Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Oplev Caminito del Rey – Malagas mest spektakulære vandrerute
3 dage i Malaga inkl. 4* hotel, fly og guidet tur til Caminito del Rey
Har du nogensinde hørt om Caminito del Rey? “Kongestien”, som navnet betyder, ligger ca. en times kørsel fra Malaga. Stien åbnede i 1905 og var i lang tid kendt som verdens farligste vandrerute – og efter flere dødsfald lukkede ruten i 2001. Siden er vandreruten blevet totalrenoveret, og i 2015 genåbnede den med nye sikkerhedsforanstaltninger.
Det betyder, at turen nu kan gennemføres på fuldstændig sikker vis. Undervejs går du på stier langs klipper, hvor der er 105 meter ned til bunden – så turen er nok ikke for folk med højdeskræk.
Noget af det bedste ved Caminito del Rey er i øvrigt, at du kan kombinere denne nervepirrende vandretur med en rejse til Malaga! Og det er lige præcis det, vi har fundet til dig i dag – billige fly til Malaga, et hotel med en god beliggenhed – plus en guidet tur til Caminito del Rey inkl. transport! 🚶➡️👑
Vandretur i Malaga
fra
2.272 kr.
✈️ Fra København, Aalborg og Hamborg
📸 Spektakulær vandrerute
☀️🏖️ Oplev Malaga
Hotel
1.144 kr.
Fly
681 kr.
Guidet tur til Caminito del Rey
447 kr.
Total (pr. person):
2.272 kr.Rejse til Caminito del Rey – fly
Hvis du vil prøve kræfter med Caminito del Rey, er der lige nogle flybilletter, du skal have styr på først. Og det giver mest mening at flyve til lufthavnen i Malaga
Malaga ligger som sagt ganske tæt på vandreruten, og du kan flyve direkte til den andalusiske kystby fra både København, Aalborg, Billund og Hamborg.
Fra København er udvalget af flybilletter størst. Det skyldes, at flere forskellige flyselskaber konkurrerer på ruten mellem København og Malaga – f.eks. Norwegian, SAS og Ryanair. Derfor kan du finde direkte afgange alle ugens dage.
Fra Aalborg opererer Norwegian en direkte rute til Malaga med ca. tre til fem ugentlige afgange. Fra april til oktober er der afgange mandage, onsdagen fredage, lørdage og søndage.
Fra Billund opererer Norwegian også en direkte rute til Malaga med tre ugentlige afgange – mandag, onsdag og fredag – frem til oktober. Herefter flyttes fredagsafgangen til lørdag.
Fra Hamborg flyver både Ryanair og Eurowings direkte til Malaga (faktisk flyver Ryanair fra lufthavnen i Lübeck). Fra april til oktober er der afgange alle ugens dage undtagen onsdage.
I denne artikel har vi taget udgangspunkt i et eksempel med fly fra København fra tirsdag den 20. maj til torsdag den 22. maj til fra kun 681 kr.
Flybilletter hos Norwegian, SAS og Ryanair inkluderer altid et styk mindre håndbagage, som skal placeres under sædet foran dig. Vil du gerne tilkøbe ekstra bagage, er det som regel billigst at tilkøbe baggagen direkte gennem flyselskabet.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København (prisniveau: ca. 800 – 1.500 kr.)
- 01.05. – 03.05.
- 06.05. – 08.05.
- 08.05. – 10.05.
- 15.05. – 17.05.
- 02.06. – 04.06.
- 03.06. – 05.06.
- 10.06. – 12.06.
- og flere
Fra Aalborg (prisniveau: ca. 1.100 – 1.500 kr.)
- 05.05. – 07.05.
- 10.05. – 12.05.
- 14.05. – 16.05.
- 17.05. – 19.05.
- 19.05. – 21.05.
- 02.06. – 04.06.
- 14.06. – 16.06.
- og flere
Fra Hamborg (prisniveau: ca. 1.300 – 2.000 kr.)
- 06.04. – 08.04.
- 04.05. – 06.05.
- 06.05. – 08.05.
- 13.05. – 15.05.
- 03.06. – 05.06.
- og flere
Rejse til Caminito del Rey – hotel
Med sådan en relativt kort storbyferie som denne har du selvfølgelig brug for et godt hotel med en god beliggenhed. Og det har vi fundet til dig i form af det firstjernede Sercotel Rosaleda Málaga (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).
Hotellet ligger lige en anelse uden for centrum, men der er et busstoppested lige udenfor hotellet, hvorfra du kan tage en bus ind til centrum på ca. 15 minutter.
Og orker du ikke offentlig transport, kan du også sagtens selv gå ind til f.eks. Plaza La Merced i centrum på ca. 30 minutter. Plaza La Merced er i øvrigt en hyggelig plads med caféer, barer og restauranter.
Værelserne på hotellet er lyse og moderne og har fladskærms-tv, aircondition og gratis wi-fi.
Hotellet har desuden en udendørs pool, som er sæsonåben.
Vi har i dette eksempel fundet et 2-nætters ophold fra tirsdag den 20. maj til torsdag den 22. maj. På disse datoer koster et dobbeltværelse i alt 2.287 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.144 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Malaga, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.



Rejse til Caminito del Rey – guidet tur
Og nu til turens højdepunkt – Caminito del Rey.
Du kan arrangere turen til vandrestien på forskellige måder. Den nemmeste – og den vi har valgt i denne artikel – er at bestille en guidet tur, hvor det meste er inkluderet. Dvs. transport frem og tilbage, entrébilletter til selve vandrestien og ikke mindst en engelsktalende guide, som fører dig sikkert igennem ruten og samtidig fortæller om stiens historie og de forskellige områder.
Sådan en tur kan du f.eks. finde på getyourguide.dk. Der findes flere forskellige tilbud på ture til Caminito del Rey (se her: getyourguide.dk), men vi har valgt en 6-10-timers tur fra Malaga med engelsktalende guide fra kun 447 kr. pr. person inkl. gratis afbestilling.
Hvis du gerne vil afsted på egen hånd, er det bestemt også muligt. Du kan tage toget til til El Chorro, hvilket koster omkring 10 euro. Der er et begrænset antal billetter hver dag, så det vil være en god idé at booke dem i god tid. Du kan læse mere på caminitodelrey.info/en/.
Du kan selvfølgelig også tage en lejebil og køre til El Chorro.
Hvis du selv arrangerer turen, er der i øvrigt en anden ting, du skal være opmærksom på – Caminito del Rey er en envejs-vandrerute. Det vil sige, at du ender et andet sted, end hvor du startede. Og du skal derfor tage bussen tilbage til rutens startsted. Bussen koster 1,55 euro (12 kr.), og sidste afgang går kl. 18.
Hvilken sværhedsgrad har Caminito del Rey?
Vi bliver tit spurgt om, hvor svær vandreruten er. Og efter selv at have prøvet kræfter med Caminito del Rey vil vi mene, at langt de fleste kan være med.
Du behøver med andre ord ikke at være en øvet vandrer for at komme igennem.
Ruten er ca. 7 kilometer lang og byder ikke på de store stigninger/udfordringer undervejs. Hvis du kan klare en distance på 8-10 kilometer, burde du derfor være good to go.
Du skal dog være klar over, at du muligvis kommer til at gå ruten under en bagende, andalusisk sol, hvis du rejser i sommerhalvåret. Så varmen skal du også kunne klare.
Typisk tager det et sted mellem 2 og 4 timer at gennemføre turen. Vandreruten har en aldersgrænse på 8 år og er ikke egnet til kørestolsbrugere.
Billeder fra Caminito del Rey
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Flere oplevelser i Malaga
En af dagene går naturligvis med udflugten til Caminito del Rey – men hvad skal du så bruge de andre dage på?
Heldigvis er der rigtig mange andre spændende oplevelser i og omkring Malaga. Vil du f.eks. nyde solnedgangen fra en katamaran eller tage en guidet tur til Teatro Romano og Alcazaba, så kan du se hele udvalget her.
Er du interesseret i at se flere rejsetilbud til Malaga, kan du med fordel læse vores guide: Billige rejser til Malaga.
Transport til/fra lufthavnen
Buslinje A kører fra lufthavnen ind til centrum. Bussen kører regelmæssigt fra kl. 7 om morgenen og helt frem til midnat, hvorefter der er afgange kl. 00.45 og 02.00. En billet koster 3 euro (ca. 22 kr.) – billetten skal dog betales kontant hos chaufføren. Alternativt kan du også bare tage en taxi, da der kun er ca. 10 km ind til centrum.