• 17 sep 2021

    Lastminute til Gran Canaria: 1 uge med flot 3* hotel i Puerto Rico fra kun 1.822 kr. inkl. fly

    Er du træt af det regnfulde efterårsvejr, og vil du bare væk til sol og varme? Så har jeg fundet det helt rigtige tilbud til dig! Turen går til Gran Canaria – her ligger gennemsnitstemperaturen på 24 grader, og øen bugner med smukke badestrande. Gran Canaria er faktisk øen, hvor du kan få det hele: du kan slappe af på strandene, opleve øens seværdigheder eller kaste dig ud i aktiviteter som f.eks. surfing, dykning, dybhavsfiskeri og vandreture. Skynd dig at pakke tasken og rejs allerede denne weekend!

    Afbudsrejse til Gran Canaria
    september
    fra1.822 kr.
    Billund og København
    Gran Canaria
    Pakkerejse til Gran Canaria
    inkl. 3* hotel og fly

    Pakkerejse til Gran Canaria

    Har du mulighed for at drage på ferie i den kommende uge? Så skal du da kraftigt overveje at hoppe på denne afbudsrejse til Gran Canaria!

     

    Du kan lige nu booke en superbillig pakkerejse til det anmelderroste Hotel Riosol (4 ud af 5 på Tripadvisor). Dette trestjernede hotel ligger i Puerto Rico på den sydlige kyst. Hotellet ligger desuden højt oppe på en bakke, så du får den mest fortryllende udsigt over Atlanterhavet og byen!

     

    Med en beliggenhed i Puerto Rico har du i øvrigt også et par superlækre strande at vælge mellem. Det trækker jo heller ikke ned 😉

     

    Selvom hotellet “kun” er trestjernet, byder Riosol på et ualmindeligt lækkert poolområde på sin tagetage. Her finder du to forskellige pools (den ene koster et gebyr) og en børnepool. Og hvis du er bekymret for, om det nu går hen og bliver for koldt, er swimmingpoolerne heldigvis opvarmet om vinteren.

     

    På tagterrassen er der naturligvis også liggestole, parasoller og poolbar. Kort sagt alt hvad du skal bruge for at dase i solen. Sørg i øvrigt for at besøge tagterrassen/poolområdet om aftenen, lige før solen går ned – der kan du være heldig at opleve de mest spektakulære solnedgange!

     

    Værelserne på Riosol er, som man kan forvente af et trestjernet lejlighedshotel. Pæne, rene og funktionelle uden de store dikkedarer. Der er både balkon/terrasse, eget badeværelse og et lille tekøkken.

     

     

    Priser og bestilling

    Jeg har fundet tilbuddet hos Sunweb. Det er både muligt at flyve fra Billund og København. De allerbilligste priser finder du lige nu fra Billund i september (rejsen er dog og ganske billig fra København).

     

    F.eks. kan du booke rejsen for 2 personer fra Billund fra søndag den 19. september til søndag den 26. september fra kun 1.822 kr. pr. person (i alt 3.644 kr.)!

     

    Denne pris er uden forplejning, men det er også muligt at tilkøbe morgenmad, halvpension eller all inclusive.

     

     

    Frapriser

    Priserne er pr. person ved en rejse for to og inkluderer fly og hotel.

     

    • September: 1.822 kr.
    • Oktober: 3.535 kr.
    • November: 4.113 kr.
    • December: 4.113 kr.
    • Januar: 4.187 kr.
    • Februar: 4.187 kr.
    • Marts: 4.336 kr.
    • April: 4.411 kr.

     

     

    Gran Canaria og corona

    De Kanariske Øer er i øjeblikket gule. Det betyder, at du blot skal medbringe et gyldigt corona pas, hvor det fremgår, at du har en negativ PCR-test (maks. 72 timer gammel), en negativ lyntest (maks. 48 timer gammel), er tidligere smittet eller færdigvaccineret. Ingen karantæne, og ingen test før hjemrejse.

     

    Herudover skal du også udfylde en indrejseformular med kontakt- og sundhedsoplysninger. Du kan udfylde formularen online 48 timer før indrejse.

     

    Jeg vil som altid anbefale, at du holder dig opdateret om corona-situationen i Spanien på Udenrigsministeriets hjemmeside. Og på coronasmitte.dk kan du se, hvordan du skal forholde dig ved hjemrejse.

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Se pakketilbud her