Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Inspiration til uge 42 🍂
Danmark-efteraar
Andet

Efterårsferie i Danmark: Inspiration til fede oplevelser i uge 42

Andet |

Efterårsferie i Danmark: Inspiration til fede oplevelser i uge 42

Efteråret er da noget af det hyggeligste! Bladene bliver orange og falder af træerne, morgenerne bliver mørkere, og vejret indbyder til hygge og en kop varm kakao eller to. Hvis du ikke allerede kan mærke det, så er jeg kæmpe fan af efteråret! Ikke desto mindre fordi uge 42, også kendt som efterårsferien, står for døren. Efterårsferien indbyder virkelig til hygge med familien, og her har man rigtig god mulighed for at opleve alt, hvad årstiden byder på. Hvis du skal tilbringe efterårsferien i Danmark, så har jeg her sammensat en liste over gode forslag til, hvad du kan bruge din efterårsferie på – uanset om du skal tilbringe den med din bedre halvdel, familien eller med dine bedste venner. Vi starter i det nordlige Danmark og bevæger os langsomt tættere på hovedstaden ☕

Efterårsferie i Nordjylland

Skal du tilbringe efterårsferien i Nordjylland, så er der rig mulighed for at komme ud i naturen og (forhåbentligt) nyde vejret.

Fårup Sommerland

Der er fuld af sjov ude i en skov! Er du til fart og spænding, eller er du måske bare kæmpe fan af at tilbringe en dag i skønne omgivelser med dem du holder af? Så skal du helt klart tage en tur i Fårup Sommerland og få uglet frisuren. For selvom navnet antyder noget andet, har Fårup Sommerland nemlig også åbent i efterårsferien. Her kan du slå dig løs i mere end 60 forlystelser, og der er noget for alle aldre. Som en ekstra godte pynter Fårup Sommerland op til at fejre lysfest hele efterårsferien. Her pyntes parken med tusinde af små lys i mange forskellige farver, hvilket lyser smukt i mørket.

Fårup Sommerland ligger mellem Blokhus og Løkken, hvor der er et hav af overnatningsmuligheder i form af sommerhuse. Du kan selvfølgelig også overnatte i parken på Hotel Fårup.

Løkken

Måske du allerede har booket sommerhus i Løkken. I så fald er du heldig. Du har nemlig ikke kun Fårup Sommerland at se frem til, men også en masse begivenheder, som finder sted i løbet af uge 42 i Løkken by. Du kan f.eks. tage med på en guidet svampejagt, smutte en tur i pop-up biograf, lave din egen slikkepind, presse æblemost eller kigge på veterantraktorer. Aktiviteterne er mange, så det er blot at vælge!

Hirtshals

Hvis vejret er helt til hundene, så kan du køre en tur til Hirtshals og besøge Nordsøen Oceanarium og lære en ting eller to om havets dyr. Hvis du har interesse i historie, så kan du også droppe forbi Hirtshals Bunkermuseum (udendørs og indendørs), hvor du kan udforske 69 bunkere, som er forbundet med en 3,5 km lang løbegrav.

Rundvisning i Hirtshals Bunkermuseum

Aalborg

Er du derimod lidt tættere på Limfjorden, så kan du smutte en tur forbi Aalborg Zoo, hvor du kan være dyrepasser for en dag (eller dine børn kan). Er du mere til fordybelse, kan du gå på opdagelse i Aalborgs historie med byvandring i det gamle Aalborg. Her er der tale om en audiotour indspillet af den kendte Aalborgdreng og rapper Niarn. Turen varer omkring en time, men du har mulighed for at tage turen i dit eget tempo og holde stops undervejs. 

Aalborg under besættelsen

fra

99 kr.

Er du mere til kunst, har Aalborg Tours også en guidet tour med Street Art. Denne tur tager også 3 timer, så du skal huske de gode gå-sko.

Aalborg Streetart – Rundvisning

fra

149 kr.

Efterårsferie i Midtjylland

Skal uge 42 bruges i Midtjylland, vil jeg anbefale, at du finder tid til at besøge Aarhus.


Den Gamle by

Den Gamle by er altid helt vidunderlig at besøge, men i uge 42 får du lidt ekstra med. Du kan nemlig komme til at opleve allehelgensdag (halloween) på god, gammeldags manér. Du kan blandt andet få lov til at lave din egen roelygte (ligner et lille græskarhoved), lave dine egne bolsjer og høre masser uhyggelige historier fra gamle dage.


Tivoli Friheden

Hvis du er mere til nutidens halloween, kan du besøge Tivoli Friheden, som har pyntet parken ekstra godt op med græskar og uhyggelige monstre. Hvis du er ekstra modig, så kan du jo prøve deres forlystelse Cirkus Dystopia, som er en 1.500 kvm. stor horrorforlystelse.


Flødebollekursus

Jeg er personligt mere til ren hygge frem for uhygge i efterårsferien (og gerne med lidt lækkerier til!). Hvis du er ligesom mig, så kan du tage familien eller vennerne med ind til Social Foods og lave jeres helt egne flødeboller. Med et gavebevis fra Truestory får du 1-1,5 times kursus, hvor du kan lave 10 flødeboller – og der er selvfølgelig smagsprøver undervejs.

Flødebollekursus

fra

349 kr.

Aarhus Culture Walk

Hvis du gerne forbrænde lidt kalorier efter alle de lækre flødeboller, du har lavet, så kan du tage på en 2-timers byvandring med Aarhus Culture Walk. Under turen vil du se byens historiske knudepunkter samt høre historier om Aarhus, som du nok ikke kendte i forvejen.

Aarhus Culture Walk

fra

120 kr.

Djurs Sommerland

Når du alligevel er på tur i eller omkring Aarhus, kan du også slå et smut omkring Djurs Sommerland som ligger ved Nimtofte på Djursland, godt 40 minutters kørsel fra Aarhus centrum. Her kan legebørn i alle aldre slå sig løs i over 60 forlystelser for store og små. I efterårsferien pynter Djurs Sommerland op til Halloween med 40.000 græskar, raslende skeletter, hekse og edderkopper.  Udover de almindelige forlystelser kan du i efterårsferien prøve de to haunted houses – HekseSkolen og GræskarFabrikken – hvis du altså tør? Når dagen går på held, har du på udvalgte dage mulighed for at slutte dagen af med et kæmpe fyrværkerishow!

Efterårsferie


Randers Regnskov

Fik du ikke booket en varm solferie til uge 42, så tag forbi Randers Regnskov! Her kan du få fornemmelsen af at være syd på uden det store besvær. Randers Regnskov er inddelt 8 zoner, hvor du kan opleve mere end 200 forskellige dyrearter!


WOW Park Skjern

Vil du gerne ud i naturen og bruge din krop? Så har WOW Park Skjern åben hele efterårsferien. Denne anderledes forlystelsespark er fyldt med rutsjebaner, hængebroer i 10 meters højde, svævebaner, forhindringsbaner, kreative aktiviteter og meget mere!

En dag i WOW PARK Skjern

fra

209 kr.

Efterårsferie i Sønderjylland

Befinder du dig i Sønderjylland i efterårsferien, så skal du være klar på en masse sjov og ballade.


Universe

Universe er en oplevelsespark, hvor det er dig, der er i centrum. Universe har nemlig et hav af fede forlystelser og aktiviteter, hvor du selv skal være aktiv – om det så er hovedet, kroppen eller begge dele på samme tid, så kan du godt forberede dig på en sjov og lærende dag i Universe.


Legoland/Lego House

Du kender højst sandsynligt Legoland og Lego House i forvejen – og med god grund. I hele oktober har Legoland og Lego House pyntet op til halloween, og du har da også mulighed for at deltage i nogle super(u)hyggelige aktiviteter. Desuden har Legoland et godt tilbud på overnatninger på deres to hoteller Castle Hotel og Hotel Legoland. Du kan nemlig spare op til 33%, hvis du booker et ophold i efterårsferien.


Ribe Vikingecenter

Du kan også vælge at tage tilbage i tiden og besøge Ribe Vikingecenter. Her får du rig mulighed for at komme helt tæt på de danske vikinger og deres hverdag. Du kan også afprøve kræfter med tre vikingeaktiviteter under dit besøg (bueskydning, snitteaktivitet og møntslagning).


Gorilla Park

I Vejle (og Svendborg) kan du finde Gorilla Park, som er en kæmpestor klatrepark med en masse sjove og udfordrende forhindringer. Du får 4 timers fri klatring, efter du har fået en kort og grunding sikkerhedsintroduktion af de erfarne instruktører, så du skal nok være klar på at have lidt ømme arme dagen efter.

Klatring i Gorilla Park

fra

105 kr.

Efterårsferie på Fyn

På Fyn kan du godt være klar på at det bliver lidt eventyrligt.


HC Andersens hus

Hele Odense by er inspireret af H.C. Andersen og hans eventyr. Du kan f.eks. gå gennem centrum ved at følge hans fodspor – helt bogstaveligt. Rundt omkring i centrum er der afmærket nogle store fodaftryk, som viser en typisk spadseretur for H.C. Andersen selv.

Du kan også besøge hans barndomshjem, som blev åbnet for offentligheden i 1930. Huset er indrettet efter H.C. Andersens egne beskrivelser i hans selvbiografi. Derudover er der i 2021 åbnet et nyt museum, som ligger lige i nærheden af hans barndomshjem. Museet hedder H.C. Andersens Hus og er et interaktivt museum. Her bliver H.C. Andersens liv præsenteret gennem billeder og lyd, og nogle af hans mange eventyr er blevet bragt til live. Du kan f.eks. opleve Tinsoldatens sejltur i sin papirbåd.

Efterårsferie i Danmark: Inspiration til fede oplevelser i uge 42


Odense By

I hele efterårsferien har Magiske Dage planlagt en masse forskellige eventyrlige aktiviteter for børn. De fleste aktiviteter er gratis og ellers ligger i prisniveauet mellem 15 og 75 kr. For at se alle de magiske events, klik her.


Egeskov slot

Eventyr kan du også opleve på Egeskov Slot. Slottet er en blanding mellem et museum og en stor legeplads med blandt andet svævebaner, hoppepuder og labyrinter. Egeskov Slot har bestemt også pyntet op til Halloween, og hver dag i uge 42 fra 10-17 står den på aktiviteter for hele familien.

På Fyn er der faktisk 123 slotte og herregårde, så du kan jo nærmeste besøge et nyt slot hver dag.


Efterårsferie på Sjælland

Skal du tilbringe din efterårsferie på Sjælland, så har du også et hav af fede oplevelser i vente.

Tivoli

Hvis du gerne vil have vind i håret eller bare ind og gå en hyggelig tur, så er der plads til begge dele i Tivoli. Med en masse forlystelser, spisesteder, butikker og flotte haver, er der underholdning for alle. Tivoli har ligesom mange andre forlystelsesparker pyntet godt op her i oktober. Tivoli har også planlagt hyggelige aktiviteter til de små størrelser, men også gys til de lidt ældre.

Gavekort til Tivoli – Entré

fra

85 kr.

Gavekort til Tivoli – Turpas

fra

149 kr.

Solve a Mystery

Oktober er jo forbundet med halloween, så måske du gerne vil have lidt hyggeligt uhygge i din efterårsferie. Hos Solve A Mystery kan du løse en mordgåde, som er baseret på virkelige hændelser. Du har 2 timer til at løse gåden, og du ville under dit detektivarbejde komme til at udforske ikoniske steder i København, som vil hjælpe dig med at løse gåden.

Drabet ved Amalienborg Slot med Solve a Mystery

fra

378 kr.

Escape Room

Du har nok hørt om escape rooms før. Du kommer ind i et rum, som du og dit hold så skal forsøge at bryde ud af. Meeen dette escape room er lidt anderledes. Her gælder det nemlig ikke om at komme ud, men om at udarbejde en vaccine mod en verdensomspændende epidemi. Du og dit hold har 75 minutter til at løse så mange gåder som muligt og forhåbentlig finde kuren!

Outbreak Escape Room hos Midgaard Event

fra

1.090 kr.

Afternoon Tea

Hvis du er mere til at slappe af i din ferie frem for at rende rundt og løse gåder, så kan du tage ind og få en god omgang afternoon tea på Cafe Duse Copenhagen. Eftermiddagsteen består af sandwich scones, kager, macarons, to glas prosecco samt te ad libitum. Lige nu har Truestory faktisk et særlig tilbud på afternoon tea – fra 450 kr. p.p. kan du komme ind og blive forkælet på ægte engelsk manér.

Afternoon Tea på Café Duse Copenhagen

fra

450 kr.

Efterårsferie i

Hvis du gerne vil læse om endnu flere fede destinationer i Danmark, så kan du læse min top-10 over danske destinationer.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Efterårsferie i Danmark: Inspiration til fede oplevelser i uge 42Efterårsferie i Danmark: Inspiration til fede oplevelser i uge 42

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud