
Kender du det der med, at man en gang imellem bare trænger til selvforkælelse – og gerne i luksuriøse rammer? Hvis svaret er ja, så bliver du glad for det tilbud, vi har fundet i dag. Der er tale om et spaophold i Hamborg. En kort køretur syd for grænsen og du lander på det lækreste, femstjernede spahotel lige i centrum af Hamborg.
I øvrigt vil vi gerne advare dig på forhånd. Når du kommer til Hamborg, kan du hurtigt gå hen at blive forelsket. Hamborgs gader, og særligt havnen, er et af de hyggeligste steder, vi har været – især om aftenen, når det hele er lyst op. Det er et syn, du ikke må snyde dig selv for 🏙️
Er du til shopping, sightseeing, museumsbesøg eller noget helt fjerde, så rummer Hamborg det hele! Og husk selvfølgelig at tage en tur ind til den kendte Reeperbahn, hvor barer, natklubber og diskoteker ligger side om side. Dét er en oplevelse! 😍
Spaophold i Hamborg
juli – oktober
1.650 kr.
🚗 Kun en køretur væk
⭐ Femstjernet spahotel i centrum
🏙️ Oplev Tysklands næststørste by
✅ Inklusive morgenmad og spa-adgang
Spaophold i Hamborg
Et lækkert spaophold kræver et lækkert spahotel. Og det femstjernede SIDE Design Hotel er i den grad et lækkert spahotel! ✨
SIDE-hotellet scorer 4,5 ud af 5 på Tripadvisor og har en Travellers’ Choice Award 2025.
Med et ophold på SIDE kommer du til at bo på et af de flotteste hoteller i det centrale Hamborg – kun to metrostop fra Hamborg Hovedbanegård og i gåafstand til bl.a. Alstersøen og naturparken Planten un Blomen 🪻🌷
Du bliver indkvarteret på et af hotellets superflotte og yderst elegante superior-værelser. Værelserne blev totalrenoveret så sent som i 2018 og er utroligt rummelige og komfortable. Så du kan virkelig se frem til at boltre dig i overdådige og luksuriøse rammer 💃
Det 450 kvadratmeter store spaområde fortjener også lidt spalteplads. I spaområdet finder du blandt andet en dejlig pool, jacuzzi, dampbad og sauna – du kommer med andre ord ikke til at mangle noget her. Forestil dig at starte en dag med en tur i spaområdet. Det må vel være den ultimative morgen, er du ikke enig? Så er dagen ligesom skudt i gang! 🧖♀️
Spaophold i Hamborg – priser og bestilling
Vi har fundet dette tilbud hos Take Offer.
De tilbyder et topersoners spaophold fra kun 1.650 kr. pr. person (to nætter).
Tilbuddet inkluderer:
- 2 eller 3 overnatninger på SIDE Design Hotel Hamburg
- Ophold i et smukt superior-værelse med queensize-seng
- Lækker morgenmad hver morgen
- Fri adgang til hotellets spa- og fitnessafdeling, som byder på hele 450 kvadratmeters ren forkælelse
- Sen check-ud kl. 13.00
- Fri brug af minibar (ekskl. vin og champagne) på ankomstdagen
- 1 flaske vand på værelset
- Medbring ét barn under 6 år gratis, hvis barnet sover i forældrenes seng
- Gratis wi-fi på hotellet
- Ankomst er mulig alle ugens dage fra 9. juli til 31. oktober 2025 På forespørgsel og afhængigt af tilgængelighed!
- Bemærk venligst: Datoerne kan afbestilles indtil kl. 16.00 1 dag før ankomst.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️




Spaophold i Hamborg – inspiration
Hvad kan man så bruge et spaophold i Hamborg til? Ikke så lidt! Og uanset om du er mest i humør til en stille sejltur på Elben eller en guidet rundtur i det festlige St. Pauli-kvarter (mindst 18 år), så kan du finde sjove og billige oplevelser på getyourguide.dk. Du kan også finde rejsetips i vores guide om rejser til Hamborg.
Hvis du mere til til helt og aldeles gratis oplevelser, kan du læse vores artikel om de bedste gratis oplevelser i Hamborg.
Spaophold i Hamborg – transport
Fra den dansk-tyske grænse tager det ca. to timer i bil at køre til Hamborg. Alternativt kan du tage bus eller tog. Du kan bestille begge på omio.dk.

Så er vi faldet over et rigtig skarpt tilbud til en af vores absolutte yndlingsstorbyer. Du skal nemlig afsted på en storbyferie i Hamborg! Tysklands næststørste by leverer storbyferie til billige penge – og så slipper du endda for at booke flybilletter. Byen ligger nemlig kun en kort køretur fra den dansk-tyske grænse. Og i Hamborg har du en verden af muligheder. Du kan eksempelvis tage på et minikrydstogt på Elben eller se den famøse Speicherstadt. Shopping og restaurantbesøg er også oplagte aktiviteter. Men du bestemmer selvfølgelig selv – herunder har vi i hvert fald fundet et lækkert tilbud, som kan bruges til en tur til Hamborg!
Og i dag har vi endda fundet et lækkert tilbud på et femstjernet hotelophold, hvor du bor i Hamborgs magiske Elbphilharmonie Hotel! 🔥
Luksusrejse til Hamborg
fra
866 kr.
🚗 Kun en køretur væk
⭐ Centralt femstjernet hotel
🏙️ Oplev Tysklands næststørste by
Storbyferie i Hamborg
Hamborg er en ægte storby, så udvalget af hoteller er naturligvis ikke helt ringe (for nu at sige det mildt).
Og se nu bare, hvad vi i dag har fundet – et lækkert ophold på det smukke og femstjernede The Westin Hamburg Elbphilharmonie (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Vi mener, at man ikke nødvendigvis skal stirre sig blind på et hotels antal stjerner – men har hotellet fem stjerner, er der jo heller ikke grund til at klage, vel?
Hotellet ligger meget centralt, lige ud til Elben og med panoramaudsigt over byen og havnen. Hel konkret har hotellet adresse i bydelen HafenCity, som er et af Europas største byfornyelsesprojekter. I takt med at havneområdet i Hamborg er blevet mindre og mindre, er der opstået enestående muligheder for byfornyelse
Udover en spektakulær beliggenhed kan du også glæde dig til et spektakulært hotel. The Westin Hamburg ligger nemlig i den samme bygning som den smukke koncertsal Elbphilharmonie – der er Hamborgs måske største vartegn.
Kun få minutters gang derfra ligger også Miniatur Wunderland, og hvis du er mere til shopping, ligger shoppinggaden Mönckebergstraße kun et kvarters gåtur væk
Hotellet er moderne indrettet med et klassisk og eksklusivt tvist, så vi er sikre på, at du kommer til at føle dig som en million, når du bevæger dig rundt her.
Herudover har The Westin Hamburg også en stor spaafdeling med en lækker indendørs pool, sauna og et fitnesscenter. Muligheden for at kombinere storbyferie med wellness er altid god at have i baghånden!




Storbyferie i Hamborg – priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet ovenfor på Trivago.
Normalt ligger prisen for et ophold på The Westin Hamburg Elbphilharmonie på omkring 2.000 kr. pr. nat eller mere – men her har vi fundet et ophold til kun ca. 1.700 kr. pr. nat.
I tilbudsboksen ovenfor har vi f.eks. fundet et topersoners ophold i skolernes sommerferie fra torsdag den 31. juli til fredag den 1. august. På disse datoer koster et topersoners ophold i alt 1.731 kr. Prisen ender således på kun 866 kr. pr. person.
Du skal naturligvis også være velkommen til selv at gå på jagt efter drømmehotellet, hvis du foretrækker et andet hotel på din tur til Hamborg.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport til Hamborg
Fra den dansk-tyske grænse tager det ca. 2 timer i bil at køre til Hamborg.
Alternativt kan du booke bus- eller togbilletter på omio.dk.
Oplevelser i Hamborg
Hvad kan man så bruge en sommerferietur til Hamborg til? Ikke så lidt! Og uanset om du er mest i humør til en stille sejltur på Elben eller en guidet rundtur i det festlige St. Pauli-kvarter (mindst 18 år), så kan du finde sjove og billige oplevelser på getyourguide.dk.
Vil du gerne have bud på gratis oplevelser i den tyske storby, kan du også smutte forbi vores guide om Hamborgs bedste gratis oplevelser.

Hvad får man, hvis man tager en tysk bunker fra Anden Verdenskrig og tilsætter lidt rock’n’roll? Et bunkerhotel! Og uden tvivl et af Hamborgs mest unikke hoteller til dato! Hard Rock Café-kæden, der er kendt for sin musikalske atmosfære og sine stilfulde design, har åbnet et nyt hotel i Hamborg. Og hotelbygningen er noget andet, end du er vant til. Du kommer nemlig til at tjekke ind på et hotel, der er bygget på toppen af en gammel bunker fra Anden Verdenskrig!
Ja, det lyder lidt skørt. Men vent, til du ser resultatet – en cool blanding af rå historie og moderne rock’n’roll-luksus. Samtidig er Hamborg jo en storby, man aldrig nogensinde bliver træt af at besøge! ✨
Bunkerhotel i Hamborg
året rundt
fra
715 kr.
✨ Nybygget firstjernet hotel
🏰 Bygget på toppen af en gammel bunker
📍 Lækker beliggenhed i Hamborgs Karolinenviertel
Bunkerhotel i Hamborg
Er du blevet nysgerrig på Hamborgs nye bunkerhotel?
Så vil REVERB by Hard Rock Hamburg helt sikkert være en tur værd. Især hvis du er til moderne hoteller, hvor arkitekturen og indretningen skiller sig ud.
Hotellet åbnede i sommeren 2024, og som med næsten alle nyåbnede hoteller kan du glæde dig til nye, moderne faciliter overalt – bl.a. en lækker rooftop-bar, et veludstyret fitnesscenter og stilfulde værelser.
Samtidig er hotellet blevet beplantet med en masse grønne planter, der står i kontrast til den bunkerens rå facade af beton. Virkelig cool.
Udsigten fra toppen af bunkerhotellet skulle også være aldeles imponerende – og det perfekte sted til en selfie med Hamborg i baggrunden 🤳
Sidst, men ikke mindst, ligger hotellet i det centrale Karolinenviertel – lige ved siden af både U-Bahn og St. Paulis Millerntor-Stadion.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Bunkerhotel i Hamborg – priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet ovenfor på Trivago.
I tilbudsboksen ovenfor har vi f.eks. fundet et topersoners ophold i skolernes sommerferie fra lørdag den 12. juli til søndag den 13. juli.
På disse datoer koster et topersoners værelse i alt 1.429 kr. Prisen ender således på kun 715 kr. pr. person.
Bunkerhotel i Hamborg – billeder




Transport til Hamborg
Fra den dansk-tyske grænse tager det ca. to timer at køre til Hamborg.
Alternativt kan du booke bus- eller togbilletter på omio.dk.
Oplevelser i Hamborg
Udover et bunkerhotel, hvad kan man så se og opleve i Hamborg? Alt muligt! Du kan finde både sjove og billige oplevelser på getyourguide.dk.
Og hvis du gerne vil have bud på gratis oplevelser i den tyske storby, kan du også smutte forbi vores guide om Hamborgs bedste gratis oplevelser.

En tur til Hamborg i påsken er noget helt særligt. For påske i Hamborg kan noget specielt. Når Tysklands næststørste by hilser foråret velkommen, sker der masser af ting, som gør storbyen værd at besøge med f.eks. påskekoncerter og byfester.
En af Hamborgs hyggeligste traditioner i påsken er det såkaldte Osterfeuer (påskebål). Traditionen stammer fra hedningetiden, hvor man lavede bål for at skræmme vinteren væk og sikre en god høst. I dag ses traditionen i form af massevis af påskebål langs med Elben, hvor folk nyder kolde øl og god musik i forårssolen 🍻☀️
Påsketur til Hamborg
fra
601 kr.
🚗 Kun en køretur væk
⭐ Centralt femstjernet hotel
🏙️ Oplev Tysklands næststørste by
Påske i Hamborg – hotellet
Hamborg er en ægte storby, så udvalget af hoteller er naturligvis ikke helt ringe (for nu at sige det mildt). Og se nu bare, hvad vi i dag har fundet – et lækkert ophold på det anmelderroste hotel Le Méridien Hamburg (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice Award 2024).
Vi har det selv sådan, at man ikke nødvendigvis skal stirre sig blind på et hotels antal af stjerner – men har hotellet fem stjerner, er der jo heller ikke grund til at klage, vel?
Le Méridien Hamburg ligger ganske centralt ved den store sø Außenalster i det centrale St. Gerorge-kvarter. Ikke så langt fra hotellet har du endda hovedbanegården, så hvis du rejser med tog, er transporten fra hovedbanegården til hotellet ligetil.
Værelserne på hotellet er 30 kvadratmeter store, meget rummelige og ret luksuriøse. De er naturligvis lydisolerede og udstyret med aircondition, wi-fi og den slags.
Herudover har Le Méridien også et 450 kvadratmeter stort spaområde med opvarmet pool, dampbad, sauna og fitnesscenter. Poolområdet skulle være gratis for hotelgæster, men du har også mulighed for at bestille behandlinger og massage. Muligheden for at kombinere storbyferie med wellness er altid god at have i baghånden!






Påske i Hamborg – priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet ovenfor på Trivago.
I tilbudsboksen ovenfor har vi f.eks. fundet et topersoners ophold fra torsdag den 17. april til fredag den 18. april – dvs. fra skærtorsdag til langfredag.
På disse datoer koster et topersoners værelse i alt 1.201 kr. Prisen ender således på kun 601 kr. pr. person.
Du skal naturligvis også være velkommen til selv at gå på jagt efter drømmehotellet, hvis du foretrækker et andet hotel på din weekendtur til Hamborg.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport til Hamborg
Fra den dansk-tyske grænse tager det ca. to timer i bil at køre til Hamborg.
Alternativt kan du tage både bus eller tog. Du kan f.eks. bestille busbilletter på flixbus.dk eller togbilletter.
Oplevelser i Hamborg
Hvad kan man så bruge en weekendtur til Hamborg til? Ikke så lidt! Og uanset om du er mest i humør til en stille sejltur på Elben eller en guidet rundtur i det festlige St. Pauli-kvarter (mindst 18 år), så kan du finde sjove og billige oplevelser på getyourguide.dk.
Vil du gerne have bud på gratis oplevelser i den tyske storby, kan du også smutte forbi vores guide om Hamborgs bedste gratis oplevelser.

Miniskiferie ved Hamborg
4* hotelophold inkl. entré til skihal, fri leje af skiudstyr og forplejning
På en skala fra 1 til 10, hvor fedt lyder en miniskiferie ved Hamborg med forplejning i stil med all inclusive? Sagen er den, at du lidt uden for Hamborg finder et firstjernet hotel, der ligger klos op ad Alpincenter Hamburg-Wittenburg. Og vi har i dag fundet et billigt tilbud med overnatning på netop dette hotel, hvor du også får en Kombi-Billet til alpincentret, der indeholder entré til skipisterne, fri leje af skiudstyr og adgang til all inclusive-restaurant. Og vupti, så har du ét styk miniskiferie ved Hamborg, der nærmest er med all inclusive.
Det gode ved et alpincenter er i øvrigt, at de indendørs pister tilbyder skivenlige sneforhold året rundt. Således kan du nyde en hyggelig dag på ski sammen med familien, mens du prøver kræfter med både blå og røde pister. Og har du aldrig haft ski på fødderne før, kan du prøve dig frem på begynderpisten. Det bliver med garanti en sjov tur! En tur som denne fungerer i øvrigt perfekt som supplement til vinterens rigtige skiferie! 🎿❄️
Miniskiferie ved Hamborg
Ankomst frem til 13. juli 2025
fra
999 kr.
⛷️ Alternativ miniskiferie i Nordtyskland
⭐ Ophold på firstjernet hotel ved siden af skihallen
🍽️ Inkl. morgenmad, buffet, entré til skihal og leje af skiudstyr
Miniskiferie ved Hamborg
Hvis du gerne vil på skiferie, men ikke helt er klar til at hive en uge ud af kalenderen til det, kan du tage en smuttur syd for grænsen til Alpincenter Hamburg-Wittenburg. Her kan du godt glæde dig til en miniskiferie ved Hamborg med fuld fart over feltet og masser af hygge!
Vi har nemlig fundet et rigtigt lækkert tilbud, hvor du får 1 eller 2 overnatninger på det firstjernede Van der Valk Hotel Hamburg-Wittenburg (3,5 ud af 5 på Tripadvisor) plus en dagsbillet til skihallen og stedets all inclusive-restaurant. Herudover er der også morgenmadsbuffet og fri leje af skiudstyr inkluderet i tilbuddet!
Alpincenter Hamburg-Wittenburg er 30.000 m² stor og er indrettet med forskellige aktiviteter. Der er en hovedpist på 330 meter, en freestyle ‘Funpark’, et børneområde og en nybegynderbakke ⛷️
Derudover kan du prøve kræfter med andre vinteraktiviteter som curling, tubing og skøjteløb. Så mon ikke at alle finder noget at kaste sig over?
Van der Valk Hotel Hamburg-Wittenburg kombinerer moderne indretning med inspiration fra traditionelle træhytter. Og hvis du ikke er helt klar til at slappe af efter en dag på ski, så tilbyder hotellet en masse forskellig underholdning.
Du kan blandt andet få massage, spille bordtennis og bowling, køre gocart eller leje cykler. Så hvis du ender med at skulle have en pause fra pisterne, kommer du helt sikkert ikke til at kede dig 🎳
Priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet på en miniskiferie ved Hamborg på Take Offer.
Her kan du booke et værdibevis til enten et 1- eller 2-nætters ophold på Hotel Van der Valk Hamburg-Wittenburg med morgenbuffet og en dagsbillet til skicentret inkluderet. Denne billet giver dig en hel dags adgang til skipisterne, forplejning på skicentrets all inclusive-restaurant og fri leje af skiudstyr.
Alt dette for kun 999 kr. pr. person.
Miniskiferie ved Hamborg – pakke 1 på én overnatning:
- Ophold på det 4-stjernede Van der Valk Hotel Hamburg-Wittenburg
- 1 overnatning i comfort-dobbeltværelse
- 1 x morgenbuffet
- 1 × combi-billet, som inkluderer indgang til skihallen, buffet (kl. 11.30 – 21.00), drikkevarer (sodavand, vand, kaffe, te) og 1 x leje af udstyr (ski, snowboard og støvler)
- Fri adgang til fitness og sauna
- Adgang til Toni’s legeland
- En flaske mineralvand på værelset
- Gratis parkering
- Gratis wi-fi i hotellets lobby og på værelset
- Opholdet kan benyttes med ankomst fra d. 17. februar – 13. juli 2025
- Din pris: 999 kr. pr. voksen ved min. 2 voksne / 645 kr. pr. barn fra 2 til og med 13 år
Miniskiferie ved Hamborg – pakke 2 på to overnatninger:
- Ophold på det 4-stjernede Van der Valk Hotel Hamburg-Wittenburg
- 2 overnatninger i comfort-dobbeltværelse
- 2 x morgenbuffet
- 1 x buffet-billet på ankomstdagen, som inkluderer 1 times buffet og drikkevarer (sodavand, vand, kaffe, te)
- 1 × combi-billet på andendagen, som inkluderer indgang til skihallen, buffet (kl. 11.30 – 21.00), drikkevarer (sodavand, vand, kaffe, te) og 1 x leje af udstyr (ski, snowboard og støvler)
- Fri adgang til fitness og sauna
- Adgang til Toni’s legeland
- En flaske mineralvand på værelset
- Gratis parkering
- Gratis wi-fi i hotellets lobby og på værelset
- Opholdet kan benyttes med ankomst fra d. 17. februar – 13. juli 2025
- Din pris: 1.410 kr. pr. voksen ved min. 2 voksne / 850 kr. pr. barn fra 2 til og med 13 år
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Alpincenter Hamburg-Wittenburg



Miniskiferie ved Hamborg – hvordan kommer jeg til Hamborg?
Fra Danmarks grænse tager det ca. to timer i bil til Hamborg. Alternativt kan du tage bussen – du kan f.eks. bestille billet på flixbus.dk.

Billige togbilletter til Hamborg
Returbilletter til Hamborg fra både Aalborg, Aarhus og København
Var det noget med en tur til en af Tysklands absolut mest spændende storbyer? 🏙️ Så har vi her fundet billige togbilletter til Hamborg!
Tysklands næststørste by er lige noget for dig, hvis du er en ivrig shopper, elsker kulturoplevelser eller bare nyder at opleve en energisk storby med sin helt egen karakter. Byen bliver ofte kaldt “Nordeuropas Venedig” pga. floden Elben og de utallige kanaler, som går på kryds og tværs i byen.
Hvis du synes, det lyder indbydende og gerne vil et smut til den nordtyske storby, så har vi her fundet billige togbilletter fra både Aalborg, Aarhus og København 🚊
Billige togbilletter til Hamborg
Hele året
fra
461 kr.
🚊 Kun en togtur væk
⏱️ Mange daglige afgange
🏙️ Oplev Tysklands næststørste by
Billige togbilletter til Hamborg
Vi har fundet de billige togbilletter til Hamborg på Omio.
Her kan du finde et hav af forskellige returbilletter fra under 500 kr. fra både København, Aarhus og Aalborg.
Hos DSB ligger priserne ofte på over 300 kr. pr. vej, så du kan ofte spare penge ved at købe billetterne på Omio.
Hvis du tager toget fra Aarhus, kan du være i Hamborg på ca. 4 timer, og du skal som udgangspunkt kun skifte tog en enkelt gang på Kolding St. Hvis du vælger en afgang om aftenen eller i de tidlige morgentimer, kan du opleve, at der er op til 3 skift i hhv. Neumünster, Flensborg og Fredericia.
Fra Aalborg slipper du heller ikke for at skifte tog. Her er det muligt at komme til Hamborg på lige knap 6 timer, hvis du skifter tog to gange på Aarhus Hovedbanegård og Kolding Station. Hvis du omvendt kun vil skifte tog én enkelt gang, skal du skifte i Odense, og så kommer turen til at tage dig ca. 7 timer.
Fra København er der også skift på de tidligere nævnte stationer om aftenen og natten. Men i dagtimerne er der direkte afgange, som tager ca. 6 timer, og det er de billetter, vi har taget udgangspunkt i her.
Vi har fundet togbilletter fra København til Hamborg fra onsdag onsdag den 12. marts til lørdag den 15. marts. Her kan du finde direkte returbilletter fra kun 461 kr. pr. person.
Billige togbilletter til Hamborg – hoteller
Hvis du skal bruge nogle dage i Hamborg, får du selvfølgelig brug for et hotel. Heldigvis har den tyske storby et bredt udvalg.
Herunder har vi lavet en søgning på de datoer, som vi tager udgangspunkt i. Men du skal selvfølgelig være velkommen til selv at tilpasse datoerne og finde det hotel, som passer allerbedst til din tur.
Billige togbilletter til Hamborg – billeder



Hvis du mangler idéer til, hvad du kan lave under dit besøg, så kan du med fordel læse vores artikel om de bedste gratis oplevelser i Hamborg.