Weekendtur til Berlin
3 dage på centralt 3* hotel inkl. fly
Er du klar på en skøn rejse til Berlin? Den tyske hovedstad rummer en unik mangfoldighed af seværdigheder, arkitektur, historie og meget mere, hvilket gør den til en evigt aktuel rejsedestination. Udover kultur og sightseeing er her også verdensklasse shoppemuligheder på f.eks. Kurfürstendamm, Tauentzienstrasse og Friedrichstrasse (shopaholics bør holdes i kort snor på disse gader!). Berlin rummer også så mange hyggelige og charmerende restauranter og caféer, hvor der er noget for alle. Samtidig har jeg i dag fundet et tilbud på et dejligt hotel med en kanonfed beliggenhed! ✨ ️
Weekendtur til Berlin
fra
1.288 kr.
✈️ fra København (og Billund)
🏨 Anmelderrost hotel med central beliggenhed
Hotel
720 kr.
Fly
568 kr.
Total (pr. person):
1.288 kr.Rejse til Berlin – hotel
Til din rejse til Berlin, skal du selvfølgelig bruge et hotel. Og her er der altså ganske mange at vælge mellem!
Et godt bud på et hotel ville være det trestjernede Best Western am Spittelmarkt (4 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2023).
Hotellet, som er flot og moderne, har en god placering i det centrale Berlin med kort afstand til nogle af Berlins populære attraktioner.
Du har f.eks. kun ca. 25 minutters gang til både handelsgaden Friedrichstraße og til mindesmærket for Berlinmuren. Derudover har du også kun ca. 30 minutter gang til Brandenburger Tor og Rigsdagsbygningen.
Og orker du ikke gå Berlin tynd, kan du også altid hoppe på metroen. Nærmeste metrostation ligger nemlig mindre end 150 meter fra hotellet.
Udover at have en dejlig beliggenhed så har Best Western am Spittelmarkt også egen bar, hvor du kan nyde en drink om aftenen.
Værelserne er enkle og moderne og har fladskærms-tv og gratis wi-fi.
Prikken over i’et er den skarpe pris. Et topersoners ophold fra lørdag den 27. april til mandag den 29. april koster i alt 1.440 kr. Prisen bliver derfor kun 720 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet.
Rejse til Berlin – fly
Før din rejse til Berlin for alvor kan begynde, er der lige lidt transport, som skal klares.
Fra København kan du finde direkte afgange til Berlin hos bl.a. easyJet, Norwegian, Eurowings og SAS på alle ugens dage året rundt. Og prisniveauet for returbilletter ligger ofte mellem ca. 500 og 1.000 kr.
Fra Billund kan du ikke flyve direkte, men du kan finde afgange med en omstigning hos Lufthansa og KLM – og endda til rigtig fornuftige priser.
Der er afgange alle ugens dage, og prisniveauet for de billigste flybilletter ligger på mellem ca. 900 og 1.500 kr.
Ovenfor har jeg lavet et eksempel på en rejse fra København fra lørdag den 27. april til mandag den 29. april. På disse datoer koster flybilletter kun 568 kr.
BUS: Det er også en mulighed at tage bussen til Berlin. Her kan du f.eks. køre med Flixbus direkte fra København, Aarhus, Vejle og Kolding. Fra Jylland tager det mellem ca. 7 og 9 timer og fra København ca. 12 timer. Hvis du vil se afgangene, kan du finde dem på flixbus.dk.
Eksempler på billige rejsedatoer
København
- 08.03. – 10.03.
- 15.03. – 17.03.
- 12.04. – 14.04.
- 13.04. – 15.04.
- 19.04. – 21.04.
- 20.04. – 22.04.
- 26.04. – 28.04.
- 27.04. – 29.04.
- Og flere
Billund (med mellemlanding)
- 09.03. – 11.03.
- 16.03. – 18.03.
- 05.04. – 07.04.
- 06.04. – 08.04.
- 12.04. – 14.04.
- 13.04. – 15.04.
- 19.04. – 21.04.
- 20.04. – 22.04.
- 26.04. – 28.04.
- 27.04. – 29.04.
- Og flere
Pakkerejser til Berlin
Foretrækker du i stedet en pakkerejse (med fly og hotel samlet i én booking), kan du finde billige pakkerejser til Berlin herunder.
Rejse til Berlin – lufthavnstransport
Berlin Lufthavn (BER) er velforbundet til det meste af byen – og naturligvis også centrum. Så der er adskillige bus- og togforbindelser ind til centrum. Faktisk har lufthavnen sin egen togstation, der ligger lige under Terminal 1. Fra denne station kan du f.eks. komme ind til centrum med togene FEX, RE 7, RB 14 og RB 22.
Vil du gerne have fri adgang til Berlins offentlige transport under dit ophold, kan du købe et Berlin WelcomeCard.
Berlin er inddelt i zonerne A, B og C. Og i den forbindelse skal du være opmærksom på, at lufthavnen ligger i zone C. Så hvis du gerne vil have transporten til og fra lufthavnen inkluderet i dit kort, skal du vælge kortet, der gælder for ABC-zonerne.
Rejse til Berlin – oplevelser
Vil du gerne booke aktiviteter og guidede ture til din rejse til Berlin, så kan du finde dem på getyourguide.dk
Du kan også læse min guide om rejser til Berlin.
Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.