• 14 mar 2019

    Billige sommerferiefly til Spanien: tur/retur til Sevilla i skolernes sommerferie til kun 679 kr. – få f.eks. en hel uge på et lækkert 4* hotel til kun 2.142 kr.

    Med en sommerferie i Andalusien kan du være sikker på to ting: det bliver varmt, og det bliver solrigt! Det sydlige Spanien har mange fortræffelige ferieoplevelser – noget du kan læse mere om længere nede i artiklen. Sevilla er i sig selv en charmerende storby, men der er naturligvis også hele den lange kyststrækning på den nederste del af den Iberiske Halvø. Så uanset om du er mere til kultur og historie i storbyen eller rendyrket strandferie, kan du få dit ønske opfyldt i Andalusien!

    Solrig sommerferie i Sydspanien
    april - oktober
    679 kr.
    København
    Sevilla
    Billige fly til Sevilla

     

    Billige fly til Sevilla

    Stort set hele Spanien er førsteklasses feriemateriale – og her er Sevilla og Andalusien ingen undtagelse (især for dem, der ikke kan få det varmt nok!). Skolernes sommerferie betyder dog, at priserne på flybilletter ofte ligger i nærheden af de 2.000 kr. Men lige nu kan du faktisk finde superbillige fly fra København til Sevilla i både juni, juli og august – helt ned til under 700 kr. i skolernes sommerferie (og endnu billigere uden for).

     

    Jeg har f.eks. fundet en afgang hos Ryanair fra tirsdag den 02.07. til tirsdag den 09.07. til kun 679 kr. Hos Ryanair må du som udgangspunkt kun medbringe en mindre håndtaske. Hvis du vil have 10 kg håndbagage med, skal du booke billetten med prioritet. Dette koster mellem 45 og 75  kr. ekstra pr. vej (hvis du booker direkte gennem Ryanair).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    (afgange alle tirsdage og lørdage)

    • 08.06. – 15.06.
    • 15.06. – 22.06.
    • 18.06. – 25.06.
    • 02.07. – 09.07. – skolernes sommerferie
    • 09.07. – 16.07. – skolernes sommerferie
    • 16.07. – 23.07. – skolernes sommerferie
    • 27.07. – 06.08. – skolernes sommerferie
    • 30.07. – 06.08. – skolernes sommerferie
    • 03.08. – 10.08. – skolernes sommerferie
    • 10.08. – 17.08.
    • 20.08. – 24.08.
    • Og flere

     

     

    Hotel i Andalusien

    Du får selvfølgelig også brug for et hotel eller flere i Andalusien. Med en lejebil vil du kunne lede efter hoteller i hele regionen, så det bør du kraftigt overveje. Men du bør bestemt også overveje at blive i Sevilla, hvor du f.eks. kan finde det anmelderroste og lækre 4* Silken Al-Andalus Palace til en superskarp pris!

     

    Dette hotel har et af den slags poolområder, man bare har lyst til at tage i brug omgående! Herudover er der også fitnesscenter, hyggelige grønne områder, hvor du kan slappe af, og gratis wi-fi. Fra hotellet kan du nå Sevillas bymidte på kun 10 minutter med bus (stoppestedet ligger desuden tæt på hotellet).

     

    Jeg har i dette eksempel fundet et 7-nætters ophold fra tirsdag den 02.07. til tirsdag den 09.07. til 2.925 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.463 kr. pr. person. Lægger man dette beløb sammen med udgifterne for flybilletter, får man en samlet fly-og-hotel-pris på kun 2.142 kr.! I skolernes sommerferie vel at mærke!

     

    Prisniveauet for lignende ophold på Silken Al-Andalus Palace ligger i skrivende stund meget stabilt omkring 400 kr. pr. nat i hele juli. Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Andalsuien, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

    Hotel i Sevilla
    f.eks. det 4* Silken Al-Andalus Palace
    1.463 kr.

     

    Lejebil i Andalusien

    En lejebil vil virkelig give dig en fantastisk frihed til at udforske den del af Andalusien, du helst vil se. Du kan f.eks. finde en lejebil til kun 484 kr. på de ovennævnte datoer.

     

    Bilen får en flot 9,5 ud af 10-rating på skyscanner og kommer med 120 gratis kilometer pr. dag, fair brændstofpolitik og kan afhentes i lufthavnsterminalen. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).

     

    Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Spanien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

    Lejebil i 1 uge
    inkl. 120 km pr. dag, fair brændstofpolitik og afhentning i lufthavnsterminalen
    484 kr.

     

    Inspiration til Andalusien

    Andalusien er en fantastisk region af Spanien. Storbyerne Sevilla og Malaga er begge oplagte destinationer, der hver især er et besøg hver! Herunder vil jeg dog primært præsentere dig for nogle af Andalusiens andre spændende rejseoplevelser, som forhåbentligt kan inspirere dig lidt.

     

    Strandene mellem Tarifa og Cadiz

    Spaniens smukkeste strande. Her tænker man hurtig på Mallorca, Costa del Sol eller De Kanariske Øer – og ja – de har allesammen rigtig flotte strande. Men hvis du vil opleve vilde, brede, lange naturstrande, som man næsten har helt for sig selv, så kan jeg anbefale kystafsnittet mellem Tarifa og Cadiz.

     

     

    Cadiz

    Cadiz er i den grad et undervurderet rejsemål. Byen i det sydlige Spanien er en oldgammel by, som man faktisk mener er den ældste bosættelse for mennesker i hele Europa (Cadiz stammer helt tilbage til år 1100 f.Kr.!). Byens historiske centrum er i lighed med Venedig næsten fuldstændig omgivet af vand. Cadiz er bl.a. også kendt for sine mange fantastiske restauranter, hvor særligt fiske- og skaldyrsretter dominerer menukortene.

     

    Området ved Cadiz byder i øvrigt på fabelagtige strande! Hele vejen fra Cadiz til byen Isla Cristina (tæt på den portugisiske grænse) finder du nogle af de bedste strande på den Iberiske Halvø!

     

     

    Algarve

    Ja, nu forlader vi så Andalusien og Spanien for en stund, men fra Sevilla har du jo ikke særligt langt til Portugal og den berømte Algarvekyst. Fra Sevilla til Faro (den by du lander i, hvis du flyver til Algarvekysten) har du faktisk kun lidt over 2 timers kørsel. Så et smut til den portugisiske side af Den Iberiske Halvø er i den grad også en mulighed!

     

     

    Cordoba

    Cordoba er en historisk perle af rang, der især er kendt for én bestemt bygning – den mageløse Mezquita-katedral! Har du bare en lille svaghed for historie og/eller arkitektur, så er Mezquita alene grund nok til at slå et smut forbi Cordoba. Byen er dog i sig selv også et yderst charmerende bekendtskab, som du under alle omstændigheder bør overveje at inkludere i din rejseplan.

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Se fly-tilbud her