Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

En rejse til Krakow bør absolut være på din go-to-liste over europæiske storbysdestinationer! Denne fantastisk charmerende by i Polen gemmer på et pulserende byliv, forrygende kulturoplevelser og fængslende historiske fortællinger. Når du går på opdagelse i Krakow, er det umuligt ikke at blive betaget af byens pragtfulde arkitektur. I samme ombæring vil vi helt klart anbefale det jødiske kvarter – Kazimierz. Her kan du finde Oscar Schindlers fabrik, som var grundlag for Steven Spielbergs prisvindende film Schindler’s List. Vi kan også anbefale Wawel-slottet, som giver en vidunderlig udsigt over hele byen.
Nu tænker du måske, at den polske storby lyder som en meget historisk storbyrejse. Men selv hvis du ikke er typen, der bliver blæst omkuld af historiens vingesus, er byen en kanonbillig by i forhold til shopping, caféer, barer og restauranter! Og derfor er det også muligt at bo i absolut luksus, uden at det skal knække dit budget! Og det er netop sådan en rejse vi har lavet til dig her ⭐🏨
Storbyrejse til Krakow
Året rundt
fra
1.689 kr.
✈️ Fra København
⭐ Femstjernet hotel med spaområde
💰 Virkelig billig rejsedestination
Rejse til Krakow
Når man har muligheden for at bo i superluksuriøse omgivelser, uden at det skal koste en bondegård, skal man gribe den! Og det er præcis, hvad vi har gjort her!
I Krakow finder du nemlig en række luksushoteller i topklassen, men til en brøkdel af prisen sammenlignet med andre europæiske storbyer 💸
Til denne weekendtur har vi fundet det femstjernede Holiday Inn Krakow City Centre (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice Award 2024).
Hotellet her oser af komfort og moderne elegance – og som navnet antyder, bor du lige i hjertet af byen! Her får du klassisk indretning med et stilrent og varmt twist, hvor der er kælet for detaljerne ✨
Holiday Inn Krakow City Centre er beliggende i en smuk, historisk bygning blot få minutters gang fra den ikoniske markedsplads Rynek Główny. Med byens hyggelige gader, historiske seværdigheder og stemningsfulde caféer lige om hjørnet, er det svært at finde en bedre base i Krakow.
På hotellet kan du nyde lækre måltider i en af de stilfulde restauranter The City og Impresja, hvor der serveres både internationale retter og lokale favoritter. Du kan også slappe af med en kaffe eller cocktail i hotellets hyggelige loungebar – perfekt til en rolig afslutning på dagen 🍷
Hotellet byder på masser af skønne faciliteter, der gør dit ophold ekstra behageligt – blandt andet et moderne fitnesscenter og dejlige spa-behandlinger som massage, der giver dig mulighed for at slappe helt af.



Rejse til Krakow – priser og bestilling
Du kan booke pakkerejser til Krakow året rundt.
Fra København kan du flyve direkte til den polske storby alle ugens dage t.o.m. oktober. Herefter kan du flyve direkte alle ugens dage undtagen tirsdage og onsdage.
Med pakkerejsen ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet en rejse fra København fra lørdag den 14. juni til mandag den 16. juni.
På disse datoer koster et topersoners ophold på Holiday Inn Krakow City Centre i alt 3.598 kr. inkl. fly med super gode fly tider. Det svarer til en pris på kun 1.689 kr. pr. person, hvilket er billigt (og det kan vi jo godt lide 😜).
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Rejse til Krakow – oplevelser
Når du skal en tur til Krakow, så er det meget oplagt at besøge en af verdenshistoriens allermørkeste steder – nemlig Auschwitz.
Kraków ligger kun en 1,5 times kørsel derfra. Koncentrationslejren Auschwitz var den største af nazisternes lejre, hvor i alt 1,1 millioner mennesker døde mellem 1940 og 1945.
Auschwitz
Du kan hente yderligere inspiration til din storbyrejse til Krakow i vores artikel: Top-5 oplevelser i Krakow: De bedste aktiviteter til din Krakow-rejse.
Og hvis du er på jagt efter andre weekendophold i Danmark og Europa, kan du tage et kig på vores oversigt over weekendophold.
Du kan også finde guidede ture og andre spændende oplevelser på getyourguide.dk lige nedenfor.
Rejse til Krakow – billeder
Wawel-slottet
Krakows gamle bymidte
Transport til/fra lufthavnen
Krakows Lufthavn – som egentligt hedder John Paul II International Airport (opkaldt efter paven af samme navn) – ligger kun 15 kilometer fra centrum, og der er glimrende transportforbindelser ind til centrum.
Vi vil anbefale at tage toget, der er en både nem, hurtig og økonomisk løsning. Du kan købe billetter for ca. 2 euro i ankomsthallen eller på stationen. Taxaerne er markant dyrere og ikke meget hurtigere, mens busserne er en anelse billigere, men betydeligt langsommere.