Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Rejse til Mallorca: 1 uge på anmelderrost 4* hotel fra kun 2.316 kr. p.p. inkl. fly
Drømmer du om solferie ved Middelhavet, så har jeg i dag fundet en rejse, der er som skræddersyet til dig! Jeg har nemlig fundet en kanonbillig rejse til Mallorca, så du kan komme billigt ned til den spanske solskinsø og suge solens stråler til dig, før efteråret og senere vinteren for alvor sætter ind. Mallorca er i øvrigt ikke en rejseklassiker for ingenting. Øens smukke strande, flotte natur, hyggelige byer og solrige klima sikrer en komplet ferieoplevelse, man aldrig bliver træt af. Vamos! ☀⛱
Sol og sommer på Mallorca
august, september og oktober
fra
2.316 kr.
Billund, København, Aarhus og Aalborg ✈ Mallorca
Hotel
1.722 kr.
Fly
594 kr.
Total (pr. person):
2.316 kr.Rejse til Mallorca – fly
Første punkt på dagsordenen: flybilletter.
Det fede ved Mallorca er, at der er direkte ruter til øen fra Danmarks fire største lufthavne.
Fra Billund finder du som regel de billigste flybilletter hos lavprisflyselskaberne Vueling og Ryanair. Og fordi der er et godt overlap mellem deres ruter, kan du stort set finde direkte afgange alle ugens dage fra august til oktober.
Fra København har du også et bredt udvalg af afgange at vælge imellem. Ryanair, Vueling, Norwegian og SAS opererer alle direkte afgange – så igen kan du finde direkte afgange alle ugens dage.
Fra Aarhus kan du kun flyve direkte med Ryanair. De har to ugentlige afgange fra august til oktober – på alle onsdage og lørdage.
Fra Aalborg kan du ligeledes kun flyve med ét flyselskab – Norwegian. Også her finder du to ugentlige afgange fra april til oktober. De ligger på alle tirsdage og lørdage. Herfra er der dog markant færre billige afgange.
Ovenfor har jeg – blot som et eksempel – taget udgangspunkt i flybilletter fra Aarhus fra lørdag den 30. september til lørdag den 7. oktober. På disse datoer koster billetterne kun 594 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige flydatoer
Billund (prisniveau: ca. 400 – 800 kr.)
- 14.08. – 21.08.
- 15.08. – 22.08.
- 23.08. – 30.08.
- 28.08. – 04.09.
- 30.08. – 06.09.
- 15.09. – 12.09.
- 26.09. – 03.10.
- 03.10. – 10.10.
- 17.10. – 24.10.
- Og flere
København (prisniveau: ca. 600 – 1.000 kr.)
- 15.08. – 22.08.
- 18.08. – 25.08.
- 23.08. – 30.08.
- 24.08. – 31.08.
- 25.08. – 01.09.
- 06.09. – 13.09.
- 25.09. – 02.10.
- 02.10. – 09.10.
- 03.10. – 10.10.
- 19.10. – 26.10.
- 21.10. – 28.10.
- Og flere
Aarhus (prisniveau: ca. 400 – 800 kr.)
- 16.08. – 23.08.
- 23.08. – 30.08.
- 19.08. – 26.08.
- 30.09. – 06.09.
- 06.09. – 13.09.
- 09.09. – 16.09.
- 13.09. – 20.09.
- 30.09. – 07.10.
- 04.10. – 11.10.
- 18.10. – 25.10.
Aalborg (prisniveau: ca. 600- 1.300 kr.)
- 12.08. – 19.08.
- 15.08. – 22.08.
- 22.08. – 29.08.
- 29.08. – 05.09.
- Herefter stiger priserne i september og oktober således priserne ligger mellem 1.500-2.700 kr.
Rejse til Mallorca – hotel
Med styr på flyene mangler du nu blot et hotel. Og du kan jo vælge lige præcis det hotel, du synes allerbedst om.
Mallorca har en pæn slat hoteller. Og priserne ligger, særligt i højsæsonen, i den gode ende. Her har jeg dog fundet et rigtig fint hotel til en superskarp pris.
Det drejer sig om det firstjernede Hotel Vistamar by Pierre & Vacances (4 ud af 5 på Tripadvisor). Her kan du først og fremmest se frem til ro, afslapning og lækre omgivelser.
Hotellet ligger i den hyggelige fiskerby Portocolom på Mallorcas østlige kyst – kun 50 meter fra marinaen. Vistamar byder på en superflot havudsigt, to lækre udendørs pools og en spa. Herudover ligger den skønne strand ved Cala Marçal kun ca. 1 km væk. Den vil du helt sikkert blive glad for!
Jeg har som sagt taget udgangspunkt i en rejse fra lørdag den 30. september til lørdag den 7. oktober. På disse datoer kan du booke et topersoners værelse til i alt 3.444 kr. inkl. morgenmad og gratis afbestilling – dvs. kun 1.722 kr. pr. person ved en rejse for to!
Du kan også forkæle dig selv og opgradere til halvpension (+1.260 kr. pr. person).
Priserne for lignende ophold afhænger af dine rejsedatoer. Men forvent priser a la:
- August: 1000-1200 kr. pr. nat
- September: 600-800 kr. pr. nat
- Oktober: 400-600 kr. pr. nat
Foretrækker du, at fly og hotel er samlet i én booking, kan du også finde billige pakkerejser til Mallorca.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Mallorca, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Transport til/fra lufthavnen
Jeg vil enten anbefale en lejebil eller en form for lufthavnstransfer.
Lufthavnstransferen er en dejlig nem og ligetil løsning, der sikrer dig kørsel fra lufthavnen til hotellet eller byen, du bor i.
Hvis du lejer en bil, har du til gengæld mulighed for at tage ud og udforske mere af Mallorca, mens du er afsted 😉
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!