Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Getaway til Skåne: Ophold på idylliske Brösarps Gästgifveri & Spa fra kun 446 kr. p.p. inkl. spa-adgang og morgenmad
Den perfekte måde at forkæle sig selv er helt sikkert med en getaway til dejlige Skåne, som bare må siges at have den mest idylliske og rolige natur! Hvis du er enig i, at sådan en tur er tiltrængt her i efterårsvejret, kan du glæde dig til at læse om det tilbud, jeg har fundet i dag. Jeg har nemlig fundet et ophold på det anmelderroste Brösarps Gästgifveri & Spa, som er den hyggeligste lille oase, hvor både spa, gastronomi og afslapning går hånd i hånd. Dét er den ultimative måde at få ladet batterierne op på, hvis du spørger mig!
For at vende tilbage til gastronomien så blev Brösarps Gästgifveri & Spa faktisk nævnt i magasinet White Guide i 2017, som kårer de bedste restauranter i Norden.
Ophold i smukke omgivelser
september – januar
fra
446 kr.
Tilbud til Brösarps Gästgifveri & Spa
Hvis du trænger til en getaway, som skruer godt op for hyggen, så bliver du ellevild, når du læser det tilbud, jeg har fundet i dag.
Brösarps Gästgifveri & Spa (4 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2022) er fra slutningen af det 17. århundrede og er placeret idyllisk i naturen – det kan umuligt give andet end plusser i bogen.
Spahotellet er omgivet af havet og en ualmindelig smuk natur. Derudover ligger hotellet kun 10 minutters kørsel fra Østersøen.
Værelserne er indrettet i ægte badehotelsstil og emmer af historie og charme. Og så har du selvfølgelig dit eget badeværelse.
Tidligere gæster af gæstgiveriet roser det til skyerne for den fantastiske beliggenhed, den hyggelige stemning og spaområdet. Du har derfor virkelig noget at se frem til – du får næsten ikke bedre rammer til at koble helt og aldeles af.
Og hvis det hyggelige hotel ikke får dig helt ned i gear, så er jeg sikker på, at hotellets spa-afdeling kan få dig til at slappe godt og grundigt af. Afdelingen har behandlingsrum, et hyggeligt afslapningsområde, sauna, tylarium (damp-/tørsauna), et boblebad ved pejsen med udsigt over haven, og uden for haven er der nu også to varme kilder, der holder en temperatur på 35 grader hele året rundt.
Og når du har brugt hele dagen på at slappe af, så kan du se frem til en lækker middag om aftenen.
Priser og bestilling
Jeg har fundet tilbuddet på HotelSpecials.dk
De kører lige nu en SpaWeek-kampagne, hvor du indtil mandag den 26. september kan booke ophold hos en række lækre spa-hoteller til nedsatte priser.
Tilbuddet på Brösarps Gästgifveri & Spa inkluderer overnatning, morgenmad og spa-adgang og står altså til kampagneprisen 891 kr. for to personer. Det svarer således til kun 446 kr. pr. person.
Du kan som sagt booke et ophold til kampagneprisen indtil mandag den 26. september, og opholdet kan ligge på datoer fra september til januar.
OBS: HotelSpecials opkræver et servicegebyr på 79 kr. pr. reservation.
Tilbuddet inkluderer
- Ophold på Brösarps Gästgifveri & Spa i Skåne
- 1 overnatning i på et Gästgifveri-værelse
- Lækker morgenmad
- Gratis adgang til hotellets lækre spa-afdeling (bemærk, at spa-afdelingen har en aldersgrænse på 12 år)
- Gratis parkering
- Fri wi-fi på hele hotellet
- Adgang til spa-afdeling: Fra kl. 12 – 16 eller fra kl. 16-19
Transport til Brösarps Gästgifveri & Spa
Fra København har du lidt over en 1,5 time til Brösarps Gästgifveri & Spa, så det er oplagt med en kør-selv-tur, hvis du har bil. Hvis du gerne vil benytte dig af offentlig transport, kan du tage toget fra København til Lund C Station. Herfra skal du videre med bus (skX5, skX4) til Brösarp Busterminal. Når du ankommer der, har du kun 600 meter til Brösarps Gästgifveri & Spa.
Brösarps Gästgifveri & Spa
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!