Når du tænker på Japan, er det nok hovedsageligt neonskilte i Tokyo, templer i Kyoto eller streetfood i Osaka. Men vidste du godt, at Japan har meget mere at byde på? Japan er et kæmpe land fyldt med hidden gems, og steder du kan nyde uden en masse turister og lange køer
Hidden gems – steder i Japan du måske ikke kender
Hidden gems – Katte-øen Ainoshima
Du har måske allerede hørt, at Japan har en katte-ø, men vidste du godt, der er mere end én? Den mest populære, ligger i det nordlige Japan og er lidt sværere at besøge
Den mest populære hedder Tashirojima og kræver en del transport, hvis man rejser fra Tokyo.
Vi vil derfor i stedet anbefale Ainoshima, hvor du samtidig kan nyde et par nætter i den hyggelige by Fukuoka på din rejse til Japan. Fra Fukuoka kræver det nemlig ikke så lang rejsetid at besøge øen; her skal du bare med tog og nyde en kort færgetur
På katte-øen kan du nyde den smukke natur, rolige stemning og ikke mindst møde en masse søde katte


Hidden gems – Retro-automater i Sagamihara
Japan er verdenskendt for sine automater, men dette sted er noget helt for sig selv. En lokal dæk-forhandler har samlet over 150 gamle vintage-automater fra 60’erne og 70’erne på et helt almindeligt gadehjørne 🤖
Her kan du købe alt fra rygende varm udon-suppe og friskristede toasts til små pakker med retro-legetøj direkte fra maskinerne. Alle automaterne virker stadig og de lyser utroligt flot op, hvis du besøger dem efter mørkets frembrud.
Det er en utrolig skæv og sjov oplevelse ca. en times tid fra det centrale Tokyo. Det er det perfekte stop for dig, der elsker det nostalgiske og autentiske Japan ✨
Hidden gems – Akiyoshido-grotten
Velkommen til Japans største kalkstensgrotte! Denne grotte er ikke kun den største af slagsen i Japan, det er også en af de mest populære – dog er det ikke alle turister, der kender til den, så for nogle vil dette klart være en fantastisk hidden gem!
Inden du træder ind i grotten, bliver du mødt af en rigtig smuk entré. Inde i grotten har du ca. 1 km gåtur, hvor du kan nyde de smukke formationer. Der er en sti, man kan følge fra start til slut, så grotten er nem at udforske. Dog kan de eventyrlystne få adgang til en ekstra sti ved at give et lille ekstra gebyr inde i grotten. Her kravler du lidt op og kan gå på opdagelse. Du får også en smuk udsigt ud over grotten – men pas på, der kan være glat!
Grotten ligger i Yamaguchi-præfekturet og kan passende opleves som en dagstur fra Hiroshima.



Hidden gems – Todoroki Valley, Tokyo
Hvis neonskiltene og de enorme menneskemængder i Shibuya bliver lidt for meget, findes der en ægte jungle midt i millionbyen. Todoroki Valley er Tokyos eneste naturlige kløft og det helt perfekte sted at få pulsen helt ned! 🌿
Du går ned ad en trappe lige ved stationen og befinder dig pludselig i en grøn oase med en rindende bæk og små røde broer. Det føles som at træde direkte ind i en Ghibli-film med masser af fuglesang og vilde planter.
Besøg også det lille hemmelige tempel for enden af ruten for den ultimative ro. Det er en fantastisk måde at opleve naturen på uden at forlade Tokyo 🌳

Hidden gems – Nakano Broadway, Tokyo
Glem alt om de store og dyre arkader i Akihabara, som ofte er fyldt med turister. Hvis du vil se hvor de lokale nørder handler deres sjældne samleobjekter, skal du i stedet tage til Nakano Broadway 🌆
Det er et indkøbscenter fra 60’erne, der føles som en fantastisk nostalgisk tidslomme. Her finder du et hav af små butikker fyldt med vintage-legetøj, sjældne mangaer og gamle konsolspil, som du ikke finder andre steder!
Husk også at gå en tur i kælderen og find den berømte 8-lags softice. Den er over 40 cm høj og er en sjov udfordring at se om du overhovedet kan nå at spise den, før den smelter 🍦
Hidden gems – Kamimomi Rice Terrace, Okayama
Det er ikke kun i Sydøstasien, du kan finde smukke rismarker. I Japan har de faktisk også nogle smukke lokationer!
Mellem Kyoto og Hiroshima ligger byen Okayama. Det er en by, mange turister springer over på deres japanrejse – men den er klart en anbefaling for dig, der elsker hidden gems og det uopdagede. Der er flere spændende ting at opleve i og omkring Okayama, men vores største anbefaling er en tur ud på den japanske countryside!
Kamimomi Rice Terrace ligger kun 1 times togtur fra Okayama Station i naturskønne omgivelser – og derefter kan du nyde en smuk og fredfyldt hike. Udover denne rismark er der 3 mere, hvis du ønsker en længere tur. Du kan også se nærmere på Ohaga-Nishi Rice Terrace, Koyama Rice Terrace og Kitasho Rice Terrace

Vil du gerne læse mere om Japan, så har vi skrevet meget mere på vores side rejser til Japan
Og hvis du er blevet ramt af rejsefeber, kan du også smutte forbi vores side med fly til Japan
Hidden gems – Genko-an “blodtempel” i Kyoto
Her får du til sidst en hidden gem, som er lidt mere central på en typisk Japanrundrejse. Den er en del nemmere at besøge, da den ikke kræver samme mængde transport og planlægning som de tidligere.
Genko-an er helt perfekt for dig, der elsker historie og smukke templer. Dette tempel er nemlig kendt som “blodtemplet” i Kyoto.
Navnet og historien bag går helt tilbage til Samurai tiden
Tilbage i 1600-tallet indtog en gruppe krigere Fushimi Castle. I løbet af 11 dage kæmpede slottets samuraier imod, selvom deres forsvar blev svagere. Mod enden valgte de at ofre sig. Dette var en form for samurai ritual for at bevare deres ære og vise loyalitet over for deres herre.
I dag har man valgt at bruge gulvet fra slottet og sat det ind som loft på en del af Genko-an templet. Dette har man gjort for at give de døde samuraier ro. Hvis man kigger op, kan man se det blodige gulv, og man kan faktisk se fod- og håndaftryk fra samuraierne.
Udover historien bag templet er det også utroligt smukt og roligt at besøge.

