01 jun 2018

Sommerferie i Heide Park: 2 dage med overnatning, all inclusive og entré fra kun 395 kr.

Vildt ferieminde til næsten ingen penge! Den kendte tyske forlystelsespark Heide Park disker endnu en gang op med et superbilligt all inclusive-tilbud med overnatning og entré – og så er det endda med datoer i sommerferien! Kender du endnu ikke Heide Park, så er det en 850.000 m2 stor forlystelsespark i Soltau lidt syd for Hamborg. Den anmelderroste park er spækket med fænomenale forlystelser og et hav af fantastiske rutschebaner – lige fra de helt børnevenlige til dem, der virkelig giver et sus i maven! Viel Spaß!

All inclusive-ophold i Heide Park
juni, juli og august
fra395 kr.
2 dage i Heide Park
inkl. overnatning, mad, drikke og fri entré
395 kr.

Trænger du til at komme ud og opleve lidt i løbet af sommerferien til næsten ingen penge, så skal du helt klart kigge nærmere på heide-park.de, hvor du lige nu kan booke et superbilligt all inclusive-ophold, hvor du får 2 dage (dvs. 1 overnatning) i en træhytte i resortets Holiday Camp, all inclusive-pakken og fri adgang til parken begge dage til kun 53 euro (395 kr.) pr. person ved et ophold for 4 personer!

Vil du gerne have mere end 2 dage i parken, kan du naturligvis også forlænge opholdet med flere overnatninger.

 

Tilbuddet gælder i både juni, juli og august, dvs. HELE sommerferien! Det er billigst at rejse i en gruppe på 4. Hvis man rejser 2 personer, får man en pris på i alt 137,40 euro, dvs. 513 kr. pr. person. Er man 3 personer afsted, bliver prisen 401 kr. pr. person. Og er du en familie på 2 voksne og 2 børn under 12 år, er det endnu billigere! Her kan du få en 4-personershytte for bare 366 kr. pr. person. Der er et par enkelte datoer, hvor priserne er en smule højere – men prisen holder i stort set alle sommermånederne.

Herunder har jeg f.eks. fundet tilbuddet for 4 personer fra den 02.07. til 03.07. til 211,90 euro, hvilket svarer til 53 euro (395 kr.) pr. person.

 

OBS: Det er ikke muligt at booke mere end 1 hytte pr. booking. Ønsker du at booke flere hytter, skal du foretage separate bookinger (også selvom det ser ud til, at du kan tilføje flere hytter i bunden af din booking).

 

All inclusive-pakken indeholder

  • 2-dages billet til parken
  • Morgen- og aftenmadsbuffet
  • Gratis sodavand fra kl. 14 til kl. 23
  • Snacks i “Frittenbude”
  • Lille frokost i parken

 

Hvordan kommer du til Hamborg

Heide Park ligger ca. 50 km syd for Hamborg, så det er klart nemmest at køre selv. Alternativt kan du tage bus eller tog til Hamborg. Busselskabet Flixbus plejer tit at have billetter fra København til Hamborg fra 149 kr. Fra Jylland kører Abildskou og Rødbillet til Hamborg (kun om sommeren og foråret).

 

Fra Hamborg til Heide Park

Fra Hamborg kommer du nemt videre til Heide Park med bus. Du har overordnet set to muligheder. Det nemmeste vil være at tage KVG-bussen, der er den billigste direkte bus til Heide Park. Her køber du blot en “Hin- und Rückfarht-ticket” (dvs. en almindelig tur/retur-billet) direkte hos chaufføren. Sådan én koster 21,60 euro (ca. 160 kr.).

Du kan læse mere om KVG-bussen på kvg-bus.de, og du kan se køreplanen her.

Hvis ikke du har noget imod at skifte bus undervejs, kan du spare lidt penge ved først at booke busbilletter fra Hamborg til Soltau på flixbus.dk. Disse billetter koster helt ned til 39 kr. pr. vej. Herefter kan du så hoppe på en ny bus til Heide Park til kun 2,20 euro (ca. 16 kr.). Tur/retur koster denne tur således i alt 110 kr. Vær dog opmærksom på, at disse busser ikke kører på søn- og helligdage.

 

Praktisk info – FAQ

Jeg har skrevet om dette fede tilbud til Heide Park et par gange før, og herunder har jeg samlet de mest stillede spørgsmål til opholdet. Hvis der skulle være noget, du stadig er i tvivl om, er du selvfølgelig mere end velkommen til at spørge.

 

Check-in

Check-in på ankomstdagen er kl. 16, men du kan komme ind i parken, lige så snart den åbner.

 

Adgang til parken

Du har adgang til parken fra den åbner på ankomstdagen og hele dagen fra kl. 09:30 (en halv time før parken åbner for offentligheden) på din afrejsedag.

