Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Krydstogt til Sydamerika: 16-nætters krydstogt fra Barcelona til Rio de Janeiro til kun 7.390 kr. inkl. alle fly og helpension
Er du klar til at efterlade landkrabberne herhjemme og begive dig ud på et maritimt eventyr?! Turen går hele vejen fra den Iberiske Halvø på tværs af Atlanterhavet til den brasilianske østkyst – lidt af en rejse! Og derfor tager krydstogtet da også hele 16 nætter. For at være lidt mere præcis starter rejsen fra Barcelona ved Middelhavet og slutter i Brasiliens farverige storby Rio de Janeiro. Undervejs går turen forbi en række andre velvalgte rejsedestinationer (mere om det nedenfor). Og så er hele cruiset inklusive helpension og andre lækkerier! Det bliver noget af en rejse!
**OPDATERING 25.03.** Krydstogtet er desværre i skrivende stund steget 1.690 kr. i pris.
Atlanterhavscruise fra Spanien til Brasilien
18.11. – 10.12.
7.390 kr.
Fly
2.202 kr.
Andet
5.188 kr.
Total (pr. person):
7.390 kr.Fly til Barcelona
Som jeg fik skitseret i introen, starter krydstogtet i Barcelona i Spanien. Første skridt på vejen er således at finde billige flybilletter til Cataloniens hovedstad. Og heldigvis kan du fra København finde billetter til billige penge stort set hele året rundt. Ovenfor har jeg f.eks. fundet en afgang fra mandag den 18. november til kun 209 kr. hos Vueling, hvor du får 10 kg gratis håndbagage med i billetten.
Hvis du gerne vil have lidt flere dage i Barcelona, kan du sagtens finde en tidligere afgang.
Krydstogt fra Spanien til Brasilien
Nu til den vigtige del – selve krydstogtet! Tilbuddet ovenfor er nemlig et 16 nætter langt cruise, hvor du fra Barcelona den 19. november først sætter kurs mod Cadiz i Andalusien. Herefter går turen forbi de Kanariske Øer (Lanzarote, Gran Canaria og Tenerife), før skibet stikker afsted på tværs over Atlanterhavet mod de brasilianske byer Salvador, Ilheus og til sidst Rio de Janeiro! Du ankommer i Rio torsdag den 5. december. Den præcise ruteplan er som følger:
Dag 1 – Spanien – Barcelona
Dag 2 – På havet
Dag 3 – Spanien – Cadiz
Dag 4 – På havet
Dag 5 – Spanien – Lanzarote – Arrecife
Dag 6 – Spanien – Gran Canaria – Las Palmas
Dag 7 – Spanien – Tenerife – Santa Cruz
Dag 8 – På havet
Dag 9 – På havet
Dag 10 – På havet
Dag 11 – På havet
Dag 12 – På havet
Dag 13 – På havet
Dag 14 – Brasilien – Salvador
Dag 15 – Brasilien – Ilheus
Dag 16 – På havet
Dag 17 – Brasilien – Rio de Janeiro
Når du krydser Atlanterhavet i skib, kommer du uundgåeligt til at tilbringe en del dage på havet. Men det gør nu heller ikke så meget. I hvert fald ikke når du er passager ombord det enorme Costa Fascinosa! Skibet, der blev bygget i 2012 og kan huse 3.000 passagerer, er nemlig spækket med faciliteter, som man kender det fra Costa Cruises. Tag nu bare den 6.000 kvadratmeter store asiatisk-inspirerede Samsara Spa med tilhørende restaurant, poolområde og gigantisk biograf! Hele skibet har desuden 4 swimmingpools (2 med overdækning), 5 boblebade, børnepool og vandrutsjebane. Så de mange dage på havet skal nu nok blive sjove!
Hele krydstogtet er desuden inklusive helpension, så du skal nok også få stor glæde af skibets mange restauranter og barer. Prisen inkluderer også både drikkepenge og alle gebyrer, skatter og afgifter. I forhold til drikkevarer er vand, kaffe, juice og the inkluderet. Hvis du f.eks. ønsker at hygge dig med øl, sodavand osv., skal dette købes ved siden af (her kan det måske betale sig at kigge nærmere på tilkøb af drikkepakker).
Krydstogtet inkluderer
- Helpension
- Vand, te, kaffe og juice under morgenmad og frokost
- Roomservice i kahytten 24/7 (gælder ikke Classic kahytter)
- Fri adgang til swimmingpools, jacuzzis, fitnesscenter & teater ombord
- Drikkepenge
- Alle gebyrer, skatter & afgifter
Fly fra Rio de Janeiro til København
Krydstogtet sejler ikke retur til Europa, så returrejsen til Danmark må foregå med fly. Og her passer det fantastisk godt, at du lige netop nu kan finde superbillige Norwegian-fly fra Rio til København. Jeg har f.eks. fundet en superbillig enkeltbillet fra Rio til København tirsdag den 10. december til kun 1.993. Flyet letter kl. 02.35, så i realiteten rejser du hjem den 9. december. Disse billetter har endda også nogle rigtig pæne flytider, da du kun har en enkelt kort mellemlanding i London.
Hoteller
Som den skarpe læser sikkert allerede har opdaget, så mangler der nu blot hoteller i hhv. Barcelona og Rio. I Barcelona drejer det sig om en enkelt overnatning fra mandag den 18. november til tirsdag den 19. november, mens det i Rio drejer sig om fire nætter fra torsdag den 5. december til mandag den 9. december.
I begge storbyer har du naturligvis et utal af forskellige hoteller at vælge imellem, så det handler bare om at finde de rette hoteller for dig.