fra 2.189 kr.
Belgien-Bruxelles-banner-1080x1080
Storbyferie

Weekendtur til Bruxelles

3 dage på centralt og anmelderrost 4* hotel inkl. fly

Storbyferie |

Weekendtur til Bruxelles

I dag har vi fundet den perfekte weekendtur til Bruxelles, hvis du gerne vil væk et par dage og hygge dig med sightseeing og shopping 😍 Den charmerende, belgiske storby emmer af liv og et miks af forskellige kulturer. Dette afspejler sig ikke mindst i et væld af kulinariske oplevelser, hvor belgiernes hofret moules frites må fremhæves som et must.

Bruxelles er fyldt med lækre restauranter – heriblandt også Michelin-restauranter. Når sulten er stillet, kan du tage på byvandring og se den prægtige Grand Place og Manneken Pis (den tissende dreng). Atomium er helt klart også et vartegn, du ikke må gå glip af. Du kan også tage på “Comic Strip Walk”, hvor du går rundt i byen og spotter streetart med afbildning af kendte tegneserier – en virkelig hyggelig måde at opleve byen på. Hvis benene endnu ikke er trætte, kan du slå dig løs med shopping, da Bruxelles både byder på high-end fashion i mærkevarebutikker, store kæder som Primark eller unikke køb i små genbrugsbutikker 🛍️✨

Weekend i Bruxelles

året rundt

fra

2.189 kr.

✈️ Fra København, Aalborg og Hamborg

Firstjernet hotel i hjertet af Bruxelles

💖 Masser af historiske og arkitektoniske seværdigheder

Hotel i Bruxelles

781 kr.

Billige fly til Bruxelles

Hotel

781 kr.

Fly

1.408 kr.

Total (pr. person):

2.189 kr.

Weekendtur til Bruxelles – hotel

Når det kommer til hoteller på din weekendtur til Bruxelles, så er der rigtig mange muligheder.

🏨 Denne gang faldt vi over det anmelderroste hotel The Usual Brussels (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Hotellet her ligger supercentralt i den belgiske hovedstad – lige ved Bruxelles’ hovedbanegård og i gåafstand til seværdigheder som Grand Place, Manneken Pis og masser af caféer og shopping. Kort sagt: Du bor midt i det hele! 📍

Hotellet har en moderne og minimalistisk stil med en afslappet atmosfære. Her er ingen unødige dikkedarer – bare et velfungerende og smart sted at bo, når du vil opleve byen.

Værelserne er simpelt indrettet og byder bl.a. på aircondition, fladskærms-tv, gratis wi-fi og praktiske opbevaringsløsninger.

En weekendtur til Bruxelles med et topersoners ophold på dette hotel fra lørdag den 9. august til mandag den 11. august koster i alt 1.561 kr. Ved et ophold for to personer bliver prisen altså kun 781 kr. pr. person 🔥

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Bruxelles, er du mere end velkommen til det.

Weekendtur til Bruxelles - Hotel

Weekendtur til Bruxelles - Hotelværelse

Weekendtur til Bruxelles – fly

Til sådan en weekendtur til Bruxelles har du selvfølgelig også brug for fly – ellers kommer du ikke så langt 😉

Og heldigvis kan du flyve direkte fra både København, Aalborg og Hamborg til Bruxelles.

Fra København er det bl.a. flyselskabet Brussels Airlines, der betjener ruten. Herfra kan du finde priser fra 1.400 – 1.700 kr. Her får du dog også stor håndbagage med i prisen.

Fra Aalborg kan du flyve med SAS med en kort mellemlanding i København på under 1 time. Her er der afgange alle ugens dage og priserne starter fra ca. 1.500 kr.

Fra Hamborg finder du også direkte alle ugens dage med flere forskellige flyselskaber. Her starter priserne fra ca. 900 – 1.500 kr.

I tilbudsboksene ovenfor har vi, blot som eksempel, fundet fly fra København fra lørdag den 9. august til mandag den 11. august. På disse datoer koster flybilletter kun 1.408 kr.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse vores miniguide: Sådan booker du bagage hos Ryanair.

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Weekendtur til Bruxelles – transport til/fra lufthavnen

Hvor end du flyver fra, lander du i Bruxelles Internationale Lufthavn.

Her kan du booke en shuttlebus ind til centrum.


Powered by GetYourGuide


Powered by GetYourGuide

Weekendtur til Bruxelles – oplevelser

Belgiens hovedstad er et sandt overflødighedshorn af oplevelser.

Hvis du trænger til et overblik over alle dine muligheder på din weekendtur til Bruxelles, så kan du med fordel kigge forbi vores guide: Billige rejser til Bruxelles eller getyourguide.dk.

På GetYourGuide kan du også gå på opdagelse blandt et hav af fantastiske ture og aktiviteter.


Weekendtur til Bruxelles – rejsetips

Er du til arkitektur, så kan vi helt klart anbefale dig at tage med på en gratis guidet tur, hvor du kommer forbi nogle af byens smukke Art Nouveau-bygninger. Hvis du mere er til seværdigheder og sightseeing, kan du også komme på en guidet tur rundt i byen.

Er du til mad-relaterede oplevelser, er det bestemt heller ikke i Bruxelles, du bliver snydt for det 😋

En personlig anbefaling til alle sandwich-elskerne derude er at lægge vejen forbi Tonton Garby, der fungerer både som ostehandler og sandwich-shop. Her er gæstfriheden og baguetterne i absolut topklasse 💯

Er du, som mange andre, kommet en tur til Belgien for at vælte dig i pomfritter, så vil vi også anbefale at besøge Friterie Tabora. Det er måske det mest populære sted for netop pomfritter, så på travle dage og i højsæsonen kan man forvente lidt kø. Det er dog efter vores mening absolut det værd 🍟😋

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Weekendtur til BruxellesWeekendtur til Bruxelles

fra 1.156 kr.
Bruxelles_jul_slider
Weekendophold

Julerejse til Bruxelles

3 nætter på 3* hotel i hjertet af Bruxelles inkl. fly

Weekendophold |

Julerejse til Bruxelles

Julen nærmer sig med hastige skridt! Der går ikke længe før, handelsgader og butiksfacader begynder at blive pyntet op til jul – så det kunne da være meget rart at få planlagt sin årlige juletur! Hvad siger du f.eks. til en julerejse til Bruxelles? Den belgiske hovedstad er en vidunderlig by, der helt sikkert kan gøre dig glad, uanset om du elsker gastronomi, shopping, arkitektur eller julemarkeder! Belgien er kendt for sin øl og chokolade, og her skuffer hovedstaden ikke – i byens gader finder du små skønne chokoladebutikker og hyggelige værtshuse, der nok skal få dig til at gå derfra med et smil på læben. Bruxelles’ gader og butikkernes vinduespartier er pyntet smukt op til jul og hele byen emmer af god stemning – så hiv et par dage ud af kalenderen og nyd julehyggen i Bruxelles med julemarkeder, shopping og fantastiske madoplevelser! 🇧🇪🎄

Jul i Bruxelles

november og december

fra

1.156 kr.

Billund ✈ Bruxelles

Fly til Bruxelles

145 kr.

Hotel i Bruxelles

1.011 kr.

Hotel

1.011 kr.

Fly

145 kr.

Total (pr. person):

1.156 kr.

Julerejse til Bruxelles – fly

Før du kan opleve julestemningen i Bruxelles, får du brug for nogle fly i juleperioden. Og heldigvis er det virkeligt billigt at flyve fra Danmark til Bruxelles fra især Billund.

Fra Billund er det Ryanair, som tilbyder Ryanair de billigste flybilletter. Der er direkte afgange hver onsdag og søndag i både november og december, og priserne ligger næsten altid et sted mellem 150 og 400 kr. for tur/retur-billetter.

Fra København har du desværre ikke mulighed for at flyve med lavprisflyselskaber. Derfor er det noget dyrere at flyve fra København, da det kun er dyre flyselskaber som SAS og Air Brussels Airlines, der flyver direkte. Prisniveauet starter derfor ofte fra 1.400+ kr. i juleperioden. Så hvis du gerne vil spare lidt på pengepungen, kan det godt svare sig at enten køre eller tage toget til Billund.

I tilbudsboksene ovenfor har jeg f.eks. lavet et rejseeksempel fra Billund fra søndag den 11. december til onsdag den 14. december. På disse datoer koster flybilletter kun 145 kr.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Eksempler på billige rejsedatoer

OBS: Byens julemarked løber fra fredag den 25. november til søndag den 1. januar

  • Alle onsdage og søndage i november og december

Julerejse til Bruxelles – hotel

Der er mange muligheder ift. hoteller i Bruxelles. Denne gang faldt jeg over det trestjernede easyHotel Brussels City Centre (4 ud af 5 på Tripadvisor).

Hvis du kender easy-kæden, så ved du, at du her får et lavprishotel. Men det kan også sagtens gå an, hvis hotellet ellers får gode anmeldelser og ligger centralt. Og det gør easyHotel Brussels City Centre.

Hotellet har en misundelsesværdig central beliggenhed i den belgiske hovedstad. Faktisk ligger det små 350 meter fra en af Belgiens allermest populære shoppinggader, Rue Nueve. Elsker du shopping, vil du helt sikkert elske Rue Nueve! Herudover har du kun 600 meters gåtur til den fabelagtige Grand Place.

