Billig rejse til Maldiverne – hotel
Til denne rejse til Maldiverne har vi fundet et virkelig lækkert hotel til en helt ufattelig billig pris.
Man skulle ikke tro, at det her var et budgethotel. På Sky Beach Maldives kan du kombinere afslappet strandferie med komfort i høj klasse.
Her vågner du ikke op til private villaer over vandet, men til lokale fiskerbåde, små caféer og et mere jordnært Maldiverne.
Hotellet byder på værelser med forskellige faciliteter og i forskellige prisklasser, men de har alle aircondition, smart-TV, minibar, badekåber og eget badeværelse. Indretningen er moderne og minimalistisk.
Og så er beliggenheden helt fantastisk, lige ved vandkanten til Dhiffushi East Kite Beach og med Dhiffushi South Beach 10-12 minutters gang væk 🏖️
Faciliteterne er heller ikke til at klage over. Sky Beach Maldives Hotel har, som det eneste hotel på øen Dhiffushi, en udendørs pool.
Derudover kan du nyde en kold forfriskning og udsigten fra rooftop-terrassen og spise middag på Sky Blu-restauranten, som tilbyder buffet og a la carte-menuer. Inkluderet i dit ophold får du morgenmad, og så kan du ovenikøbet opgradere til halv- eller helpension.
Aktiviteter er der også nok at vælge af – du kan blandt andet snorkle, dykke, ø-hoppe, se delfiner og prøve diverse vandsportsaktiviteter af i området.
Et ophold på Sky Beach Hotel Maldives fra mandag den 25. januar til torsdag den 4. februar koster i alt 5.492 kr. – det bliver altså til en pris på kun 2.746 kr. pr. person 😍
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Maldiverne, skal du naturligvis være velkommen til selv at gå på opdagelse og finde et andet hotel.