    • 02.02. – 09.02.
    • 19.02. – 23.02./26.02.
    • 26.02. – 02.03.
    • 05.03. – 09.03./12.03.
    • 16.03. – 23.03.
    • Og flere

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra Amman Lufthavn kan du tage Airport Express-bussen, der kører hver halve time mellem kl. 06.30 og 18.00 og hver time fra 18.00 til 00.00. Bussen kører ind til Tabarbour-stationen (med et enkelt stop ved “7th Circle” undervejs), og turen tager ca. 45 minutter.  En billet koster 2,5 jordanske dinarer (ca. 23 kr.).  Fra Tabarbour kan du så tage en taxi det sidste stykke til hotellet til ca. 50 kr. pr. person.

     

    OBS: Lufthavnen oplyser på deres hjemmeside, at nogle taxichauffører vil forsøge at hijacke kunder ved at påstå, at busruten er ude af drift.

     

     

    Transport mellem Amman og Det Døde Hav

    Når du skal fra Amman til Det Døde Hav, findes der forskellige muligheder ift. transport. Du kan f.eks. tage en taxi direkte til dit hotel. Der er ca. 60 km, og turen kommer nok til at koste et sted mellem 550 og 700 kr. – dvs. ca. 300 kr. pr. person ved en rejse for 2.

     

    Du kan også tage bussen. Hvis du vælger denne løsning, skal du med bussen kl. 8.30 om morgenen. Der er nemlig kun én busafgang om dagen. En enkeltbillet koster 10 jordanske dinarer (ca. 91 kr.). Du kan se ruteplanen på jett.com.jo. Busturen tager cirka 1 times tid.

     

    Alternativt kan du også bede hotellet om hjælp til at arrangere transporten.

     

     

    Fakta om Det Døde Hav

    Faktisk er Det Døde Hav slet ikke et hav – men en sø! Det Døde Hav har fået sit navn pga. sit helt utroligt saltholdige vand med en saltkoncentration på hele 31,5 %! Middelhavet har til sammenligning en saltprocent på sølle 3,5. Den høje saltkoncentration gør, at dyr og planter ikke kan leve der. Så fiskestangen kan du sagtens lade blive derhjemme!

     

    Herudover kan Det Døde Hav også prale af at være jordens laveste punkt, for søen ligger hele 420 meter under havets overflade.

     

     

     

    Hotel-indtryk

    Mövenpick Resort & Spa Dead Sea

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *