• 22 mar 2020

    Luksuseventyr på Bali: 12 dage på et flot 5* hotel fra kun 5.419 kr. inkl. fly og bagage

    Er du klar til at planlægge din næste vinterrejse? Så har jeg et godt bud på en destination – nemlig smukke Bali. Denne indonesiske ø er et paradis for dig, der elsker eventyr. Bali har frodig natur, tropiske sandstrande, krystalklart vand, en betagende kultur, fantastiske madoplevelser, en meget venlig lokalbefolkning og så er der plads til alle – familieferie på de mindstes præmisser, action med diverse vandsport og vandreruter eller solferie med ren afslapning – du får det hele på Bali!

     

    Jeg har ovenikøbet valgt at toppe rejsen med et superflot 5* hotel og tro mig – det er svært ikke at lade sig lokke. Se for dig selv nedenfor!

    Ferie til skønne Bali
    oktober - januar (2021)
    fra5.419 kr.
    København
    Bali
    Billige fly til Bali
    inkl. indtjekket bagage, håndbagage og forplejning
    3.686 kr.
    Hotel på Bali
    f.eks. det 5* Jambuluwuk Oceano Seminyak
    1.733 kr.
    Hotel
    1.733 kr.
    Fly
    3.686 kr.
    Total (pr.person)
    5.419 kr.

    Fly

    Jeg har i dag fundet billige Qatar Airways-billetter til Bali – og det kan man jo så sandelig ikke brokke sig over, vel? Særlig ikke når du kan finde en del tur/retur-billetter fra oktober til januar til priser, der ligger ret stabilt omkring de 3.900 – 4.000 kr. Så er det bare med at slå til!

     

    Når du flyver med Qatar Airways, er du i de absolut bedste hænder, og billetterne inkluderer intet mindre end både håndbagage, indtjekket bagage og forplejning. Og med disse billetter har du hver vej kun en enkelt mellemlanding i Doha (1-2 timer), så du får nogle superfine flytider.

     

    Jeg har taget udgangspunkt i en vinterafgang fra København fra torsdag den 7. januar til tirsdag den 19. januar. På disse datoer koster billetterne kun 3.686 kr. inkl. bagage og forplejning. Det er desværre ikke muligt at finde tilsvarende billige fly fra Jylland (ca. +1.000 kr.).

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 07.01. – 19.01. – her er nogle andre billige afgange (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne). Der er som nævnt en hel del forskellige afgange, så det er bare med at lege lidt frem og tilbage med datoerne, og så skal du helt sikkert nok finde den afgang, der passer allerbedst til dig.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 01.10. – 13.10.
    • 05.10. – 15.10.
    • 26.10. – 09.11.
    • 28.10. – 11.11.
    • 26.11. – 08.12.
    • 28.11. – 10.12.
    • 03.12. – 15.12.
    • 06.12. – 18.12.
    • 08.12. – 19.12.
    • 04.01. – 16.01.
    • 06.01. – 20.01.
    • 09.01. – 21.01.
    • Og flere

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Hotel

    Der er virkelig mange hoteller at vælge mellem på Bali – alt fra simple hytter nær stranden til kæmpe 5* luksushoteller. Med dette eksempel er jeg bevidst gået efter et af luksushotellerne. Det er det 5* Jambuluwuk Oceano Seminyak (4 ud af 5 på TripAdvisor), jeg taler om. Glæd dig til at se billeder nederst i artiklen.

     

    Hotellet ligger under 10 minutters gang fra stranden, hvor du kan nyde solens stråler – men du kan også nyde varmen ved hotellets 2 swimmingpools. Og særligt disse pools ser simpelthen så lækre ud. Hold da helt op! Hvis du trænger til lidt selvforkælelse, så er der også råd for det – hotellet har spa (mod gebyr), og der er desuden også fitnesscenter, gratis wi-fi og legeplads. Her bliver du altså indkvarteret i nogle yderst luksuriøse rammer, og du kommer ikke til at mangle noget.

     

    Jeg har i eksemplet fundet et 11-nætters ophold i et dobbeltværelse fra fredag den 8. januar til tirsdag den 19. januar til 3.466 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 1.733 kr. pr. person. Da du ankommer til Bali tidligt om morgenen, er det ikke sikkert, du kan komme ind på dit værelse med det samme – men derfor må du stadig gerne opholde dig på hotellet. En perfekt mulighed for at stemple 100% ind på ferie efter en lang flyvetur!

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Bali, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

     

     

    Transport til/fra hotellet

    Fra lufthavnen til hotellet er der ca. 10 km – så det nemmeste vil være at tage en taxa. Prisen for sådan en ligger omkring 50-70 kr.

     

     

    Pas og visum

    I forbindelse med turistrejser på maksimalt 30 dage er det nu ikke længere nødvendigt med et turistvisum. Dit pas skal dog stadig være gyldigt i mindst 6 måneder ved udrejsen. Du kan læse mere på udenrigsministeriets hjemmeside.

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Vaccination

    Når turen går til de mere eksotiske destinationer, er det som regel en god idé at få styr på sine vaccinationer. Og det kan desværre godt være lidt af en jungle at finde rundt i. I den forbindelse kan jeg dog varmt anbefale siden sikkervaccination.dk.

     

     

    Jambuluwuk Oceano Seminyak

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    4 kommentarer til Luksuseventyr på Bali: 12 dage på et flot 5* hotel fra kun 5.419 kr. inkl. fly og bagage

    1. Christian says:

      Jeg antager at der ikke er mad/drikke med i prisen for hotellet.
      Kan der tilkøbes all inclusive?

      • Zahid says:

        Er int er der mere info og materiale og hvor booker msn

        • Rejsespejder PK says:

          Hej Zahid,

          Du booker fly og hotel hver for sig. Det gør du ved at følge de links, der er i artiklen. Enten ved at klikke på billederne af fly og hotel eller ved at klikke på tilbuds-boksene 🙂

      • Rejsespejder PK says:

        Hej Christian,

        Nej, der er ikke mad og drikke med i denne pris og det ser heller ikke ud til, at du kan tilkøbe all inclusive på hotellet. Der er dog mulighed for at tilkøbe morgenmad, og så ligger der et hav af restauranter i nærheden 🙂

    se fly se hotel