• 21 mar 2017

    Lastminute til Thailand: 14 dage i Phuket på et skønt 3* hotel til kun 3.465 kr. inkl. fly

    Er du klar på at pakke kufferten nu her og rejse afsted mod varme, en gennemsnitstemperatur på 33 grader og total afslapning? Så har jeg i dag fundet rejsen til dig. Du skal til Phuket, Thailands største ø – et lækkert ferieparadis, hvor du har mulighed for at hygge dig på stranden, ved nogle af øens skønne bugter, dykke eller snorkle og tage på eventyr i Thailands smukke og frodige natur – der er også mulighed for shopping, seværdigheder og kulturelle oplevelser.

     

    Hotel

    Jeg har fundet et godt tilbud på trivago.dk på det 3* Star Hotel Patong (4,5 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger 5 minutters gang fra stranden og byder også på en lækker udendørspool. Du får desuden gratis WiFi og da hotellet ligger i hjertet af Patong, så er der ikke mere end 2 minutter til de nærmeste restauranter og hyggelige cafeer. Et dobbeltværelse i 14 nætter koster 2.229 kr., dvs. 1.115 kr. pr. person ved en rejse for 2. For hoteller med enkeltværelser, se her.

    SE HOTEL-TILBUD HER

     

    Der findes så mange forskellige og dejlige hoteller i Phuket og i det nærliggende område – alt fra billige og gode guesthouses til store luksus resorts. Du kan danne dig et overblik her, og finde det hotel, der passer bedst til dine ønsker og behov.

    HOTELLER I PHUKET

     

    Fly

    tui.se har jeg fundet et rigtig godt last-minute tilbud til Phuket. Du flyver fra Göteborg (se nedenfor hvordan du kommer til Göteborg til kun 125 kr.) d. 24.03. – 08.04. til kun 2.350 kr. (2.998 SEK). Det er desværre den eneste afgang til denne pris.

    SE FLY-TILBUD HER

    OBS! Når du vil bestille flyet fordobler sig prisen fordi deres system automatisk vælger 2 personer, som du så igen kan ændre til 1 eller flere rejsende.

    Hos TUI er der håndbagage inkluderet i prisen – vil du have mere med koster det 600 svenske kroner (470 kr.) oveni.

     

    Hotel

    1.115 kr.

    Fly

    2.350 kr.

    TOTAL (per person)

    3.465 kr.

     

    • Fra: Göteborg
    • Rejsedatoer: 24.03. – 08.04.
    • Rejselængde: 15 dage
    • Flyselskab: TUI
    • Til: Phuket, Thailand
    • Hotel: 3* Star Hotel Patong
    • Vurdering: 4,5 ud af 5 på TripAdvisor

     

    Hvordan kommer jeg til Göteborg?

    Hvis du rejser fra Jylland, så kan du tage færgen fra Frederikshavn til Göteborg. En enkeltbillet som gående koster kun 125 kr. Fra København kan du enten tage et tog, bussen, fly eller køre selv til Göteborg. Det billigste vil helt klart være at tage bussen eller toget. Hvis du vil tage bussen kan du enten tage med Nettbuss Express, Swebus eller Bus4You og priserne ligger mellem 130-300 kr.

     

    Transport til/fra lufthavnen til Patong

    Den nemmeste (og måske billigste) måde at komme til Patong på vil være at tage en minibus direkte til Patong. I lufthavnen kan du finde forskellige "boder", der sælger billetter hertil og prisen skulle gerne ligge på omkring 180 THB (ca. 36 kr.).

     

    Pas og visum

    • Visumfrit op til 30 dage for turistrejser
    • Passet skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

    ** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    4 kommentarer til Lastminute til Thailand: 14 dage i Phuket på et skønt 3* hotel til kun 3.465 kr. inkl. fly

    1. Thomas Gravenslund says:

      Hej 

      Er netop kommet hjem fra første ferie i Thailand i februar. Biiledet virkede mig bekendt – og jeg fandt et magen til i egne fotografier – Det er fra Railay Bay i Krabi… Det generer mig ikke, jeg ved bare ikke hvor meget du tillægger billeder at de har deres korrekthed i stedet eller om de blot skal afspejle Thailand i sin helhed 🙂

      Fed Rejseblog iøvrigt 🙂

      • Rejsespejder_AP says:

        Hej Thomas,

        Jeg henter billederne fra en billedeside, og der må billedet have været under den forkerte by. Det beklager jeg meget, men tusind tak for informationen! Jeg går meget op i, at billederne selvfølgelig matcher destinationen jeg skriver om 🙂

        Tak for info og tak for de rosende ord ! 🙂

    2. Henrik says:

      Man kan jo ikke nå de påkrævede vaccinationer på så kort tid 

      • Rejsespejder_AP says:

        Hej Henrik,

        Du behøver ikke vaccinationer for at komme til Thailand på ferie, så længe du har de vaccinationer du får i Danmark 🙂