Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

Er der lys for enden af tunnelen? Her kan man allerede rejse til, hvis man er vaccineret!
Andet

Er der lys for enden af tunnelen? Her kan man allerede rejse til, hvis man er vaccineret!

Andet |

Er der lys for enden af tunnelen? Her kan man allerede rejse til, hvis man er vaccineret!

Der er (måske) lys for enden af tunellen, hvis du drømmer om at rejse igen! De første lande er begyndt at opdatere deres rejsevejledninger til personer, som har fået en covid-19-vaccination – og flere er begyndt at overveje at følge trop. Så det ser ud til, at det snart bliver det “new normal”, at man ud over passet også tager et vaccinationspas med, når man vil ude og rejse igen.

Det, som er ret interessant, er, at flere lande også betragter folk, som tidligere har haft covid-19 på lige fod med dem, som er vaccineret.

Vigtigt: Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle rejser til udlandet – og der er stadig krav om selvisolation, når man vender tilbage til Danmark.

Så det er nok en god idé at vente med at rejse indtil vores egne myndigheder giver grønt lys! Med andre ord – denne artikel er skrevet som inspiration og for at vise en trend, som vi nok kommer til at se og høre mere om i de kommende uger og måneder.

Lande, som man kan rejse til, når man er vaccineret

Island: Hvis man er færdigvaccineret eller kan dokumentere en overstået coronainfektion, er man fritaget fra at skulle fremvise en negativ coronatest og fra den efterfølgende karantæne.

Estland: Hvis man er færdigvaccineret eller kan dokumentere en overstået coronainfektion inden for de seneste 6 måneder, er man fritaget fra at skulle fremvise en negativ coronatest og fra den efterfølgende selvisolation.

Polen: Hvis man er færdigvaccineret, er man fritaget fra at skulle gå i selvisolation og fremvise en negativ coronatest.

Moldova: Hvis man er færdigvaccineret, er man fritaget fra at skulle gå i selvisolation og fremvise en negativ coronatest.

Seychellerne: 14 dage efter man er færdigvaccineret, kan man rejse til Seychellerne uden at gå i karantæne – der skal dog stadig fremvises en negativ coronatest ved indrejse.

Madeira: Hvis man er færdigvaccineret eller kan dokumentere en overstået coronainfektion (inden for de seneste 90 dage) er man fritaget fra at skulle fremvise en negativ coronatest og fra den efterfølgende karantæne.

Slovenien: Hvis man er færdigvaccineret eller kan dokumentere en overstået coronainfektion inden for de seneste 6 måneder, er man fritaget fra at skulle fremvise en negativ coronatest og fra at skulle gå i selvisolation.

Litauen: Tidligst 90 dage efter man er færdigvaccineret, kan man rejse til Litauen, uden at man skal i karantæne og fremvise en negativ coronatest.

Libanon: Hvis man er færdigvaccineret, kan man rejse til Libanon, uden at man skal i karantæne og fremvise en negativ coronatest.

Lande, som har offentliggjort lignende planer

Mauritius: Personer, som er færdigvaccineret, vil snart kunne rejse til Mauritius uden restriktioner (indtil videre 14 dages karantæne).

Thailand: De seneste meldinger fra Thailand lyder på, at hvis man er færdigvaccineret, kan man fra den kommende sommer rejse til Thailand uden at skulle i karantæne.

Cypern: Siden december har Cypern haft planer om at indføre en slags coronapas – men indtil videre gælder der stadig strikse karantæne- og testregler.

Grækenland: Den græske regering har allerede i februar offentliggjort planer om, at man i sommermånederne skulle kunne rejse til Grækenland enten med en negativ coronatest eller når man er færdigvaccineret.

Mallorca (Menorca og Ibiza): De 3 balleariske øer har planer om at indføre en slags coronapas, hvor folk som er færdigvaccineret snart kan besøge øerne uden test- og karantænekrav.

Det er i hvert fald et lysglimt i horisonten og giver håb om, at vi snart kan opleve verden igen!

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Er der lys for enden af tunnelen? Her kan man allerede rejse til, hvis man er vaccineret!

Er der lys for enden af tunnelen? Her kan man allerede rejse til, hvis man er vaccineret!

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar