Island er uden tvivl en af de mest fantastiske destinationer, du kan besøge, når det kommer til naturoplevelser. Landet byder på det rene eventyr med vandfald efter vandfald, vulkaner, lavaområder, gletsjere, varme kilder og meget mere. Kunne du tænke dig at opleve den imponerende ø, så hæng på, for vi har sammensat en kanon rundrejse, du ikke må gå glip af!
På denne rundrejse kommer du hele vejen rundt om Islands ‘Golden Circle’ – en populær rute, der fører dig til tre ikoniske destinationer: Thingvellir Nationalpark, Geysir-området og det storslåede vandfald Gullfoss. Undervejs vil du opleve dramatiske kløfter, surrealistiske landskaber og spektakulære vandfald, der er karakteristiske for det unikke islandske landskab. En kør-selv-tur til Golden Circle er en fantastisk måde at opleve Islands naturskønhed på egen hånd. Så pak tasken, og begiv dig ud på denne utrolige rejse til Islands Golden Circle! 💫
Roadtrip i naturskønne Island
fra
2.964 kr.
Fra København
🏞️ Naturskøn rundrejse på nordatlantisk vulkan-ø
✨ Populær rute der fører dig til tre ikoniske destinationer
Hotel
1.553 kr.
Fly
1.142 kr.
Lejebil
269 kr.
Total (pr. person):
2.964 kr.Golden Circle-roadtrip – hotel
Island er ikke verdens billigste rejsemål, og Reykjavik er ikke verdens billigste hovedstad.
Men du kan godt finde value for money, hvis du leder lidt. Vi har f.eks. fundet det firstjernede Reykjavik Natura.
Dette hotel ligger i udkanten af Reykjavik ved et grønt, naturskønt skovområde tæt på Nautholsviks geotermiske strand – og har gratis parkering.
Selvom hotellet ikke ligger helt inde i centrum, kan du stadig gå ind til byens berømte Hallgrímskirkja på ca. 20 minutter. Og yderligere fem minutters gang derfra har du handelsgaden Laugavegur. Orker du ikke at gå, kan du også altid hoppe på en bus.
Herudover får du et flot og moderne firstjernet hotel med fitness og forskellige spafaciliteter (gebyr). Værelserne er også lækre og lydisolerede og har fladskærms-tv og gratis wi-fi.
Og så er prisen også knivskarp!
Fra lørdag den 14. marts til tirsdag den 17. marts koster et topersoners ophold i alt 3.105 kr. Det svarer til kun 1.553 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et andet hotel i Reykjavik, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.


Golden Circle-roadtrip – fly
Du skal naturligvis også have fat i flybilletter til Island.
Fra Danmark kan du flyve direkte til Reykjavik fra København (året rundt) og Billund (april – september).
P.t. finder du derfor kun direkte fly fra København, hvor du kan flyve med SAS og Icelandair.
I eksemplet ovenfor har vi taget udgangspunkt i en rejse fra lørdag den 14. marts til tirsdag den 17. marts. På disse datoer koster flybilletterne kun 1.142 kr. hos SAS.
Du også flyve med SAS fra Aalborg, hvor du så mellemlander i København – disse billetter er dog noget dyrere.
Eksempler på billige rejsedatoer
København
- Året rundt alle ugens dage
Golden Circle-roadtrip – lejebil
For at komme rundt på Island er en lejebil en dejligt billig mulighed 🚗
Vi har f.eks. fundet en bil på de samme datoer som rejsen ovenfor.
På disse datoer koster bilen i alt 537 kr. Ved en rejse for to bliver det altså kun 269 kr. pr. person.
Bilen kommer bl.a. med fair brændstofregler og ubegrænset kilometertal.
Husk at de fleste biludlejningsfirmaer på Island (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Golden Circle-roadtrip som pakkerejse
Foretrækker du en pakkeløsning, kan du også finde pakkerejser til Island (fly + hotel + lejebil).
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Golden Circle-roadtrip – rundrejseinspiration
Herunder kommer vi med et eksempel på, hvad du kan opleve på din rundrejse på Island. Husk, at dette kun er et eksempel – i sidste ende er det helt op til dig, hvordan du sammensætter turen.
Dag 1
Så snart du har fået fat i din lejebil, er det bare afsted! Og første destination på ruten er Nationalparken Thingvellir, der er på UNESCOS verdensarvsliste.
Her kan du udforske de fantastiske landskaber, gå en tur mellem den eurasiske og nordamerikanske kontinentalplade (eller dykke/snorkle mellem dem, hvis vejret tillader det) og besøge det historiske Alþingi, som er Islands parlament.
Nationalparken Thingvellir

Herefter fortsætter turen mod det geotermiske område Geysir, som er fyldt med betagende hot springs. Her finder du også den berømte gejser Strokkur – du behøver ikke vente mange minutter for at opleve Strokkur sende vand og damp flere meter op i luften som følge af naturens kræfter. Et imponerende syn!
Den berømte gejser Strokkur

Inden du kan vende snuden hjemad mod hotellet, går turen til Gullfoss. Gullfoss er Islands mest kendte vandfald, og mange vil også mene, at det er øens smukkeste. Og man forstår godt hvorfor, når man står og betragter det kraftfulde vandfald styrte ned i den gabende kløft. Sikke en måde at afslutte førstedagen på!
Det storslåede vandfald Gullfoss

Dag 2
På andendagen er første destination Hveragerði – en by kendt for sin geotermiske aktivitet og varme kilder.
Ved Hveragerði ligger Reykjadalur-dalen, hvor du kan vandre til en geotermisk flod. Her kan du passende snuppe en velfortjent pause og tage en afslappende dukkert i det varme vand, mens du nyder de naturskønne omgivelser.
Den geotermiske flod i Reykjadalur-dalen

Når du er klar igen, kan du køre mod den charmerende landsby Skálholt, hvor du kan udforske byens historiske kirke og lære om Islands historie.
Som en sjov, ekstra aktivitet kan du også overveje at slå vejen forbi drivhuset Fridheimar, der er kendt for sine tomater, som dyrkes ved hjælp af geotermisk energi.
Dag 3
På sidstedagen kan du besøge Reykjanes-halvøen, der ligger sydvest for Reykjavik. Her kan du udforske det særprægede landskab omkring Reykjanesviti-fyret samt de varme kilder i geotermiområdet Seltún.
Reykjanesviti-fyret

Herefter kan du køre til den populære turistattraktion Blue Lagoon, som er en stor, geotermisk spa, hvor vandet holder en konstant temperatur på 37-39 grader. Uden tvivl den ultimative opvarmede pool! Her kan du slappe af i det varme, mineralholdige vand og nyde godt af de lækre spafaciliteter.
Blue Lagoon tilbyder forskellige billetter. Du kan se hele udvalget og købe billetter på bluelagoon.com.
Blue Lagoon sætter også punktum ved din Golden Circle-rundrejse. Vi håber, du har nydt den!
Blue Lagoon

Vil du gerne inspireres til flere Island-oplevelser, kan du kigge forbi getyourguide.dk herunder eller smutte forbi vores guide: Billige rejser til Island.