Værelserne er også rigtig fine og indrettet i lyse farver med blandt andet aircondition, wi-fi og fladskærms-tv. Og selvom der ikke er alverdens kvadratmeter at rutte med, har du alt, hvad du har brug for til en forlænget weekendtur i Bruxelles.

Et topersoners ophold fra søndag den 11. december til onsdag den 14. december koster i alt 2.021 kr. Det svarer således til kun 1.011 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Bruxelles, er du mere end velkommen til det.

Julerejse til Bruxelles Julerejse til Bruxelles

Julemarked i Bruxelles

Og nu kommer vi til det vigtigste af det hele – nemlig det skønne julemarked!

Det årlige julemarked i Bruxelles afholdes som regel i området mellem Grand Place, Rue de la Bourse, Place Sainte-Catherine og Marché aux Poissons. Så disse steder skal du i hvert fald forbi, mens du er der.

Udover en masse hyggelig julepynt kan du også opleve cirka 200 boder, lyd- og lysshow på Grand-Place, se markedet oppe fra et pariserhjul eller give den gas på den opstillede skøjtebane. Kort sagt de perfekte rammer for at komme i julestemning!

Julemarkedet – også kaldet Winter Wonders (Plaisirs d’Hiver på fransk) – løber som sagt af stablen fra fredag den 26. november til søndag den 2. januar.

Du kan læse mere om julemarkedet i Bruxelles og se flere billeder på www.plaisirsdhiver.be/en.

Julerejse til Bruxelles Julerejse til Bruxelles Julerejse til Bruxelles

Julerejse til Bruxelles – transport

Fra lufthavnen (Charleroi) kan du f.eks. tage en shuttlebus til Bruxelles. Bussernes ruteplan er tilrettelagt efter flyenes ankomsttider, og billetter kan bookes på www.flibco.com/en.

Oplevelser i Bruxelles

Er julemarkedet ikke din top te, har du også andre muligheder i Bruxelles. Klikker du på linket nedenfor, vil du få et godt overblik over disse muligheder.

Ture og aktiviteter

Corona og Belgien

Der er ingen rejserestriktioner ved indrejse i Belgien.

Som altid vil jeg anbefale, at du holder dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Julerejse til BruxellesJulerejse til Bruxelles

fra 1.396 kr.
Bruxelles-1
Weekendophold

Nytårsrejse til Bruxelles: 3 nætter på lækkert 4* hotel fra kun 1.396 kr. p.p. inkl. fly

Weekendophold |

Nytårsrejse til Bruxelles: 3 nætter på lækkert 4* hotel fra kun 1.396 kr. p.p. inkl. fly

2022 er lige rundt om hjørnet, og hvis du gerne vil fejre det nye år i nogle nye omgivelser, hvorfor så ikke tage en nytårsrejse til Bruxelles? Med en tur til Bruxelles kan du se frem til helt igennem fantastisk gastronomi, shoppingmuligheder og blændende arkitektur! Og det er selvfølgelig ikke rigtig nytår uden fyrværkeri! Så sørg for at komme hen til Atomium, når klokken nærmere sig 00.00 – mere om det senere 😉

Nytårsrejse til Bruxelles

fra

1.396 kr.

Billund og København ✈ Bruxelles

Fly til Bruxelles

347 kr.

Fra København

Hotel i Bruxelles

1.049 kr.

Hotel

1.049 kr.

Fly

347 kr.

Total (pr. person):

1.396 kr.

Nytårsrejse til Bruxelles – FLY

Fra Danmark kan du både flyve fra Billund og København.

Uanset hvilken lufthavn du flyver fra, tilbyder Ryanair som regel de billigste billetter. Priserne ligger næsten altid et sted mellem 100 og 550 kr. for tur/retur-billetter, så det er bestemt i den meget billige ende.

Til denne nytårsrejse har jeg taget udgangspunkt i en rejse fra Billund fredag den 31. december til mandag den 3. januar. Her koster en flybillet tur/retur fra 347 kr. per person.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Nytårsrejse til Bruxelles – HOTEL

Der er mange muligheder ift. hoteller i Bruxelles. Til denne rejse har jeg fundet det lækre firstjernede Pullman Brussels Centre Midi (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2021).

Hotellet har en helt fantastisk lokation med adskillige butikker og internationale restauranter i nærheden. Du har desuden kun små 15 minutters gang til Grand-Place, shoppegaden Rue Neuve og Manneken Pis. Og hvis du gerne vil lidt længere væk, så ligger hotellet cirka 500 meter fra metrostationen Gare du Midi, som giver dig nem adgang til centrum.

Med et ophold på Pullman Brussels Centre Midi er du sikret lækre og moderne værelser med fladskærms-tv med Chromecast, gratis wi-fi, aircondition, udsigt og eget badeværelse.

Hotellet har desuden også et fitnesscenter samt et mindre spaområde, som du som gæst har adgang til.

Et topersoners ophold fra fredag den 31. december til mandag den 3. januar koster i alt 2.090 kr. Det svarer således til 1.049 kr. pr. person.

Prisen for et ophold før eller efter nytår ligger i skrivende stund ret stabilt mellem 600 – 800 kr. pr. nat i de fleste måneder.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Bruxelles, er du mere end velkommen til det.

Transport til/fra lufthavnen

Fra lufthavnen (Charleroi) kan du f.eks. tage en shuttlebus til Bruxelles. Bussernes ruteplan er tilrettelagt efter flyenes ankomsttider, og billetter kan bookes på www.flibco.com/en.

Nytår i Bruxelles

Som jeg skrev tidligere, så er det ikke rigtig nytår uden en omgang fyrværkeri. Og det bliver du heller ikke snydt for med en tur til Bruxelles. Hvis du tager en tur til den nordlige del af Bruxelles (cirka 30 minutter med metroen fra hotellet), finder du attraktionen Atomium. Hvert år ved Atomium bliver der nemlig afholdt et kæmpe fyrværkerishow, som ovenikøbet er helt gratis. Showet går i gang lidt før midnat og derefter er der rig mulighed for at undersøge Bruxelles natteliv.

Du kan eventuelt også tage til FCKNYE festival, som er en kæmpe stor nytårsfest med plads til 15.000 mennesker. Der vil være 35 internationale sangere og hele 4 scener.

Og hjemturen til hotellet skal du ikke frygte. Offentlig transport kører nemlig helt til kl. 5.30, så du skal nok komme hjem i seng igen 😉

https://www.instagram.com/p/CVEDOOAAe3S/?utm_source=ig_web_button_share_sheet

Nytårsrejse til Bruxelles

Nytårsrejse til Bruxelles

Corona og Belgien

Når du rejser til Belgien, skal du blot medbringe dit coronapas (testet negativ, tidligere smittet eller vaccineret). Herudover skal du udfylde en Passenger Locator Form.

Som altid vil jeg anbefale, at du holder dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Nytårsrejse til Bruxelles: 3 nætter på lækkert 4* hotel fra kun 1.396 kr. p.p. inkl. flyNytårsrejse til Bruxelles: 3 nætter på lækkert 4* hotel fra kun 1.396 kr. p.p. inkl. fly

fra 7.623 kr.
Kenya-Safari-Banner-1280-x-1280-1080x1080
Pakkerejser

Safarirejse til Kenya – med strand, storby og safari

10 dage med safari og drømmestrande inkl. fly, hoteller og 3-dages safari!

Pakkerejser |

Safarirejse til Kenya – med strand, storby og safari

Drømmer du om løvebrøl ved solopgang, “The Big Five” og afslappende solskin ved det Indiske Ocean? Med vores 10‑dages kombi-rejse får du det bedste fra to verdener – en intens 3‑dages safari i hjertet af Kenya med eksotiske dyreoplevelser i Masai Mara direkte efterfulgt af en drømmeferie på smukke sandsstrande, palmesus og turkisblåt hav 🌴☀️

Så er du klar til at bytte hverdagen ud med savannens vilde dyr, palmer ved kysten og uforglemmelige oplevelser?

Afrikansk safari og strandparadis

Hele året

fra

7.623 kr.

✈️ Fra København og Billund

🦒🐘 Uforglemmelig safari på savannen

🏝️☀️ Sol- og strandferie ved Kenyas kyst

Billige fly til Nairobi

inkl. håndbagage

Safari i Kenya – Fly til Nairobi

Som det første skal du have styr på flybilletter ✈️

Vi har fundet billige fly fra Danmark til Nairobi – Kenyas hovedstad.

Du kan lige nu finde returbilletter fra København til Nairobi til priser, der ligger lige omkring 3.000 kr. hos Brussels Airlines/Lufthansa.

Disse priser kan du finde på flere datoer i bl.a. januar, februar, marts m.fl.

Du har kun en enkelt eller to mellemlandinger i Bruxelles på ca. 2 – 3 timer hver vej, så flytiderne er rigtig gode. Håndbagage er desuden inkluderet i prisen 🧳

Du kan også finde billige billetter fra Billund til lignende priser.

I tilbudsboksen ovenfor har vi som eksempel fundet returbilletter fra København fredag den 23. januar til mandag den 2. februar. På disse datoer returbilletter kun 3.344 kr.

Eksempler på billige flydatoer

Fra København:

  • 10.01. – 20.01.
  • 15.01. – 25.01.
  • 30.01. – 09.02.
  • 20.01. – 02.03.
  • 06.03. – 16.03.
  • 18.03. – 28.03.
  • Og flere

Fra Billund:

  • Mange billige datoer, så prøv dig frem.

Safari i Kenya – overnatning i Nairobi

Nu hvor der er styr på fly, går vi videre til din første overnatning.

Du lander i Nairobi fredag den 23. januar, og da du allerede skal på safari dagen efter, er det kun nødvendigt med én overnatning i Nairobi.

Og til din overnatning har vi fundet det firstjernede Best Western Plus Meridian Hotel (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Hotellet er nydeligt og moderne og samtidig dejligt billigt – og som en bonus har det en rigtig god beliggenhed. Derudover har hotellet sin egen udendørs pool, restaurant og bar 🍽️🍸

Prisen for et topersoners ophold fra fredag den 23. januar til lørdag den 24. januar er i alt 526 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen således kun 263 kr. per person inkl. morgenmad.

Hotel i Nairobi

263 kr.

Nairobi - Best Western Plus Meridian Hotel
Nairobi - Best Western Plus Meridian Hotel

Safari i Kenya – safaritur

Når du vågner frisk og veludhvilet efter din overnatning i Nairobi, er du topklar til din tredages safaritur! 🐘🦒

Og Nairobi er det perfekte udgangspunkt for at tage på safari. Hvis du gerne vil opleve de vilde afrikanske dyr, vil vores bedste tip være at kigge på siden safaribookings.com. Her kan du sammenligne over 13.000 forskellige safariture i Afrika.

Vi har her – blot som eksempel – fundet en tredages safari til Masai Mara Nationalpark til kun 2.364 kr. pr. person inkl. alt (park-fees, mad, transport, guide, aktiviteter osv.). Til denne rejse har vi planlagt, at safarituren skal bookes fra lørdag den 24. januar til mandag den 26. januar.

Der findes selvfølgelig en masse andre tilbud – også i flere eller færre dage. Så du kan skræddersy din rejse, som du vil.

Safari

2.364 kr.

Safari i Kenya – overnatning i Nairobi

Efter tre spændende dage, hvor du forhåbentlig har været helt tæt på flere af Afrikas vilde dyr, er du tilbage i Nairobi. Her har du to overnatninger, så du har mulighed for at opleve hovedstadens attraktioner.

F.eks. kan du besøge Karen Blixen Museum, hvor Karen Blixen boede i mange år og dyrkede kaffe på sin farm.

Vi kan også anbefale dig at besøge Sheldrick Wildlife Trust, hvor du kan komme helt tæt på forældreløse elefantunger, som bor på et “elefantbørnehjem”.

Kort derfra ligger også Giraf Centre, som er et naturreservat for Rothschild-girafferne. Her kan du lære om de store dyr og fodre dem 🦒

Hotellet er det samme, som da du landede i Nairobi – nemlig Best Western Plus Meridian Hotel.

To overnatninger i et topersoners værelse fra mandag den 26. januar til onsdag den 28. januar koster i alt 1.143 kr. Prisen bliver således kun 571 kr. per person inkl. morgenmad.

Hotel i Nairobi

571 kr.

Safari i Kenya – strandferie ved kysten

Efter to overnatninger i Nairobi går turen ud til kysten ved Mombasa. Og nu kan du ellers se frem til, at resten af din rejse kommer til at stå på ren og skær afslapning og badeferie 🏖️

Du kan nemt og billigt komme fra Nairobi til Mombasa med tog. Turen tager cirka seks timer og koster under 100 kr. Du kan læse mere på Kenya Railways.

Ved Mombasa har vi fundet det skønne Kahama Hotel Mombasa (4 ud af 5 på Tripadvisor).

Hotellet ligger kun 35 minutter fra togstationen, så prismæssigt burde det være ganske overkommeligt at tage en taxi til hotellet.

Kahama Hotel Mombasa ligger kun et stenkast fra stranden, så du er ikke langt fra bølgeskvulp og sand mellem tæerne!

Hotellet har egen restaurant og bar, gratis wi-fi og et lækkert udeområde med swimmingpool og liggestole 🍹

Værelserne har udsigt over haven, aircondition, tv og privat badeværelse.

Prisen for et dobbeltværelse fra onsdag den 28. januar til mandag den 2. februar er 2.162 kr. Ved en rejse for to bliver prisen derfor 1.081 kr. per person.

Hotel ved kysten

1.081 kr.

Safarirejse til Kenya - med strand, storby og safari
Safarirejse til Kenya - med strand, storby og safari

Efter dit ophold ved kysten går turen tilbage til Nairobi, hvorfra du skal med flyet hjem til Danmark. Hermed er rejsen ved vejs ende.

Som altid skal du være velkommen til at tilpasse rejsen (ruten, datoerne, hotellerne osv.) præcis, som du har lyst til.

Safari i Kenya – Prisoversigt (per person)

  • Fly tur/retur til Nairobi: 3.344 kr.
  • Hotel i Nairobi: 263 kr.
  • Safaritur: 2.364 kr.
  • Hotel i Nairobi: 571 kr.
  • Hotel ved kysten: 1.081 kr.
  • I alt: 7.623 kr.

Vil du gerne se flere tilbud til eksotiske rejsemål, kan du smutte forbi vore side med oversøiske rejser.

Safari- og strandeventyr i Afrika
Safari- og strandeventyr i Afrika
Safari- og strandeventyr i Afrika

Pas og visum til Kenya

Der er visumpligt i Kenya, og dit pas skal være gyldigt i 6 måneder udover opholdet i Kenya. Det har siden september 2015 været muligt at ansøge om et e-visum på www.evisa-kenya.com. Prisen for et e-visum ligger på USD 50 – altså ca. 350 kr.

OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Safarirejse til Kenya - med strand, storby og safari

Safarirejse til Kenya - med strand, storby og safari

I skolernes sommerferie ☀️ fra 1.298 kr.
Europa-rundrejse-banner-1
Fly

Billig Europa-rundrejse

11 dage med storby og strandferie

Fly |

Billig Europa-rundrejse

Shopping i Paris, strandferie på Mallorca, romantik i Milano eller tysk storbyferie i Berlin? Ja, nogle gange kan det være ualmindeligt svært at beslutte sig for, hvor man skal holde sin næste ferie. Men hvorfor ikke besøge alle fire på samme tur!

Med fem superbillige enkeltbilletter kan du nemlig få en uforglemmelig Europa-rundrejse, der tager dig fra lille Danmark til Milano, Paris, Mallorca og Berlin, før du vender snuden hjem igen. Dette er selvfølgelig blot et eksempel, og du kan i princippet sammensætte din egen Europa-rundrejse til helt andre destinationer til ca. samme pris! Så er det ikke bare om at komme afsted? 😉

Europa-rundrejse

året rundt

1.298 kr.

✈️ Fra København

🇮🇹🇫🇷🇪🇸🇩🇪 Fire europæiske topdestinationer

🏙️🏖️ Spændende storbyer OG lækker strandferie i samme rejse

Milano

Europa-rundrejse - Milano

Første destination på denne Europa-rundrejse er skønne Milano – en norditaliensk storbyklassiker med et mondænt og fashionabelt image.

Faktisk er Milano i sig selv grund nok til at vælge fly frem for bil. Du kan nemlig næsten altid finde superbillige enkeltbilletter til den italienske storbyperle, nærmest hele året rundt.

Et ophold i Milano lægger op til shopping (f.eks. ved Quadrilatero d’Oro – hvis du har råd!), sightseeing (domkirken er et must) og en masse lækker mad (pizza og gelato i sommervarmen er en himmelsk combo).

Vi har til dette rejseeksempel fundet en enkeltbillet fra København til Milano lørdag den 26. juli til kun 189 kr.

I Milano får du i dette eksempel 2 nætter, før turen går videre til Frankrig og den franske hovedstad Paris!

Billige fly til Milano

Hoteller i Milano

Paris

Europa-rundrejse - Paris

Næste stop på denne Europa-rundrejse har vi fat i vidunderlige Paris – en fransk storbyperle med romantik, kunst og caféstemning i luften. Et ophold i Paris lægger op til ikoniske oplevelser (Eiffeltårnet skal krydses af listen!), shopping i stilfulde kvarterer (bonjour, Champs-Élysées!) og selvfølgelig masser af franske fristelser (croissanter og café crème i morgensolen er ren lykke).

Vi har i dette eksempel fundet en enkeltbillet fra Milano til Paris mandag den 28. juli til kun 87 kr.

På denne rundrejse tilbringer du 2 nætter i Paris, før du sætter kursen sydpå mod sol og strand, hvor Mallorca venter!

Billige fly til Paris

Hoteller i Paris

Mallorca

Europa-rundrejse - Mallorca

For at der ikke skal gå total storbyferie i hele Europa-rundrejsen, har vi spicet ruten op med en af Europas lækreste stranddestinationer – Mallorca! Her får du altså et solrigt og palmefyldt ophold, hvor storbytemaet midlertidigt er afløst af afslappende middelhavsferie og vandpjaskeri. Slet ikke nogen dårlig idé til en Europa-rundrejse, hvis vi selv skal sige det 😉

Vi har i dette eksempel fundet en enkeltbillet fra Paris til Mallorca onsdag den 30. juli til kun 403 kr.

Du får på denne tur 5 nætter på Mallorca, før sidste stop på turen går til Tysklands pulserende hovedstad, Berlin!

Billige fly til Mallorca

Hoteller på Mallorca

Berlin

Europa-rundrejse - Berlin

Når du har banket alt sandet fra Mallorcas strande ud af skoen, kan du godt gøre dig klar til fjerde stop på rejsen. Her går turen til den tyske hovedstad Berlin – byen hvor historien står skrevet i murbrokker og graffitimalede vægge. Hvor du kan starte dagen med brunch i Prenzlauer Berg, snuble over et technomuseum i en bunker og ende natten på en klub, der først lukker mandag.

Vi har til dette rejseeksempel fundet en enkeltbillet fra Mallorca til Berlin mandag den 4. august til kun 338 kr.

Du får på denne tur 2 nætter i Berlin, før turen går hjem mod gode, gamle Danmark!

Billige fly til Berlin

Hoteller i Berlin

Danmark

Fra Berlin kan du ofte flyve rigtig billigt til København med easyJet. F.eks. har vi her fundet en billet til København onsdag den 6. august til kun 281 kr.

Billige fly til Danmark

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Hermed er din Europa-rundrejse slut. Du skal selvfølgelig være velkommen til at skræddersy din egen Europa-rundrejse. Mulighederne er mange. Bruxelles, Rom, Madrid, London, Prag, Amsterdam, osv. osv. Du bestemmer!

  • Fly til Milano 189 kr.
  • Fly til Paris 87 kr.
  • Fly til Mallorca 403 kr.
  • Fly til Berlin 338 kr.
  • Fly til København 281 kr.
  • Pris i alt: 1.298 kr.

OBS: Europa-rundrejsen ovenfor gør flittigt brug af lavprisselskaber som Ryanair, Wizz Air og easyJet. Disse flyselskaber inkluderer som udgangspunkt kun en mindre håndtaske i deres priser. Hvis du ønsker at tilkøbe bagage, er det som regel altid billigst at gøre det direkte gennem flyselskabets egen bookingside. Smut evt. forbi vores guide: Sådan booker du bagage hos Ryanair.

Oplevelser

Hvis du gerne vil inspireres i forhold til, hvad du kan opleve undervejs, så kig endelig forbi getyourguide.dk. Her finder du et fornemt udvalg af forlystelser, entrébilletter og guidede ture i hele Europa.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Billig Europa-rundrejseBillig Europa-rundrejse

fra 2.351 kr.
Brugge-Belgien-banner-1080x1080
Weekendophold

Weekendtur til Brügge

Weekendtur med 3 dage på centralt 3* hotel inkl. fly

Weekendophold |

Weekendtur til Brügge

Er du vild med øl og chokolade? Så skal du helt klart besøge Nordens Venedig – aka belgiske Brügge! Brügge er en helt fantastisk middelalderby, hvor der er noget for enhver smag. Her er noget for historikeren med bl.a. middelalderpladser (Grôte Markt og Burg), kirker, kunst og mange museer – faktisk er byens centrum blevet udnævnt som UNESCO kulturarvsby. Brügge byder bestemt også på noget for dig, der elsker at nyde livet med god øl og chokolade. Byen har intet mindre end 50+ chokoladebutikker og et chokolademuseum – alene dét er efter vores mening værd at rejse til Brügge for.

På byens mange hyggelige fortovscaféer og restauranter er der også rig mulighed for at nyde en masse god øl – hvis du gerne vil se lidt nærmere på sagerne, vil vi anbefale dig at besøge ”De Halve Maan” – et lokalt bryggeri, hvor det er muligt at komme på rundvisning og smage på de våde varer. En sidste ting, vi kan anbefale, er at tage på kanalrundfart og oplev byens mange fantastiske bygninger fra kanalerne – så smukt et syn! 😍

Weekendtur til Brügge

Året rundt

fra

2.351 kr.

✈️ Fra København

📍 Romantisk hotel centralt i byen

🍺🍫 Øl- og chokoladeparadis

Billige fly til Bruxelles

Hotel i Brügge

1.070 kr.

Hotel

1.070 kr.

Fly

1.281 kr.

Total (pr. person):

2.351 kr.

Hotel i Brügge

Der er mange hyggelige hoteller i Brügge. I dag har vi fundet det flotte og trestjernede Hotel Bryghia (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Her får du et dejligt centralt hotel med under 10 minutters gang til byens markedsplads og udsigt til en af byens kanaler 🌊

Hotellet er klassisk og elegant indrettet og indfanger den romantiske stemning, som Brügge oser af.

Dit værelse har eget badeværelse med badekar, fladskærms-tv, gratis wi-fi og minibar – så du har alt, hvad du behøver til din weekendtur i Brügge 🏰

Vi har i dette eksempel fundet et 2-nætters ophold fra lørdag den 5. april til mandag den 7. april til 2.139 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.070 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Brügge, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Weekendtur til Brügge

Weekendtur til Brügge

Fly til Bruxelles

For at komme til Brügge er det nemmest at flyve til Bruxelles og så tage bussen videre til Brügge (se mere nedenfor). Og heldigvis er der næsten altid billige flybilletter at finde.

Fra København (som er eneste danske lufthavn med en direkte rute) udbyder Brussels Airlines og SAS lige nu de billigste billetter fra ca. 1.280 kr.

Vi har f.eks. fundet en weekendafgang fra lørdag den 5. april til mandag en 7. april til kun 1.281 kr.

Hos Brussels Airlines må du medbringe en håndbagage til bagagehylden på maksimalt 8 kg samt en mindre taske, der kan være under sædet.

Hos SAS må du som udgangspunkt medbringe en mindre håndbagagetaske, der kan være under sædet. Vil du gerne have ekstra håndbagage til bagagehylden, skal det tilkøbes ved siden af.

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra København

  • Afgange alle ugens dage

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Transport fra lufthavnen til Brügge

Hvis du flyver til Bruxelles Lufthavn (BRU), skal du først tage bussen fra lufthavnen til Bruxelles og derfra tage med en ny bus til Brügge (så kan du evt. også se lidt af Bruxelles, hvis du vil det). Du kan booke turen på flixbus.dk. Du kan også tage toget direkte fra lufthavnen til Brügge, hvilket dog er lidt dyrere. Du kan søge efter togbilletter på omio.dk.

Lander du derimod i Charleroi Lufthavn (CRL) behøver ikke engang at skulle væk fra lufthavnen for at finde transport. Fra lufthavnen kan du tage en direkte bus til Brügge Station. Bussen kører rimelig tit og koster ca. 20 euro pr. vej. Turen tager ca. 2 timer, og du kan læse mere om bussen på flibco.com.

Rejseinspiration til Brügge

Brügge er måske ikke så velkendt en rejsedestination – og det er egentlig lidt synd.

Brügge er nemlig en skøn by med mange oplevelser.

Nedenfor kan du læse lidt mere om et par af de ting, du kan opleve i Brügge – udover det, der allerede er nævnt i starten af artiklen.

Gåtur med guide

Brugge

Brügge er ikke den største by, så vi er sikre på, at du sagtens kan finde rundt selv – men en gang imellem, især i en by man aldrig har været i før, er det rart med lidt insider-viden.

Det er faktisk muligt at komme på en guidet tur rundt i byen, helt gratis! Du kan læse mere på freetour.com. Dog opfordres der til at give guiden drikkepenge, da han/hun arbejder gratis.

Brügge centrum

Weekendtur til Brügge

Byen er virkelig charmerende i sig selv – og store dele af byens centrum er bilfri, hvilket giver en skøn stemning og en rigtig god mulighed for at nyde byen, alle dens bygningsværker og gader på gåben. Apropos de der ben, så er det muligt at bestige byens klokketårn (og de 366 trin), hvis du føler, at du ikke har gået nok. Herfra skulle der være den mest fantastiske udsigt over byen.

Du har måske ikke glemt, at vi nævnte Brügges chokolademuseum i starten af artiklen – det har vi i hvert fald ikke. Det er muligt at besøge ”Choco Story”, hvor du kan blive lidt klogere på chokoladens historie og tilblivelse – der er endda også mulighed for at deltage i workshops. Du kan læse om dette på choco-story-brugge.be.

Knokke

Weekendtur til Brügge

Hvis du trænger til at få lidt vind i håret og sand mellem tæerne, så er det også muligt. Fra Brügge er det muligt at tage et tog til ”Knokke Heist”, en skøn by ved havet med et dejligt strandområde. Det tager lige under 20 minutter at komme dertil og koster ca. 50 kr. Hvis du har lyst til at finde din indre spillefugl frem, så er det også stedet at gøre det. Knokke har nemlig et smukt og stort kasino lige ved vandet.

Hvis du er på udkig efter flere oplevelser i og omkring Brügge, så kan du se mere nedenfor på Getyourguide.


Er du på udkig efter andre spændende storbyrejser, så kan du svinge forbi vores storbyferie-side.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Weekendtur til BrüggeWeekendtur til Brügge

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud