07 jun 2017

Den vildeste sommerferie: en gang rundt om jorden på 1,5 måneder – 12 lande, bl.a. Maldiverne, Thailand, USA til kun 7.345 kr. inkl. alle fly

Drømmer du om at tage på en verdensrejse, men både tid og budget er det, der har holdt dig tilbage? I dag har jeg sammensat en fantastisk rejse, der tager der rundt i verden til 12 forskellige lande. Med dette rejseeksempel rejser du 1,5 måned lidt midt i skolernes sommerferie og prisen for alle flybilletter er kun 7.345 kr. – så jeg har både tænkt på tid og budget! Så skynd dig at pakke og tag ud i verden og oplev blandt andet dele af USA, Maldiverne, Thailand og Dubai.

Dette rejseeksempel er ment som inspiration og tager udgangspunkt i juli og august – men det er også muligt at rejse på andre tidspunkter året rundt. Du kan evt. selv prøve at lege lidt med datoer og destinationer, så du kan komme på præcis den rejse du gerne vil.

 

London

Du starter din rejse i Billund – med dette eksempel rejser du til London den 27.06. til kun 187 kr. Du kan selvfølgelig også starte fra alle andre danske lufthavne – der ligger priserne omkring 300 – 500 kr.

 

Cork

Efter et stop i London, så går turen videre til den irske storby Cork. Her har jeg fundet billetter til 162 kr.

 

Providence – Boston

Fra Irland til USA – turen går nu videre til Providence og jeg har fundet billetter til 791 kr.

 

New York

Du skal næsten ikke snyde dig selv for et besøg i New York når du nu er i USA. Du kan tage bussen fra Boston/Providence til New York til 18 USD (119 kr.) – du kan booke bus-turen her. Selvfølgelig kan man også flyve fra Boston til New York. Her ligger priserne omkring 400 kr. for den ca. 40 minutter lange flyvtur. Men man sparer alligvel ikke så meget tid, siden man også skal komme til og fra lufthavnene.

 

Vancouver

Efter lidt tid i New York, så går turen til Vancouver. Canadas vestkyst byder på nogle af verdens smukkeste natur. Her har jeg fundet billetter til 971 kr.

Hanoi

Fra USA til Asien – du skal en tur til Vietnam, nærmere bestemt Hanoi med flybilletter til 1.616 kr.

 

Bangkok

Er du klar på lidt mere af Asien? Turen går til Bangkok i Thailand, hvor du kan komme til for kun 356 kr.

Kuala Lumpur

Turen går nu videre til Kuala Lumpur – her har jeg fundet billetter til kun 275 kr.

Maldiverne

Nu er det på tide med lidt drømmestrande og ferieparadis, så turen går til Maldiverne. Med denne billet jeg har fundet har du et stop (m. overnatning i Singapore) – du kan også vælge at flyve direkte til 200-300 kr. mere.

 

Kochi

Fra strand og afslapning til Kochi i Indien – en by med en fed blanding af kulturer og historie. Jeg har fundet billetter til kun 830 kr.

 

Dubai

Nu går turen videre til storbyen Dubai – her kan du finde flybilletter til 613 kr.

 

Cluj

Efter nogle dage i luksus, så går turen videre til Cluj i Rumænien, hvor du blandt andet kan hilse på Dracula. Jeg har fundet en billet til kun 260 kr.

 

Budapest

Fra Cluj til Budapest – her er der både kultur, shopping og wellness og du kan komme afsted til kun 112 kr.

 

Nu har du efterhånden været på farten i 1,5 måned, og nu er det på tide at vende snuden hjem mod Danmark. Jeg har fundet en billet til Billund til kun 411 kr.

 

Pris

  • BLL – STN: 187 kr.
  • LGW – ORK: 162 kr.
  • ORK – PVD: 791 kr.
  • PVD – NYC: 119 kr.
  • EWR – YVR: 971 kr.
  • YVR – HAN: 1.616 kr.
  • HAN – BKK: 356 kr.
  • DMK – KUL: 275 kr.
  • KUL – MLE: 642 kr.
  • MLE – COK: 830 kr.
  • COK – DXB: 613 kr.
  • DWC – CLJ: 260 kr.
  • CLJ – BUD: 112 kr.
  • BUD – BLL: 411 kr.
  • TOTAL (pr. person): 7.345 kr.

 

Denne rejse er selvfølgelig kun et eksempel og du kan sagtens supplere med flere destinationer, blive et sted i længere eller kortere tid, eller rejse i efteråret eller om vinteren – bare leg lidt med datoerne og destinationerne – kreativiteten kender ingen grænser!

Vær opmærksom på, at denne rejse er opbygget med en række envejsbilletter, som du skal booke hver for sig. Desuden er der ved nogle af flyselskaberne kun håndbagage inkluderet i prisen. Så tjek bagagereglerne hos de forskellige flyselskaber. Men når man alligevel vil rejse på sådan en lang tur, så vil de fleste helst rejse uden alt for meget baggage og så vaske ens tøj en gang i mellem.

 

Hoteller

trivago.dk kan booke dine hoteller, hvor du kan finde en liste over hoteller i den by eller det område du besøger. Jeg anbefaler, at du altid booker din første nat ved en destination på forhånd.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 kommentarer til Den vildeste sommerferie: en gang rundt om jorden på 1,5 måneder – 12 lande, bl.a. Maldiverne, Thailand, USA til kun 7.345 kr. inkl. alle fly

  1. Nikolaj Ringgaard Have says:

    Godt arbejde. Respekt

  2. Aff Ullersted says:

    Utroligt hvad du kan finde. Har med succes rejst efter dine anvisninger flere gange. 

    • Rejsespejder_CS says:

      Hej Aff, tak for de rosende ord ! Jeg er glad for at du har haft nogle gode rejser 🙂

  3. Joakim Holck says:

    Hvad ville alle disse fly koste samlet, hvis det var med stor bagage? Tvivler på at man kan klare 1,5 måned kun med håndbagage 🙂

    • Rejsespejder_CS says:

      Hej Joakim,
      Du skal regne med at give ca. 2.000 kr. oveni, hvis du vil have bagage med.

      • Klaus says:

        Fedt. Jeg sidder altid og venter på hvad du nu har fundet. Vi leder med lys og lygte efter noget eksotisk fra den 15-26 februar og vil gerne til Thailand men biletterne er bare blevet dyrere og dyrere. Har du nogle ideer til noget ?

        • Rejsespejder_SB says:

          Hej Klaus 🙂

          Eksotiske destinationer som Thailand er bare superdyre i vintermånederne (højsæsonen), og vinterferien hjælper ikke ligefrem ift. at finde billige flybilletter. Jeg har faktisk tidligere skrevet om billige fly til Thailand fra jan-marts, men det er efterhånden svært at finde fly til ordentlige priser i den periode. Men jeg holder skam stadig øje, og finder jeg noget, kan du tro, at jeg lægger det på bloggen 😉

          Du kan i øvrigt overveje at downloade rejsespejder-appen. Med den kan du nemlig sætte en rejsealarm. På den måde får du automatisk besked, når der kommer en rejser, der matcher din ønsker 😉