 

Booking

Når du har booket opholdet, modtager du en mail med et bookingnummer. Det er dette nummer, du skal medbringe (på smartphone eller i udprintet version). Når du ankommer til parken, viser du bookingnummeret, hvorefter du bliver sendt til Holiday Camp. Her viser du også din bookingmail, hvorefter du får udleveret billetter til parken og diverse vouchers. Herefter kan du nyde en hel dag i parken, før du får adgang til selve hytten fra kl. 16.00.

 

Hytternes kapacitet

Der kan max være 4 personer i en hytte. Så er I f.eks. en familie på 2 voksne og 3 børn, bliver I nødt til at booke 2 hytter med f.eks. 1 voksen og 2 børn i den ene hytte og 1 voksen og 1 barn i den anden hytte.

 

Sengetøj

Du skal selv have sengetøj med, men det er også muligt at tilkøbe lån af dette (4,5 euro pr. person). Lån af håndklæder koster 1,50 euro, hvis du ikke medbringer dit eget.

 

Bad og toilet

De fleste hytter er uden bad og toilet, men der er superfine toilet-faciliteter på området. Derfor kan du nemt komme i bad og på toilet, når det passer dig.

 

Parkering

Parkeringspladsen og Holiday Camp ligger meget tæt på parken, så du har ikke andet end en lille gåtur, før du er ved indgangen til Heide Park.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 kommentarer til Sommerferie i Heide Park: 2 dage med overnatning, all inclusive og entré fra kun 395 kr.

  1. Nanna says:

    Kan man afbestille 2 billetter hvis man har bestilt? Og har bestilt 8 stk, men gerne vil afbestille 2 af dem? Hilsen Nanna

  2. kenneth says:

    Hej
    Ved du hvad man gør når man skal booke flere værelser?
    Jeg klan sagtens ligge værelserne i kurven men så snart der skal bestilles, så kan jeg kun betale for det første værelse som er lagt i kurven.

    Mvh
    Kenneth

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Kenneth 🙂

      Du er ikke den eneste, der har haft problemer med at bestille flere værelser i samme booking. Som alternativ kan du foretage 2 separate bookinger 🙂

  3. Thao says:

    All-incl pakken???
    Er det for begge dage eller kun for dag 2?
    Så man skal selv sørge for drikkevarer indtil kl 14?

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Thao 🙂

      Den første dag er selvfølgelig uden morgenmad, mens den anden dag er uden aftensmad – men begge dage får du selvfølgelig noget at spise 🙂 Og ja, i tilbuddet her kan du få gratis sodavand mellem 14 og 23 🙂 Så kan man selv købe det man har brug for før kl. 14 – eller fylde en vandflaske 😉

      • Jette Lunderskov says:

        Hej….
        Hvad med “snacks” og den lille frokost – er det begge dage???

        • Rejsespejder_CS says:

          Hej Jette 🙂

          Du får én kupon til en lille frokost i selve parken, og du kan hente gratis snacks i “Frittenbude”, som er en bod ved siden af dit værelse 🙂

  4. Jonas says:

    Jeg har kigget på shuttle-bussen fra Hamborg til Heide Park. Dog synes jeg kun at jeg kan finde priser, hvor busbillet og entrebillet er som en samlet pris. Er det noget du har erfaringer med?

    Hilsen Jonas

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Jonas 🙂

      Du kan godt finde busbilletter, der ikke inkluderer entré. Du kan købe billetter hos enten kvg-bus eller Flixbus.

      Hos kvg-bus køber du billetten direkte hos chaufføren. Du kan vælge mellem en “kombiticket” (der både fungerer som bus- og entrébillet) og en “Hin- und Rückfahrt” (som er en alm. tur/retur-busbillet). Hin- und Rückfahrt-billetten koster ca. 160 kr. Se evt. screenshot her: https://ibb.co/b58LFy

      Hos Flixbus kan du vælge mellem en bus, der kører direkte fra Hamborg til Heide Park, og en bu,s der blot kører fra Hamborg til Soltau (byen hvor parken ligger). Flix-bussen direkte til Heide Park er faktisk en anelse dyrere end kvg-bus. Men bussen der kører til Soltau kan du faktisk få helt ned til 39 kr. pr. vej. Og fra Soltau kan du for 2,20 euro tage en ny bus til Heide Park 🙂 Du kan finde Flixbus-billetter her.

      Så for lige at samle op: Den billigste bus direkte fra Hamborg til Heide Park er kvg-bussen til 160 kr. for tur/retur-billetter – her køber du blot en “Hin- und Rückfahrt-ticket” direkte hos buschaufføren. Hvis du til gengæld ikke har noget imod at skifte bus undervejs, kan du hos Flixbus booke busbilletter mellem Hamborg og Soltau for ca. 80 kr. og herefter købe busbilletter mellem Soltau og Heide park for ca. 32 kr. – hvilket i alt giver 110 kr. 🙂

      Jeg håber, at det hjalp 😉 Ellers må du sige til 🙂

  5. Dennis Andersen says:

    Hej Rejsespejder
    Kan man godt være 4 voksne i en hytte ?
    Eller er det kun beregnet til 2 voksne og 2 børn ?

    Mvh.
    Dennis Andersen

Se tilbud her