Afbudsrejser

Danmarks bedste side og app til afbudsrejser

Leder du efter de bedste og billigste afbudsrejser? Så behøver du ikke lede længere. Rejsespejder er en af Danmarks mest populære platforme til afbudsrejser, hvor vi som de eneste i Danmark hver dag håndplukker de bedste tilbud fra de største charterselskaber – og gør det nemt for dig at finde drømmeferien til spotpris.

Fordele ved at bruge Rejsespejders afbudsrejser:

Alle rejsetyper – bl.a. all inclusive, familieferier og storby- og solferier samt billige lastminute-fly

Daglig manuel gennemgang af markedet med en oversigt over de bedste tilbud

Søgemaskine som sammenligner afbudsrejser fra alle rejseselskaber i Danmark

✅ Mulighed for at oprette rejsealarmer, så du aldrig misser et godt tilbud

Afbudsrejser fra København, Billund, Aalborg, Aarhus og Hamborg

Hvorfor kan du stole på Rejsespejder?

Rejsespejder har fundet rejsetilbud siden 2015, og vi har således mere end 10 års erfaring i at finde markedets bedste rejsetilbud. Vores mange billige rejsetilbud har været så populære, at vi i dag har over 300.000 følgere på Facebook og knap 30.000 følgere på Instagram.

Herudover håndplukker vi hver enkelt rejse, og vi sørger altid for at tjekke anmeldelser på tværs af forskellige platforme for at sikre os, at en rejse lever op til forventningerne.

Derfor finder du hos Rejsespejder altid de bedste afbudsrejser – nøje udvalgt på baggrund af pris, kvalitet og anmeldelser.

Hvad er en afbudsrejse?

Er du på jagt efter billige rejser? Så er afbudsrejser ofte den mest prisvenlige måde at booke ferien. Selvom navnet antyder, at nogen har meldt afbud, er de fleste afbudsrejser faktisk usolgte pakkerejser, som charterselskaberne sælger til nedsat pris for at undgå tomme pladser.

Charterbureauer køber ofte hotelpladser og flysæder lang tid i forvejen. Når de ikke får solgt alle rejser, sælger de dem som afbudsrejser med store rabatter – og her kan du virkelig gøre et kup!

Sådan finder du de bedste og billigste afbudsrejser

Det kan være lidt af en jungle at navigere i markedet for afbudsrejser. Derfor får du her vores bedste råd til at finde de billigste afbudsrejser i 2026.

Vores erfaring og dataindsamling siden 2015 viser, at du kan spare op til 70 % på en ferie, hvis du har is i maven og bestiller i sidste øjeblik.

Fleksibilitet er nøglen. Du får de bedste tilbud, hvis du ikke er låst fast på dato eller destination.

De største rabatter ses typisk 1–14 dage før afrejse.

Du øger dine chancer for at finde en billig afbudsrejse ved at søge fra flere lufthavne – f.eks. både København, Billund, Aalborg og Aarhus (og også Hamborg).

Hvor finder man billige afbudsrejser?

Hos Rejsespejder har du mulighed for at se vores udvalg, som vi hver dag finder ved at manuelt gennemsøge hele rejsemarkedet. Derudover har du selv mulighed for at finde de bedste afbudsrejser ved at bruge vores afbudsrejsesøgemaskine.

På denne måde får du et godt overblik over tilbud fra store rejseselskaber, som f.eks. Spies, TUI, Sunweb, Apollo og Bravo Tours – men også mindre rejsebureauer som f.eks. Nazar, Corendon, Amisol og en hel masse andre!

Billige afbudsrejser

Hvornår skal man booke en afbudsrejse?

De laveste priser på afbudsrejser dukker typisk op 1–4 dage før afrejse. Men for at minimere risikoen for, at alt er udsolgt, anbefaler vi at holde øje med markedet fra cirka 14 dage før ønsket afrejse. De mest fleksible rejsende får ofte de bedste priser.

Afbudsrejser fra forskellige lufthavne

Afbudsrejser fra Malmø er ligeledes noget, man skal huske at kigge på – især hvis man bor på Sjælland. Den lave svenske krone kurs (og afskaffelse af flyafgiften) har betydet, at der tit er flere tusinde kroner at spare!

Afbudsrejser fra København har det største udvalg. Alle store danske charterselskaber har afgange fra Hamborg.

I Jylland er der helt klart flest afbudsrejser fra Billund.

Men det kan også betale sig at kigge på afbudsrejser fra Aalborg og afbudsrejser fra Aarhus, da der er færre, der husker de to provinslufthavne i deres afbudsrejsesøgninger.

Afbudsrejser fra Hamborg er et godt alternativt – især hvis tyskernes sommerferie (som skifter hvert år) ligger lidt udenom de store ferieuger fra uge 27 til 30, er der mange penge at spare ved at tage turen sydpå!

Tips til billige afbudsrejser til børnefamilier

Er du på udkig efter en billig afbudsrejse for hele familien? Selvom mange tror, at afbudsrejser kun er for par eller singler, er der faktisk gode muligheder for at finde afbudsrejser til børnefamilier – især hvis du ved, hvor og hvordan du skal lede.

5 gode tips til billige afbudsrejser for familier:

1. Tjek priser pr. barn
Nogle selskaber tilbyder børnerabat eller gratis ophold for børn – især hvis de deler værelse med forældre. Sammenlign altid totalprisen.

2. Vær fleksibel med rejsedatoerne
Jo mere fleksibel du er, jo større er chancen for at finde en god pris. Overvej f.eks. at rejse uden for skolernes ferie.

3. Søg efter familieværelser eller all inclusive
Mange afbudsrejser inkluderer familievenlige hoteller med børnepool og all inclusive, hvor både måltider og snacks er med i prisen.

4. Hold øje med rejser fra flere lufthavne
De billigste rejser findes ikke altid fra den nærmeste lufthavn. Tjek f.eks. både afbudsrejser fra Billund, Aalborg og København.

5. Brug rejsealarmer
Med Rejsespejders app kan du oprette rejsealarmer og få besked, så snart en relevant afbudsrejse til børnefamilier dukker op.

Billige afbudsrejser

Populære destinationer for afbudsrejser

Afbudsrejser til Spanien: Mallorca, Costa del Sol, De Kanariske Øer (Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote)
Afbudsrejser til Grækenland: Kreta, Rhodos, Kos, Zakynthos
Afbudsrejser til Tyrkiet: Alanya, Side, Bodrum
Afbudsrejser til Egypten: Hurghada, Sharm el-Sheikh
Oversøiske afbudsrejser: Thailand (Phuket, Krabi), Vietnam (Phu Quoc), Mauritius, Mexico, Den Dominikanske Republik

Hvilke rejsemål har de billigste afbudsrejser?

Hos Rejsespejder har vi siden 2022 indsamlet de laveste afbudsrejsepriser til de 12 største rejselande i Europa på ugentlig basis. Og hvert år laver vi baseret på denne data en liste over de billigste afbudsrejse destinationer.

Også i år har vi lavet vores årlige ranking over de billigste afbudsrejser.

Her de 10 billigste destinationer til afbudsrejser i 2026

Afbudsrejser med all inclusive

Mange leder specifikt efter afbudsrejser med all inclusive, fordi det giver økonomisk tryghed og minimal planlægning. Selvom prisen kan være lidt højere end uden forplejning, slipper du for restaurantregninger og har styr på budgettet hjemmefra.

Er afbudsrejser dækket af pakkerejseloven?

Ja – så længe du køber en samlet pakke med fly og hotel, er din afbudsrejse dækket af pakkerejseloven. Det betyder bl.a., at du har ret til at få pengene tilbage, hvis rejsen bliver aflyst, eller Udenrigsministeriet fraråder rejser til destinationen.

Vores bedste tips til din afbudsrejse

Her er vores bedste råd til dig, der vil finde de billigste afbudsrejser:

  • Husk at sammenligne priser og børnerabatter
  • Start jagten cirka 14 dage før afrejse
  • Vær fleksibel på dato, lufthavn og destination
  • Slå til hurtigt, når du ser et godt tilbud
  • Brug Rejsespejder og opret rejsealarm i appen
  • Tjek også all inclusive-tilbud for at spare penge på mad og drikke

Bæredygtige afbudsrejser – rejs grønnere

Hos Rejsespejder vil vi gerne gøre det nemt for dig at kombinere billige afbudsrejser med omtanke for miljøet. Bæredygtige afbudsrejser er en voksende trend, hvor du kan rejse ansvarligt, reducere dit klimaaftryk og samtidig nyde fordelene ved last-minute tilbud.

Her er nogle tips til, hvordan du kan gøre din afbudsrejse mere bæredygtig:

  • Vælg direkte fly: Fly udleder mest CO₂ under start og landing. Derfor kan du reducere dit klimaaftryk ved at undgå mellemlandinger. Et Lufthansa-studie fra 2022 viste fx, at en direkte flyvning mellem New York og Frankfurt udledte 1,3 tons CO₂, mens en flyvning med mellemlanding udledte 2,3 tons per passager.
  • Foretræk nyere fly: Moderne fly som Airbus Neo og Boeing MAX bruger op til 40 % mindre brændstof og udleder dermed mindre CO₂. Mange flyselskaber tilbyder også CO₂-kompensation, som kan være et aktivt valg for mere bæredygtige rejser.
  • Pak let: Hvert kilo bagage forårsager ekstra CO₂-udledning. Ved at pakke let sparer du både penge og klimaet.
  • Tjek miljøcertificeringer: Mange hoteller og rejsebureauer arbejder aktivt på at reducere deres miljøpåvirkning. Kig efter Travelife– og Green Key-certificeringer. Herhjemme er fx Spies, TUI, Sunweb og Apollo certificeret.
  • Vælg grønne destinationer: Flere lande, herunder Spanien og Grækenland, har fokus på bæredygtig turisme. Ved at vælge destinationer med grønne initiativer støtter du ansvarlig rejsepraksis.

Med disse simple valg kan du nyde din næste afbudsrejse uden at gå på kompromis med hverken oplevelse, pris eller miljø. Hos Rejsespejder hjælper vi dig med at finde de bedste bæredygtige afbudsrejser, så du trygt kan booke din næste ferie med omtanke.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud