finland-banner

Billige rejser til Finland









Det må du ikke gå glip af på Finland

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Finland er én af de destinationer, hvor du har alle muligheder for at få en fantastisk ferie. Rejser du mod det nordlige Finland, kan du vælge at lave en vaskeægte juletur og besøge Julemandens Landsby, og rejser du mod den sydlige del af Finland, kan du tage på storbyferie i Helsinki. Finland bliver ofte forbundet med fulde folk og vodka – men landet er meget mere end det. Det er De 1.000 Søers land. De store skovområders land. Og saunaernes land. Dét er titler, der er god grund til at være stolt af. Kommer du til Finland på det rigtige tidspunkt, kan du endda være så heldig at opleve fænomenet nordlys. Og det er en oplevelse, du sent vil glemme. Det er ikke til at tro egne øjne, når himlen begynder at bevæge sig i forskellige blågrønne nuancer. Oplevelser er der mange(!) af, og hvis du er blevet nysgerrig på Finland, så læs endelig videre. Jeg kan dog ikke love dig, at du ikke får lyst til at booke en flybillet med det samme 😉

Oplev Nordlyset

Du har helt sikkert hørt om fænomenet nordlys – og den vildeste natur med nordlys kan du opleve i det nordlige Finland. Det er et fænomen, du bør opleve mindst én gang i dit liv – og i Finland er der gode betingelser næsten hele året. Hvis jeg selv skal sige det, er det den perfekte undskyldning for at komme afsted. Er nordlys noget, du bare må prøve, kan du bl.a. booke en guidet tur på getyourguide.dk.

Billige rejser til Finland

Bo i en sne-iglo

Ca. 26 km fra Rovaniemi har du muligheden for at overnatte i en magisk sne-iglo. Hvor fedt kunne det ikke være at vinge den af på din bucket liste? Tænk at ligge der og se nordlyset, når det kommer. Det må da uden tvivl gå under kategorien  “en af de mest uforglemmelige oplevelser”.

Fly and Drive

Lej en bil og kør Finland tynd. På sådan en tur kan du opleve alt storbylivet, spotte bjørne, sejle i kano, opleve midnatsolen og meget mere. Jeg har tidligere skrevet en artikel om et roadtrip i Finland. I den kommer jeg med lidt rejseinspiration. Den kan du under alle omstændigheder lade dig inspirere af. Du finder den her.

Billige rejser til Finland

Udforsk Helsinki

Et must-see i hovedstaden er Tempelpladsens Kirke – også kaldet Rock Church. En fantastisk bygning som rager op over byen – og som med garanti vil blæse dig omkuld. Og sørg endelig for at se kirken indvendigt! Det er noget af det smukkeste, jeg har set. Derudover vil jeg anbefale at tage en sejltur og se Helsinki fra en anden vinkel. Fra markedspladsen ved havnen afgår der en masse både, som tilbyder disse sejlture.

Billige rejser til Finland

Shopping

Særligt Helsinki egner sig perfekt til shopping – byen byder nemlig på en bred vifte af muligheder inden for både design, mode og indretning. Der er loppemarkeder, stormagasiner og indkøbscentre som alle gemmer på guld.

Rejsetips til Finland

Har du nogen spændende rejsetips til Finland, så del dem her!

Del dit rejsetip

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Vejret i Finland

Det er vanskeligt at sige, hvilket tidspunkt på året, der er den bedste rejseperiode. Det kommer helt an på, hvad din hensigt med rejsen er. Det siger sig selv, at hvis du er på udkig efter en juletur, så er det smukkest i vintermånederne. Er det derimod en storbyferie i Helsinki, der trækker, vil jeg anbefale at tage afsted i juni, juli eller august. Her har du den største chance for lune temperaturer. Du bør dog være opmærksom på, at vejret er utrolig ustadigt i Finland. Nedenfor kan du se en oversigt over vejret i det nordlige og sydlige Finland.

  • Januar

  • weather-sun -3

  • night-moon-new -9

  • weather-sun 1

    Solskinstimer pr. dag

  • 1

    Vandtemperatur

  • 11

    Regnfri dage

  • Februar

  • weather-sun -4

  • night-moon-new -9

  • weather-sun 2

    Solskinstimer pr. dag

  • 12

    Regnfri dage

  • Marts

  • night-moon-new -7

  • weather-sun 4

    Solskinstimer pr. dag

  • 15

    Regnfri dage

  • April

  • weather-sun 6

  • night-moon-new -1

  • weather-sun 6

    Solskinstimer pr. dag

  • 1

    Vandtemperatur

  • 17

    Regnfri dage

  • Maj

  • weather-sun 14

  • night-moon-new 4

  • weather-sun 8

    Solskinstimer pr. dag

  • 5

    Vandtemperatur

  • 20

    Regnfri dage

  • Juni

  • weather-sun 19

  • night-moon-new 9

  • weather-sun 9

    Solskinstimer pr. dag

  • 11

    Vandtemperatur

  • 19

    Regnfri dage

  • Juli

  • weather-sun 22

  • night-moon-new 13

  • weather-sun 9

    Solskinstimer pr. dag

  • 14

    Vandtemperatur

  • 17

    Regnfri dage

  • August

  • weather-sun 20

  • night-moon-new 12

  • weather-sun 8

    Solskinstimer pr. dag

  • 15

    Vandtemperatur

  • 15

    Regnfri dage

  • September

  • weather-sun 15

  • night-moon-new 8

  • weather-sun 5

    Solskinstimer pr. dag

  • 13

    Vandtemperatur

  • 12

    Regnfri dage

  • Oktober

  • weather-sun 8

  • night-moon-new 3

  • weather-sun 2

    Solskinstimer pr. dag

  • 8

    Vandtemperatur

  • 13

    Regnfri dage

  • November

  • weather-sun 3

  • night-moon-new -1

  • weather-sun 1

    Solskinstimer pr. dag

  • 5

    Vandtemperatur

  • 9

    Regnfri dage

  • December

  • weather-sun -1

  • night-moon-new -5

  • 2

    Vandtemperatur

  • 10

    Regnfri dage

Fly til Finland

Det tager ikke mere end lidt over 1,5 time, og så er du klar til at udforske den smukke finske natur. Fra København kan du ofte finde billige fly til Helsinki tur/retur. Det er billetter til en pris på under 500 kr. Og denne pris kan du finde det meste af året.

Du kan i teorien også flyve fra Billund og Aalborg, men herfra er billetterne væsentligt dyrere og med mellemlanding. Priserne ligger fra Jylland fra omkring 1.300 kr.

Hoteller i Finland

Der findes mange gode hoteller overalt i Finland. Også til overkommelige priser. Der er dog ét hotel, jeg er nødt til at fremhæve for dig. Det er det 4* slotshotel Scandic Imatran Valtionhotelli i Imatra. Det er ren winter wonderland! Se for dig selv nedenfor. Hotellet byder på både indendørs swimmingpool, tyrkisk bad, spa/jacuzzi, sauna og motionscenter! Det havde du nok ikke lige regnet med. Fra Helsinki Lufthavn er der ca. 250 km nord til Imatra – og du kan komme dertil med både bil, tog og bus.

Billige rejser til Finland

Er du afsted mellem maj og september, skal du overveje at overnatte på en af Finlands næsten 400 campingpladser, som har åbent i denne periode. Campingpladserne ligger som oftest i nærheden af vand, vej eller by. Ved at overnatte på en campingplads, får du en dejlig autentisk oplevelse af Finland. Se selv på billedet nedenfor – er det ikke bare det perfekte overnatningssted?

Billige rejser til Finland

Transport i Finland

Stort set hele Finland er forbundet med bus – og den offentlige transport er til at stole på. En billigere transportmulighed er med tog. Der er et rigtig godt jernbanenet, og det er tilmed også forholdsvist billigt. Du kan læse meget mere om den offentlige transport i Finland på www.expat-finland.com.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud