• 08 aug 2018

    Se F.C. Barcelona på Camp Nou: 2 nætter på et 4* hotel i Barcelona til kun 999 kr. inkl. billetter til en Barca-hjemmekamp

    Her er rejsen til fodboldfanatikeren, der drømmer om at se Messi, Suarez, Coutinho og co. udfolde deres blændende fodboldtalent på Camp Nous grønsvær! F.C. Barcelona er (et af) verdens bedste hold – med fodbold-magikeren Messi i spidsen. Messis mageløse bedrifter på fodboldbanen har allerede nu sikret, at han fremover vil blive husket som måske verdens bedste fodboldspiller nogensinde! Men han er efterhånden blevet 31 år, så hvis du skal opleve ham live på Camp Nou, skal det til at være. Så hvorfor ikke lade 2018/2019 blive sæsonen, hvor det sker?!

    Fodboldmagi i Barcelona
    august - maj
    fra999 kr.
    Fodboldrejse til Barcelona
    med 4* hotel og billetter til en Barcelona-hjemmkamp
    999 kr.

    Fodboldrejse til Barcelona

    Takeoffer.dk har lige nu tilbud på en lækker fodboldrejse til den catalonske storby og storklub Barcelona. Med dette tilbud får du 2 nætter på et uspecificeret 4* hotel i Barcelona og billetter til en Barca-hjemmekamp i La Liga.

     

    Prisen afhænger naturligvis af, hvilken kamp du gerne vil se. De billigste rejser, du kan finde, er fra den 22.12. – 24.12. (Celta Vigo) og fra den 12.01. – 14.01. (Eibar). Her koster hotel og fodboldbilletter kun 999 kr. pr. person (i alt 1.998 kr. ved en rejse for 2)!

     

    Udover kampene mod Celta Vigo (som forhåbentlig har Pione Sisto på holdet) og Eibar kan du faktisk finde en del rigtig billige rejser, hvor du kan se nogle superspændende kampe! Jeg vil bl.a. fremhæve lokalopgøret mod Espanyol (30.03. – 01.04.) til kun 1.599 kr. pr. person. Og hvis du gerne vil se kampe med et dansk islæt (foruden den førnævnte Celta Vigo-kamp), synes jeg bestemt, at kampene mod Simon Kjærs Sevilla (20.10. – 22.10.) og Daniel Wass’ Valencia (02.02. – 04.02.) til kun 1.799 kr. pr. person er gode kampe til skarpe priser.

     

    Skal det være helt vildt, kan du også komme ind og se El Classico (27.10. – 29.10.)! Men så bliver prisen også 5.799 kr. pr. person …

     

    Tilbuddet slutter om 10 dage.

     

     

    Fodboldbilletter

    Camp Nou-billetterne er som udgangspunkt Category 3 General Admission. Det betyder, at du sidder på en af de øverste rækker ved et af hjørnerne mellem den ene langside og en af endetribunerne. Jeg har selv engang set en kamp på de pladser – en kamp mod Sevilla i 06/07-sæsonen. I og med Camp Nou er så stort et stadion, sidder man et stykke væk fra banen, men du har et fantastisk overblik og kan sagtens fornemme den gode stemning på Camp Nou! Barca vandt i øvrigt 3-1, og Ronaldinho scorede 2 mål på hhv. straffe og direkte frispark! Og så scorede en ung 19-årig argentiner ved navn Messi faktisk det tredje mål!

     

    Takeoffer oplyser dog også, at det er muligt at opgradere kampbilletten til anden kategori ved at kontakte Goaltix, som du booker rejsen ved, når du har modtaget Takeoffers værdibevis.

     

     

    Billige fly til Barcelona

    Til den usædvanligt lave pris på 999 kr. er fodboldrejsen selvfølgelig uden fly. Det er dog ikke noget større problem. For du kan tit komme rigtigt billigt fra København til Barcelona med Vueling eller Norwegian. Hvis du f.eks. gerne vil se Eibar-kampen, kan du på skyscanner.dk fra den 12.01. – 14.01. lige nu finde billetter til 659 kr. hos Vueling. Det giver således en samlet pris for fly, 4* hotel og Barcelona-billetter på 1.658 kr.!

     

    OBS! Eibar-kampen er i skrivende stund programsat til den 13.01. – men du bør være klar over, at der kan forekomme ændringer i kampprogrammet i løbet af sæsonen. Derfor kan det måske være en god ide at vente med at booke flybilletterne til lidt senere.

    Billige fly til Barcelona
    inkl. 10 kg håndbagage
    659 kr.

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra lufthavnen kan du nemt komme ind til centrum af Barcelona. Du kan f.eks. tage toget (linje L2) fra Barcelona Airport terminal 2 til Passeig de Gracia på 16 minutter for ca. 20 kr.

     

    Du kan læse mere om togtransporten her.

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Se F.C. Barcelona på Camp Nou: 2 nætter på et 4* hotel i Barcelona til kun 999 kr. inkl. billetter til en Barca-hjemmekamp

    1. Trine says:

      Hej! Hvor sent kan de tillade sig at flytte kampen. Synes det er svært aht. Flybestilling. Har i MANGE år drømt om sådan en oplevelse, men kan se at det bliver en udfordring. Fantastisk hjemmeside! Mvh Trine

      • Rejsespejder_AP says:

        Hej Trine,
        Tusind tak for det – det er jeg glad for, at du synes 🙂 Jeg har prøvet at undersøge det lidt nærmere og fandt dette svar på deres egen hjemmeside under punkt 1.2 🙂 Jeg håber du kommer afsted!

    Se tilbud her