Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
Direkte fly ✈️ fra 6.905 kr.
Halong-Bay-Vietnam-banner-1280-x-1280-1080x1080
Oversøiske

Magisk rundrejse i Vietnam

13-dages rundrejse fra Ho Chi Minh til Hanoi inkl. fly og 4* hoteller

Oversøiske |

Magisk rundrejse i Vietnam

Vidunderlige Vietnam er et eksotisk paradis for enhver globetrotter. Landet byder på en forførende kombination af hektiske storbyer, ubeskrivelig smuk natur, kilometervis af suveræne sandstrande, en fascinerende kulturarv og et gadekøkken med kulinariske oplevelser, der fejer benene væk under dig! Der er så meget, du kan og skal opleve i Vietnam, at landet er den perfekte destination til et fængslende rundrejse-eventyr! Og hvis en rundrejse i Vietnam er på din bucket list, så er det på tide at få den krydset af! ☀️🌴

Rundrejse i Vietnam

fra

6.905 kr.

✈️ Fra København

🎒 Oplev hele Vietnam fra syd til nord!

🏙️🏖️ Storby, sol, strand, natur og kultur i én og samme rejse

Billige fly til Vietnam

Rundrejse i Vietnam – fly

Udgangspunktet for hele rejsen er selvfølgelig flybilletter til Vietnam. Fly til Vietnam er som regel en dyr fornøjelse – især hvis du gerne vil have nogle ordentlige flytider ✈️

Men lige nu kan du faktisk finde direkte fly til Vietnam fra København til mellem ca. 5.100 og 6.000 kr.

Og det er altså billigt! 🤩

Det er Vietnam Airlines, der tilbyder de billige fly, og bagage er endda inkluderet i prisen!

Ovenfor har vi f.eks. fundet en afgang fra København fra tirsdag den 14. april til mandag den 27. april til kun 5.157 kr. 🔥

Fly til Vietnam – billige rejsedatoer

Du kan flyve alle ugens dage. Ønsker du direkte fly hos Vietnam Airlines, skal du søge på disse dage:

  • UDREJSE: Tirsdage, torsdage, lørdage
  • HJEMREJSE: Mandage, onsdage, fredage

Rundrejse i Vietnam

Ho Chi Minh City (dag 1 og 2)

Rundrejse i Vietnam - Ho Chi Minh

Velkommen til en af ​​de travleste storbyer i Sydøstasien 🏙️

Ho Chi Minh City (tidligere Saigon) er et sted fyldt med scootere, biler og masser af mennesker. Det lyder i første omgang ikke helt så charmerende, men byen er alligevel et (kort) besøg værd. Her kan du smage superlækker vietnamesisk mad, opleve mange forskellige kulturer og ikke mindst en storbystemning uden lige 🍜🪭

Vi anbefaler, at du tager en tur op til “skydækket” i den 269 meter høje Bitexco Financial Tower. Turen op koster omkring 70 kr., men det er alle pengene værd. Her får du nemlig en fantastisk udsigt over hele byen.

Derudover kan vi også anbefale en tur til Mekong Deltaet. Hvis du er interesseret i Vietnam-krigen, skal du en tur forbi “War Remnants Museum”, som giver et fascinerende indblik i landets blodige fortid. Alternativt kan vi også anbefale at tage en tur til Cu Chi Tunnels, som ligger en times kørsel fra Ho Chi Minh City. Her kan du høre mere om det tunnelsystem, som de vietnamesiske soldater benyttede sig af under Vietnamkrigen, og du kan selv få lov at krybe rundt i de små tunneler 🪖

Hvis du vil møde andre rejsende, kan vi også anbefale en aftentur forbi Backpacker Street, hvor du finder et utal af billige barer og restauranter (selvom gaden er en smule turistet).

I Ho Chi Minh City har vi til den første nat fundet det firstjernede Au Lac Charner Hotel. Et topersoners ophold her koster i alt 551 kr. – dvs. kun 276 kr. pr. person. Og for de småpenge får du et centralt og lækkert hotel med komfortable værelser, der har aircondition, gratis wi-fi, og fladskærms-tv. Hotellet har endda også en pool på taget 😯

Hotel i Ho Chi Minh City

276 kr.

Da Lat (dag 2 til 4)

Rundrejse i Vietnam - Dalat

Der er mange, der siger, at Da Lat er et af de smukkeste steder i Vietnam. Og vi er fuldstændig enige. Denne relativt lille by er på mange måder den diametrale modsætning af Ho Chi Minh City.

Byen er meget mere stille og omringet af grønne marker og skove. Herudover er temperaturerne også meget mere behagelige og en dejlig forfriskning ift. Ho Chi Minh City 🙌

Da Lat er også et forrygende sted, hvis du vil opleve landets franske fortid. Her finder du nemlig rigtig mange minder fra kolonialtiden med franske gadenavne, huse og restauranter.

Også området omkring Da Lat er et besøg værd. Her møder du en meget venlig lokalbefolkning og nogle af landets smukkeste landskaber 🏞️

I Da Lat har vi fundet det firstjernede Stillus Boutique Dalat Hotel til i alt 396 kr. for to nætter – altså kun 198 kr. pr. person.

Hotel i Dalat

198 kr.

Nha Trang (dag 4 til 6)

Rundrejse i Vietnam - Nha Trang

Efter et par dage med storby, kultur og natur er det tid til at slappe af ved stranden! Og her er Nha Trang en af landets bedste stranddestinationer 🏖️

Byen er desværre ret turistet, men vi synes, at den alligevel giver rigtig mange muligheder, hvis du bare vil slappe af ved stranden. Og hvis du virkelig vil have en afslappet stemning, så anbefaler vi at tage til en af de mange smukke øer ud for Nha Trang.

Du kan også vælge at få lidt vind i håret i forlystelsesparken Vinpearl, som foruden at have en masse sjove rutsjebaner også har et forrygende vandland med tilhørende sandstrand. For at komme ud til forlystelsesparken, som ligger på en ø for sig selv ud for Nha Trang, skal du dog lige med en gondol, som via en kabelbane fragter dig over havet og ud på den fornøjelige ø 🏝️🎢

Fordi Nha Trang er en af Vietnams allerbedste stranddestinationer, har vi sørget for at finde et hotel tæt på stranden i form af det firstjernede DTX Hotel Nha Trang. Her får du god valuta for pengene og en lækker placering tæt på stranden. Prisen for et dobbeltværelse i to nætter er i alt 268 kr., hvilket svarer til kun 134 kr. pr. person.

Hotel i Nha Trang

134 kr.

Hoi An/Da Nang (dag 6 til 8)

Rundrejse i Vietnam - Hoi An

Hoi An og Da Nang er to nabobyer, der ligger ved kysten – og det er helt klart to byer du skal se på din rundrejse i Vietnam.

Da Nang ligger små 35 km længere oppe ad kysten, og selvom byen nok har stået lidt i skyggen af Hoi An, begynder Da Nang så småt at få lidt mere opmærksomhed fra rejsefolket. Bl.a. er den nye, imponerende Golden Bridge bygget ganske tæt på Da Nang. Byen har ikke lige så mange klassiske turistattraktioner som Hoi An, men byder til gengæld på bedre strandforhold.

Golden Hands Bridge

Hoi An er en farverige by, der førhen var en af de vigtigste handelsbyer i Sydøstasien.

Efterhånden er den i stedet blevet til en meget populær by for turister på grund af de mange historiske bygninger og festivaler. Her finder du også det billigste øl i hele Vietnam. En halv liter på en lokal restaurant koster omkring 50 øre (skål!). Hoi An er også kendt for at være Asiens skrædderby, så hvis du mangler et skræddersyet jakkesæt eller en kjole, så er det stedet 👗🪡

I Hoi An kan du også snuppe en cooking-class, så du kan imponere dine venner med dine gode madlavnings-skills, når du kommer hjem.

Skal det være lidt mere vildt, kan du lidt uden for Hoi An sejle i de berømte runde bambusbåde. Men pas på, for du kan godt få en ordentlig svingom, da bådende virkelig kan dreje virkelig hurtigt rundt om sig selv 🫢

I Hoi An har vi fundet det flotte Hoi An Central Boutique Hotel & Spa. Et ophold på to nætter koster i alt 302 kr. – dvs. kun 151 kr. pr. person.

Hotel i Hoi An

151 kr.

Hanoi/Halong Bay (dag 8 til 12)

Rundrejse i Vietnam - Hanoi

Det sidste stop på din rundrejse i Vietnam, før turen går tilbage mod Ho Chi Minh City og derfra videre til København, er hovedstaden Hanoi.

Hanoi er en af de smukkeste metropoler i Sydøstasien. Byen ved Den Røde Flod har mange grønne områder og søer midt i byen. Men den mest autentiske oplevelse får du i den gamle bydel, når du passerer gennem de smalle gader og forbi endeløse markeder. Du kan også slå et smut forbi den berømte smalle train street, hvor toget passerer jævnligt, hvilket er noget af et syn 🚆

Hanoi Train Street

Vi har givet dig lidt flere dage i Hanoi, fordi der er så meget at opleve i og uden for byen. Det mest kendte sted er nok Halong Bay – og den er helt klart værd at besøge! Der findes et utal af rejsebureauer i Hanoi, som sælger mini-cruises (2-3 dage) til omkring 600 – 1.600 kr. Hvis du vil booke krydstogtet hjemmefra, kan du f.eks. gøre det på getyourguide.dk. Dog er priserne i Hanoi typisk lidt billigere, og du kan tit prutte om prisen. Det gode ved at booke over nettet er til gengæld, at du allerede på forhånd ved, hvilket skib du får 🛥️

Halong Bay

Et andet højdepunkt, du kan besøge fra Hanoi, er Sapa. Her finder du de smukkeste rismarker omgivet af bjerge – bare vidunderligt! Vi anbefaler at tage toget fra Hanoi til Sapa. På den måde kommer du til at køre forbi templer, rismarker og andre smukke områder! Du kan også finde forskellige ture og udflugter på getyourguide.dk.

Rismarker tæt ved Sapa

Vi har valgt at bruge fire nætter i Hanoi. Alt efter om du vælger at tage på cruise og/eller besøger Sapa, kan det være at du har behov for lidt flere nætter. Det er helt op til dig selv. Du kan også sagtens vælge at tilbringe nogle af overnatningerne i Sapa 🌾

I Hanoi har vi fundet det firstjernede Wisteria Hanoi. Her får du et billigt og ganske fint firstjernet hotel med en central beliggenhed. Prisen her lyder på i alt 862 kr. for fire nætter, altså kun 431 kr. pr. person.

Hotel i Hanoi

431 kr.

Fly tilbage til Ho Chi Minh City

Efter nogle vidunderlige dage i Hanoi og den nordlige del af Vietnam går turen nu tilbage til Ho Chi Minh City – og til denne transportetape skal du uden tvivl flyve.

Der er et hav af billige indenrigsfly mellem Hanoi og Ho Chi Minh, så du kan mere eller mindre vælge og vrage.

Vi har valgt en afgang søndag den 26. april. På denne dato kan du booke en enkeltbillet fra Hanoi til Ho Chi Minh City til 282 kr. (du kan vælge mellem mange forskellige flyafgange).

OBS: Denne flybillet er som udgangspunkt uden indtjekket bagage. Så hvis du har slæbt en stor kuffert med, skal du tilkøbe bagage til denne billet.

Fly fra Hanoi til Ho Chi Minh

Ho Chi Minh City (dag 12 og 13)

Tilbage i byen, hvor din rundrejse i Vietnam startede, har du lige en enkelt overnatning, før du vender snuden hjem mod Danmark.

Au Lac Charner Hotel har heldigvis stadig billige priser på dette tidspunkt, og derfor synes vi, at endnu et ophold her ville være en udmærket idé.

De vil helt sikkert også være glade for at se en sveske som dig igen 😜

En enkelt overnatning for to personer koster 551 kr., dvs. kun 276 kr. pr. person.

Hotel i Ho Chi Minh City

276 kr.

Hermed er din rundrejse i Vietnam ved vejs ende! Og du er helt sikkert blevet en masse rejseminder rigere!

Som altid med rundrejser er turen ovenfor mest tænkt som inspiration, og du bestemmer selv, om du vil forlænge eller forkorte turen, eller om du vil besøge flere eller færre steder.

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Nyhedsbrev

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår.

Rundrejse i Vietnam – sådan kommer du rundt

At rejse rundt i Vietnam er i sig selv en del af oplevelsen. Landet har et godt netværk af busser, tog og indenrigsfly, som forbinder både de store byer og de små bjergbyer. Transporten kan tage tid – men ofte byder den også på smukke landskaber og spændende møder med lokalbefolkningen.

Ho Chi Minh – Da Lat

Rejsen fra Ho Chi Minh City til Da Lat i højlandet kan klares med både bus og fly. Busserne er billige og kører dagligt, men turen tager det meste af dagen. Fly er hurtigere og dyrere, men kan være en god løsning, hvis du vil spare tid. Uanset transportform får du en markant ændring i klima og natur, når du rammer bjergene.

Da Lat – Nha Trang

Mellem Da Lat og Nha Trang snor vejen sig gennem grønne bjergpas og små landsbyer. Mange vælger minivan eller bus, men du kan også arrangere privat transport, hvis du vil gøre stop undervejs og tage billeder. Rejsen tager nogle timer, men landskabet gør det til en af de smukkeste strækninger på turen.

Nha Trang – Hoi An/Da Nang

Denne strækning er længere, og du kan vælge mellem bus, tog eller fly. Togrejsen langs kysten er populær, fordi den byder på flotte udsigter og mulighed for at sove undervejs. Vil du spare tid, kan du flyve til Da Nang og tage en kort transfer til Hoi An. Busser er den billigste løsning, men komforten varierer – især på natture.

Hoi An/Da Nang – Hanoi

Fra det centrale Vietnam til hovedstaden kan du igen vælge mellem tog, bus eller fly. Fly er klart hurtigst, mens tog og bus giver mulighed for at opleve mere af landet undervejs. Mange rejsende tager toget, fordi det er en rolig måde at bevæge sig nordpå på.

Transportudgifter

Som du kan se, kan de samlede transportudgifter variere, alt efter om du benytter dig af bus, tog, fly og/eller privat transfer.

Går du efter budgetløsningerne, kan du nok klare al transporten for 500-700 kr. med bus/tog.

Benytter du i højere grad komfortløsningerne (fly og tog), skal du nok forvente at betale 1.200-1.800 kr. i alt.

Rundrejse i Vietnam – pris pr. person

  • ✈️ Fly CPH – SGN tur/retur: 5.157 kr.
  • 🏨 Hotel i Ho Chi Minh City: 276 kr.
  • 🏨 Hotel i Da Lat: 198 kr.
  • 🏨 Hotel i Nha Trang: 134 kr.
  • 🏨 Hotel i Hoi An: 151 kr.
  • 🏨 Hotel i Hanoi: 431 kr.
  • ✈️ Fly til Ho Chi Minh City: 282 kr.
  • 🏨Hotel i Ho Chi Minh City: 276 kr.
  • 💸 TOTAL (pr. person): 6.905 kr.

Oplevelser i Vietnam

Hvis du selv ønsker at danne dig et overblik over, hvad du kunne tænke dig at opleve under din rundrejse i Vietnam, skal du også være velkommen til det. Det kan du f.eks. gøre på getyourguide.

Du kan også læse vores artikel om en kombirejse til Vietnam, hvor du besøger Ho Chi Minh og Phu Quoc.

Pas og visum i Vietnam

Så længe du kan fremvise en returbillet eller en billet ud af landet, kan du opholde dig visumfrit i Vietnam op til 45 dage. Dit pas skal desuden være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejsen til Vietnam.

Læs mere på um.dk.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Magisk rundrejse i VietnamMagisk rundrejse i Vietnam

Kommentarer (4)

  1. E

    Eva H

    Hej 🙂
    Tænker du at flybilletter bliver billige til Vietnam igen (skal rejse slut juli og hjem igen medio/slut august?
    Mvh Eva

    10. feb 2024 kl. 11:56
    1. S

      amalie

      Hej Eva 🙂

      Tak for din kommentar.

      Jeg har lige svaret dig på Facebook, men nu får du også lige svaret her for en god ordens skyld, og så at andre også kan få glæde af informationen.

      Jeg ville som sagt begynde at lede efter billetter allerede nu. Priserne stiger, jo tættere vi kommer på sommerferien, og sommerferie-perioden er i forvejen en dyr periode at rejse i 🙂

      12. feb 2024 kl. 8:53
  2. B

    Bitten Hansen

    Tak for super gode info og tips til turen. Vi planlægger en tur til januar, og der er der vist for koldt i Hanoi desværre.
    Mvh Bitten

    17. jul 2024 kl. 13:38
    1. S

      soeren

      Hej Bitten 🙂

      Tak for din kommentar – og beklager mit lidt sene svar.

      Det kommer meget an på, hvad man mener er “for koldt”. Januar 2023 bød på i alt seks dage med temperaturer under 20 grader. De resterende 25 dage lå temperaturerne mellem 20 og 30 grader. Og helt generelt ligger gennemsnitstemperaturen for januar lige omkring de 20 grader – hvilket (synes jeg) er en glimrende temperatur.

      Hanoi er jo heller ikke en stranddestination som andre steder i Vietnam, så for mig ville det ikke betyde det helt store, at der er en smule køligere end længere mod syd. Tværtimod ville det blot være lidt mere behageligt. Men det er som sagt meget individuelt 🙂

      Du kan selv se sidste januars temperaturer her: https://www.accuweather.com/en/vn/hanoi/353412/january-weather/353412?year=2023

      OBS: Hvis man besøger de mere bjergrige egne af Nordvietnam, må man selvfølgelig forvente, at temperaturerne er lavere.

      22. jul 2024 kl. 9:29

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud