Drømmerejse til Maldiverne: 7 nætter på 5* luksusresort fra kun 12.995 kr. p.p. inkl. Emirates-fly, bagage, transfer, beach studio og morgenmad
Gør dig klar til en ægte D R Ø M M E R E J S E 😍 Maldiverne venter! Og ikke en hvilken som helst rejse til Maldiverne. I dag er jeg nemlig faldet over en komplet pakkerejse i den luksuriøse afdeling! Vi snakker fly hos Emirates tur/retur, transfer til og fra resort-øen, femstjernet luksusresort og fantastiske faciliteter fra ende til anden. Hold. Nu. Op. Tropiske luksusrejser som denne er ikke billige. Men når man ser på den samlede pakke i dette tilfælde, får du altså også noget for pengene. Så pak din kuffert og sæt kursen mod Det Indiske Oceans mest eftertragtede rejseparadis! 🏝☀
Rejse til Maldiverne – luksuspakkerejse
Som jeg fik nævnt i introen, har jeg her fundet en helstøbt pakkerejse til Maldiverne.
Transporten ned til Maldiverne foregår med Emirates, der er et af verdens bedste flyselskaber. Så bagage og forplejning er inkluderet, og serviceniveauet er i top.
Men det mest spændende ved rejsen er selvfølgelig resortet! Og her kan du virkelig glæde dig! Du kommer nemlig til at bo på det femstjernede Kandima Maldives (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023) ✨
Og hvor skal man lige starte med et resort som dette?
Måske skulle jeg starte med at sige, at resortet ligger på sin egen tropiske ø. Og med en længde på ca. tre kilometer er øen faktisk en af de største i Maldiverne.
De gode pladsbetingelser (efter maldiviske standarder) har tilladt Kandima Maldives at skrue op for udvalget af faciliteter. Derfor finder du rundt omkring på øen en masse fede faciliteter – bl.a. to store swimmingpools, sportsarena, spacenter og børneklub. Restauranter og barer er der også nok af – men dem kommer jeg ind på længere nede ifm. forplejning.
Også i forhold til overnatningsmuligheder kan du vælge fra en bred palet af luksuriøse muligheder – bl.a. villaer på stranden eller over vandet. Tilbuddet inkluderer som udgangspunkt en gratis opgradering til en Beach Studio.
Med nøglerne til sådan en Beach Studio kan du se frem til at indlogere dig i en superlækker, moderne bolig på 55 kvadratmeter – direkte på øens største strand! Så der skal du nok hurtigt falde til 🏖
Og nu vi er ved stranden, så har du under dit ophold alletiders mulighed for at gå på opdagelse i den forunderlige verden under vandet! Du kan både snorkle, dykke og udforske koralrevene omkring øen, hvor farverige fisk svømmer rundt. Du kan også tage på bådtur og være heldig at hilse på både delfiner og havskildpadder.
Rejse til Maldiverne – forplejning med mulighed for all inclusive
Som jeg nævnte tidligere, har resortet en del restauranter og barer – faktisk 10 forskellige.
Og hvad forplejning angår, har du mulighed for lidt af hvert. Som udgangspunkt indeholder tilbuddet morgenmad.
Vil du gerne opgradere dit ophold, kan du også vælge halvpension eller helpension.
Og går du all-in, kan du opgradere til all inclusive. Kandimas all inclusive-program er i øvrigt temmeligt fedt. Der er nemlig tale om et dine around-koncept, hvor du kan benytte dig af alle øens barer og restauranter! 🍹
Rejse til Maldiverne – transfer til/fra resortøen
Sidst, men ikke mindst, inkluderer pakkerejsen også en transfer til og fra resortet.
Som regel er hoteltransferer ikke det store at tale om. Men lige netop i Maldiverne er transporten til og fra hotellet vigtig.
For hoteltransferer i Maldiverne er ofte megadyre (vi snakker fra 2.500 kr. og op), og normalt er de ikke inkluderet i pakkerejser.
Så det er virkelig et stort plus, at transfer er inkluderet i dette tilbud! Transferen består af en indenrigsflyvning plus speedbåd til resortet.
Priser og bestilling
Tilbuddet ovenfor har jeg fundet hos Emirates Holidays. Hos dem har du altid mulighed for at skræddersy din rejse, som du vil.
Du kan med andre ord selv bestemme, hvor mange nætter du ønsker, og hvor mange rejsende I vil afsted. For at give en idé om prisniveauet kommer Emirates Holidays altid med konkrete priseksempler. Og for denne rejse ser de således ud:
- Juli (7 nætter, 2 voksne og 2 børn under 10 år) – kr. 14.695 pr. person
- September (7 nætter, 2 voksne og 1 barn under 10 år) – kr. 12.995 pr. person
- Oktober (7 nætter, 2 voksne og 2 børn under 10 år) – kr. 14.295 pr. person
- November (7 nætter, 2 voksne) – kr. 18.795 pr. person
Alle priserne er inklusive Emirates-fly tur/retur, bagage, 7 nætter på Kandima Maldives, transfer og morgenmad.
Og nu vi er ved booking, så kan du selvfølgelig booke rejsen online. Men faktisk er de også supergode til at hjælpe over telefonen. Du kan finde telefonnummer og læse nærmere om tilbuddet ved at klikke på tilbudsknappen ovenfor.
Billeder fra Kandima Maldives
Corona
Maldiverne er visumfri i op til 30 dage, og dit pas skal være gyldigt i minimum 1 måned ved indrejsen. Du kan læse mere om pas og visum på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Ift. corona er der ingen krav om vaccination eller test, så længe du er symptomfri. En traveller declaration skal dog indsendes til IMUGA-portalen senest 96 timer før ankomst. Læs om alle restriktionerne i Maldiverne på Udenrigsministeriets hjemmeside.
OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
Hej jeg ser der er mellemlandig på sri lanka, er det muligt at få 7 dage der? før vi flyver hjemad igen?
Hej Jørgen 🙂
Tak for din kommentar.
Det skal du nok ringe og høre rejsebureauet om. Du kan fange dem på tlf. 43 31 06 48 🙂
Kan man også få 14 dage til en god pris pakkerejse
Hej Keld 🙂
Tak for din kommentar.
Det burde bestemt være muligt. Emirates plejer at være rigtig gode til at hjælpe med at skræddersy rejserne.
Så jeg synes bare, du skal give dem et kald på tlf. 43 31 06 48 😉
Hejsa.
Vi er en familie på 5 – 2 voksne, 1 x 13 årig, 1x 11 årig og 1 x 4 årig.
Hvis vi gerne vil rejse i maj eller oktober, hvad vil den samlede pris så være?
På forhånd tak.
Hej Elena 🙂
Tak for din kommentar 😉
Emirates kommer selv med priseksempler for en familie på 4 (2 voksne og 2 børn) i både maj og oktober. Og jeg vil da forvente, at man vil kunne booke rejsen til nogenlunde lignede priser, hvis man er 2 voksne og 3 børn.
Men jeg vil helt klart anbefale jer at ringe til Emirates (til. 43 31 06 48). De vil nemlig bedre kunne hjælpe jer med nogle helt konkrete priser, end jeg kan 😉
Hejsa!
Jeg vil gerne have et tilbud på denne rejse til vores familie på 5 med udrejse i Januar.
Vi er 2 voksne og 3 børn (11, 8 og 4).
Jeg ser frem til at høre fra Jer.
Mvh/Claus
Hej Claus 🙂
Tak for din kommentar.
Inde i artiklen har jeg skrevet billige rejsedatoer fra Hamborg og København, og generelt er det muligt at finde billige flybilletter i januar, så det er bare med at prøve sig frem med nogen datoer.
Nu har jeg som eksempel lavet en søgning på flybilletter til 5 personer fra Hamborg til Maldiverne fra den 8. januar til den 19. januar, og her er der eksempelvis billige billetter til 4.816 kr. pr. person. Link: https://rejsespejder.dk/go/221125/
Fordi I er 5 personer, der rejser, kræver det tilsyneladende 2 værelser, og så bliver prisen for det hotel, jeg har brugt i mit eksempel, i alt fra 55.107 kr. Link: https://rejsespejder.dk/go/221125-2/
Hvis I gerne vil flyve fra København, så kan I f.eks. komme afsted fra den 23. januar til den 2. februar til 6.167 kr. pr. person. Link: https://rejsespejder.dk/go/221125-3/
Hotellet koster på disse datoer i alt fra 39.981 kr. Link: https://rejsespejder.dk/go/221125-4/
Hotellets pris varierer efter hvilke datoer, man rejser, så prøv endelig med forskellige datoer! I skal være opmærksomme på, at de tilbud der dukker op på Trivago nu på det hotel, jeg har brugt i mit eksempel, er inklusiv morgenmad og ikke halvpension, som da jeg først fandt tilbuddet. Den slags kan desværre hurtigt ændre sig. I er selvfølgelig også mere end velkomne til selv at finde et hotel, I godt kunne tænke jer at bo på. Husk dog på at medregne transport i jeres budget, hvis I vælger et hotel på en ø, der ligger langt fra lufthavnen, og I derfor skal langt med båd eller fly for at komme til hotellet 🙂
Jeg håber, det kan være en hjælp 🙂
Hejsa
Tak for en masse input. Det er skønt.
Det kunne være så rart, hvis der også kom eksempler på 5 personer. Hvor det er muligt at få en ekstra opredning. Flere og flere familier er mere end 4 personer.
Hej Diana 🙂
Tak for din kommentar.
Jeg gør altid mit bedste for at finde rejser for alle typer rejsende 🙂
Som jeg skriver i artiklen, har jeg fundet tilbuddet hos Emirates Holidays, og hos dem har du altid mulighed for at skræddersy din rejse, som du vil. Så jeg vil råde dig til at kontakte Emirates Holidays, hvis I ønsker at få sammensat en rejse til Maldiverne for fem personer 🙂