Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

7.510 kr.
Rejse til Boracay - filippinsk drømme-ø!
Rejser

Rejse til Boracay – filippinsk drømme-ø!

13 dage med alle fly og hoteller

Rejser |

Rejse til Boracay – filippinsk drømme-ø!

Er du klar til ét af Filippinernes mest eftertragtede rejsemål? Forestil dig en eksotisk destination med kridhvide bountystrande, svajende palmer og krystalklart vand. Sådan ser en rejse til Boracay ud! Og det er netop dér, rejsepilen peger hen i dag. Boracay er en lille ø i Filippinerne – kun 7 km lang og 3 km bred – og denne tropiske perle er lidt af et ferieparadis, der byder på alt fra snorkling, dykning og jetski til afslapning ved stranden eller poolen. Ja, hvem ved, måske også en hængekøje spændt ud mellem palmetræerne, mens du nyder en iskold drink med sugerør! Er du en ægte strandløve, så skal du helt klart besøge den mageløse White Beach – det er et syn, du ikke lige glemmer med det samme. Under alle omstændigheder tilbyder en rejse til Boracay en rendyrket drømmeferie, som fortjener en plads på enhver bucketlist! 🏝️☀️

Opdag smukke Boracay

oktober og november

fra

7.510 kr.

✈️ Fra København

🤩 Paradis-ø i Filippinerne

Superlækkert firstjernet Savoy-resort

Fly til Filippinerne

inkl. bagage

Rejse til Boracay – fly til Manila

Det første, du skal have styr på, er flybilletter til Filippinerne.

Og de er altså ikke helt billige. Heldigvis har jeg fundet billige flybilletter fra København til Manila hos Turkish Airlines på en lille håndfuld datoer i oktober og november.

Du kan finde returbilletter fra under 5.000 kr. – med bagage og gode flytider!

Fordi du flyver med Turkish Airlines, har du kun en enkelt ret kort mellemlanding i Istanbul hver vej. Og som sagt er både håndbagage og indtjekket bagage inkluderet i prisen.

I tilbudsboksen ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet flybilletter fra København til Manila fra tirsdag den 29. oktober til mandag den 11. november. På disse datoer koster fly kun 4.850 kr. tur/retur.

Rejse til Boracay – billige flydatoer

  • 18.10. – 01.11.
  • 19.10. – 02.11.
  • 29.10. – 11.11./12.11./14.11.
  • 30.10. – 11.11./12.11./14.11.
  • 05.11. – 19.11./20.11./21.11.
  • Og flere

Rejse til Boracay – overnatning i Manila

Rejse til Boracay

Med flyene ovenfor lander du i Filippinernes hovedstad, Manila.

Manila er en millionby på godt ondt – byen kan virke hektisk og kaotisk, men er samtidig et sprudlende sammensurium af markeder, seværdigheder, restauranter, barer, gallerier og meget, meget mere.

På denne rejse er byen dog primært en mellemstation på vejen til og fra Boracay.

Derfor tilbringer du kun en enkelt nat i hovedstaden, før turen går videre næste morgen.

Jeg har derfor fundet det billige men anmelderroste Hotel Heroes (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Her får du et godt og billigt trestjernet hotel med en ganske fin beliggenhed – tæt på blandt andet Manila Zoo.

Prisen for et topersoners ophold fra onsdag den 30. oktober (din ankomstdag i Manila) til torsdag den 31. oktober er i alt 315 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen således 158 kr. pr. person.

Hotel i Manila

158 kr.

Rejse til Boracay

Fly fra Manila til Boracay

Next up, Boracay!

Og denne gang kan du heldigvis finde billige indenrigsbilletter fra Manila til Boracay.

Lufthavnen på Boracay hedder officielt Godofredo P. Ramos Airport, men bliver ofte bare kaldt Caticlan Airport.

Der er adskillige daglige afgange mellem Manila og Caticlan, så du kan som regel vælge og vrage mellem en masse billige returbilletter til priser mellem ca. 500 og 800 kr.

I dette eksempel har jeg fundet billetter fra Manila til Boracay fra torsdag den 31. oktober til søndag den 10. november. På disse datoer kan du finde billetter hos Cebu Pacific og Philippines Airlines til kun 690 kr.

Disse billetter indeholder som udgangspunkt ikke indtjekket bagage. Så hvis du har slæbt den store kuffert med på din rejse til Boracay, skal du tilkøbe indtjekket bagage til disse billetter.

Fly fra Manila til Boracay

Transport fra Caticlan Airport til Boracay

Fra Caticlan Aiport er det supernemt at komme det sidste stykke ud til Boracay.

Uden for lufthavnen kan du praje en tuktuk (et lille trehjulet motorkøretøj, der ofte bruges til taxikørsel i Sydøstasien) til Caticlan Jetty Port.

Ved Caticlan Jetty Port kan du så købe båd- eller færgebillet til Boracay. Overfarten er ganske kort og tager ikke mere end 10-15 minutter.

Når du så ankommer til Boracay, kan du igen praje en tuktuk til dit hotel. Nemt, hurtigt og billigt 😉

Rejse til Boracay – hotel på Boracay

Rejse til Boracay

Så er du ankommet til Boracay!

Boracay er på mange måde Filippinernes svar på Phuket (bare meget mindre). Øen er indbegrebet af strandparadis, og strandene ligner virkelig også noget fra et postkort – svajende palmer, hvid sandstrand og klart, turkisblåt vand! 🏖️

På Boracay skal du bare nyde livet. Og derfor har jeg fundet et lækkert, lækkert resort, der vil gøre dine venner og familie grønne af misundelse!

Jeg har nemlig fundet et godt tilbud på det firstjernede Savoy Hotel Boracay Newcoast (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023).

Og her skal du nok hurtigt falde godt til! Du kommer nemlig til at tjekke ind på et anmelderrost Savoy-resort i den luksuriøse ende ✨

Hotellet har bl.a. privat sandstrand (ca. 300 meter væk) og et superlækkert poolområde med palmer, parasoller, poolbar, solsenge og hele molevitten!

Og når du har fået nok sol på stranden eller ved poolen, kan du altid trække dig tilbage til et lyst og flot indrettet deluxe-dobbeltværelse med wi-fi, aircondition og tv m.m.

Fra torsdag den 31. oktober til søndag den 10. november koster et topersoners værelse i alt 3.307 kr. Det svarer således kun til 1.654 kr. pr. person ved en rejse for to personer.

Er hotellet steget i pris, eller vil du hellere selv finde et andet hotel, skal du også være mere end velkommen til det.

Hotel på Boracay

1.654 kr.

Rejse til Boracay - Savoy Hotel Boracay Newcoast

Rejse til Boracay - Savoy Hotel Boracay Newcoast

Rejse til Boracay - Savoy Hotel Boracay Newcoast

Rejse til Boracay - Savoy Hotel Boracay Newcoast

Rejse til Boracay - Savoy Hotel Boracay Newcoast

Rejse til Boracay - Savoy Hotel Boracay Newcoast

Rejse til Boracay - Savoy Hotel Boracay Newcoast


Rejse til Boracay – overnatning i Manila

Fordi du flyver hjem mandag den 11. november, vil det give god mening at tage den sidste overnatning i Manila.

Og her tænker jeg, at du igen kan tage en overnatning på Hotel Heroes. Nu kender du jo hotellet, og de bliver helt sikkert glade for at se en sveske som dig igen 😜

En enkelt overnatning i dobbeltværelse fra søndag den 10. november til mandag den 11. november koster i alt 315 kr. Det svarer således kun til 158 kr. pr. person ved en rejse for to personer.

Hotel i Manila

158 kr.

Og hermed er din rejse til Boracay ved vejs ende.

Som altid skal du være velkommen til at tilpasse rejsen (ruten, datoerne, hotellerne osv.) præcis, som du har lyst til.

Rejse til Boracay – prisoversigt (pr. person)

  • Fly tur/retur til Manila: 4.850 kr.
  • Hotel i Manila: 158 kr.
  • Fly tur/retur til Boracay: 690 kr.
  • Hotel på Boracay: 1.654 kr.
  • Hotel i Manila: 158 kr.
  • I alt: 7.510 kr.

Rejse til Boracay – billeder

Rejse til Boracay

Rejse til Boracay

Rejse til Boracay

Rejse til Boracay


Vil du gerne supplere din rejse til Boracay med forskellige ture, aktiviteter og udflugter, er det altid en god idé at se, hvad du kan finde på Getyourguide 😉


Rejse til Boracay – pas og visum

Pas og visum: Du kan opholde dig i Filippinerne visumfrit i indtil 30 dage. Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til Boracay - filippinsk drømme-ø!Rejse til Boracay - filippinsk drømme-ø!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar