Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Billige flybilletter til Zanzibar
Tur/retur inkl. håndbagage
Pak kufferten, og gør dig klar til drømmerejsen til troperne! Jeg har nemlig fundet billige fly til Zanzibar! Den afrikanske ø lidt ud for Tanzania på den afrikanske østkyst er en sand juvel af en ø i Det Indiske Ocean. Strandene er uden tvivl blandt verdens bedste og vandet er krystalklart – perfekt til undervandseventyr med snorklegrejet. Så hvis tropisk øferie står øverst på din bucketlist ✈️🏝️
Drømmerejse til Zanzibar
november – december
fra
3.505 kr.
✈️ Fra København
✅ Gode flytider
🌴 Tropisk drømmedestination
Fly til Zanzibar
Hvem er klar på Zanzibar? Der er i hvert fald billige fly til Zanzibar lige nu!
Denne gang er det SWISS – et top-10-flyselskab i verden – der tilbyder billige billetter i november og december med afrejse fra København.
I disse måneder kan du booke returbilletter helt ned fra kun 3.500-3.700 kr. med gode flytider og håndbagage.
Ovenfor linker jeg f.eks. til fly til Zanzibar fra fredag den 29. november til tirsdag den 10. december.
På disse datoer koster flybilletterne kun 3.505 kr. med en enkelt kort mellemlanding i Zürich hver vej (nogle afgange vil have to korte mellemlandinger).
Eksempler på billige fly til Zanzibar
- 29.10. – 12.11.
- 05.11. – 16.11.
- 12.11. – 23.11./26.11.
- 15.11. – 26.11.
- 19.11. – 30.11.
- 22.11. – 03.12.
- 26.11. – 07.12./10.12.
- 29.11. – 10.12.
- Og flere
Fly til Zanzibar – hoteller
Zanzibar har en del lækre resorter og hoteller. Du kan både bo i små bungalows midt på stranden eller på store luksusresorter. Så det er helt op til dig at finde det hotel, der passer bedst til dine ønsker og behov.
Fly til Zanzibar – transport på øen
Kan du godt lide at planlægge din ferie på forhånd, kan du med fordel booke diverse ture gennem getyourguide nedenfor – dog er det tit billigere at booke turene, når du er ankommet.
Men for at komme med lidt inspiration fra egen hånd kan det klart anbefales at tage en gåtur rundt i lokalområdet og mærke stemningen, få sagt ‘jambo’ (hej) til de lokale og købe nogle souvenirs med hjem.
Det er også en supergod idé at tage på en lokal krydderifarm, som bliver tilbudt mange steder af de lokale. Her kommer du helt tæt på en masse forskellige eksotiske og velduftende krydderier, og du lærer en masse om krydderiernes oprindelse. Til slut kan du også tilkøbe en madlavningstime, så du selv kan prøve at tilberede lokal mad fra Zanzibar.
Tanzania er også kendt for sine vidunderlige safarier. Og selv hvis du er på Zanzibar, kan du sagtens arrangere en safaritur ind til fastlandet (det er muligt at købe pakker, der både inkluderer fly og safari). Ift. safariture ind til Tanzanias nationalparker kan du tit spare penge ved at booke safarien under selve opholdet, og sådan en tur er klart det hele værd! Her kommer du helt tæt på elefanter, giraffer, zebraer osv.
Et lille adrenalinsus kan du mærke ved at tage på delfinsafari, hvor du fra morgenstunden følger delfinerne i vandet og ellers bare skal hoppe direkte i vandet, når båden er i høj fart for at nå at se dem svømme under dig.
Hvis du overvejer at tage til Prison Island, som er en meget populær attraktion på Zanzibar, skal du forvente, at mange mennesker har fået samme idé. Skildpadderne kan også berøres, så der må man gøre op med sig selv, om det nu også er etisk korrekt.
Pas og visum
Der er visumpligt i Tanzania, og du kan få et turistvisum i lufthavnen ved indrejsen. Dog anbefaler Udenrigsministeriet, at man søger visum inden rejsen.
Dit pas skal herudover være gyldigt 6 måneder ud over opholdets varighed.