Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

1.203 kr.
Weekendtur til Krakow
Korte rejser

Weekendtur til Krakow

3 dage på centralt 4* hotel inkl. fly

Korte rejser |

Weekendtur til Krakow

En rejse til Krakow bør absolut være på din go-to-liste over europæiske storbysdestinationer! Denne fantastisk charmerende by i Polen gemmer på et pulserende byliv, forrygende kulturoplevelser og fængslende historiske fortællinger. Når du går på opdagelse i Krakow, er det umuligt ikke at blive betaget af byens pragtfulde arkitektur. I samme ombæring vil jeg helt klart anbefale det jødiske kvarter – Kazimierz. Her kan du finde Oscar Schindlers fabrik, som var grundlag for Steven Spielbergs prisvindende film Schindler’s List. Jeg kan også anbefale Wawel-slottet, som giver en vidunderlig udsigt over hele Krakow.

Nu tænker du måske, at Krakow lyder som en meget historisk storbyrejse. Men selv hvis du ikke er typen, der bliver blæst omkuld af historiens vingesus, er Krakow en kanonbillig by i forhold til shopping, caféer, barer og restauranter! Og selve rejsen dertil er også utrolig skånsom for dit budget! ️

Storbyrejse til Krakow

fra

1.203 kr.

✈️København og Billund

4* hotel i hjertet af Krakow

💰 Billig rejsedestination

Fly til Krakow

494 kr.

Hotel

709 kr.

Fly

494 kr.

Total (pr. person):

1.203 kr.

Rejse til Krakow – hotel

På sådan en rejse til Krakow skal du selvfølgelig have fornøjelsen af et godt, centralt og billigt hotel.

Jeg har denne gang fundet det firstjernede Venetian House Market Square Aparthotel (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023) til en rigtig skarp pris! Og den slags siger man ikke nej tak til.

Beliggenheden er alfa og omega for et storbyophold, og på denne rejse til Krakow kan du altså se frem til at bo på et hotel i hjertet af byen. Hotellet ligger midt på hovedtorvet lige ved Rynek Glowny med kort gåafstand til nogle af byens største seværdigheder som f.eks. Jomfru Maria Kirken.

Hotellet er et lejlighedshotel med moderne, nydelige lejligheder. Lejlighederne har et lille køkken, aircondition, fladskærms-tv og gratis wi-fi.

Alt i alt får du altså et praktisk hotel med en dejlig beliggenhed!

Og så er der prisen. Fra fredag den 26. april til søndag den 28. april kan du booke et topersoners ophold fra i alt 1.418 kr. Det svarer til kun 709 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i skønne Krakow, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Weekendtur til Krakow

Weekendtur til Krakow


Rejse til Krakow – fly

For at komme til Krakow har du selvfølgelig også brug for fly, og fra Danmark kan du heldigvis flyve direkte til Krakow fra både Billund og København.

Fra Billund er der afgange alle ugens dage undtagen mandage. Priserne for direkte flybilletter svinger meget men ligger ofte mellem ca. 500 og 1.000 kr. tur/retur.

Fra København finder du ofte de billigste billetter hos enten Ryanair eller Norwegian. Der er afgange alle ugens dage undtagen lørdage. Priserne for de billigste direkte flybilletter ligger mellem ca. 500 og 1.000 kr. tur/retur.

Jeg har f.eks. fundet fly fra Billund fra fredag den 26. april til søndag den 28. april til kun 494 kr. tur/retur.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Rejse til Krakow – eksempler på billige datoer

Fra Billund

  • Alle ugens dage undtagen mandage

Fra København

  • Alle ugens dage undtagen lørdage


Rejse til Krakow – oplevelser

Når du skal en tur til Krakow, så er det meget oplagt at besøge en af verdenshistoriens allermørkeste steder – nemlig Auschwitz.

Kraków ligger kun en 1,5 times kørsel derfra. Koncentrationslejren Auschwitz var den største af nazisternes lejre, hvor i alt 1,1 millioner mennesker døde mellem 1940 og 1945.

Auschwitz

Krakow

Du kan hente yderligere inspiration til din storbyrejse til Krakow i min guide om Krakow. Herudover har jeg skrevet en artikel om top-5 oplevelser i Krakow.

Du kan også finde guidede ture og andre spændende oplevelser på getyourguide.dk lige nedenfor.


Rejse til Krakow – billeder

Wawel-slottet

Krakow

Krakows gamle bymidte

Krakow

Transport til/fra lufthavnen

Krakows Lufthavn – som egentligt hedder John Paul II International Airport (opkaldt efter paven af samme navn) – ligger kun 15 kilometer fra centrum, og der er glimrende transportforbindelser ind til centrum.

Jeg vil anbefale at tage toget, der er en både nem, hurtig og økonomisk løsning. Du kan købe billetter for ca. 2 euro i ankomsthallen eller på stationen. Taxaerne er markant dyrere og ikke meget hurtigere, mens busserne er en anelse billigere, men betydeligt langsommere.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Weekendtur til KrakowWeekendtur til Krakow

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar