Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 3.724 kr.
wizzair-1080x1080
Fly

Ubegrænsede flyvninger

All-you-can-fly-tilbud fra Wizz Air

Fly |

Ubegrænsede flyvninger

All-you-can-eat, all inclusive, fri bar osv. osv. Der er unægteligt noget lækkert ved diverse ad libitum-koncepter. Men har du nogensinde hørt om all-you-can-fly? Nej, vel. Et helt år med ubegrænsede flyvninger er ikke desto mindre, hvad ungarske Wizz Air lokker med lige nu. Hele dagen i dag kører de nemlig en tilbudskampagne, hvor du kan erhverve dig et WIZZ All You Can Fly membership for kun 499 euro.

Men er tilbuddet pengene værd? Herunder vil jeg give mit besyv med ✈️

All you can fly med Wizz Air

Årligt abonnement

3.724 kr.

✈️ Et års ubegrænsede flyvninger

🌏 Gælder alle internationale Wizz Air-ruter

Man kan tidligst booke billetter 3 dage før afgang

Ubegrænsede flyveture

3.724 kr.

Ubegrænsede Wizz Air-fly

Som jeg skrev i introen, går Wizz Airs tilbud grundlæggende ud på, at du betaler for et årligt All You Can Fly membership, som giver dig mulighed for at flyve med Wizz Air, lige så tosset du vil.

Prisen for dette fly-abonnement lyder i dag på kun 499 euro – hvilket svarer til 3.724 kr. Fra i morgen vil tilbudsprisen være 599 euro (4.470 kr.).

Kan tilbuddet betale sig?

Er det så det værd at betale knap 4.000 kr. for ubegrænsede Wizz Air-flyvninger?

Umiddelbart vil jeg være tilbøjelig til at svare nej.

Dels skal man læse det med småt, dels skal man lige overveje, hvor meget man egentlig har tænkt sig at flyve.

Ift. det med småt skal du være klar over, at du ved hver flyvning skal betale et gebyr på 9,99 euro (75 kr.). Så helt gratis bliver flyvningerne trods alt ikke. Du skal også være klar over, at du tidligst kan booke flybilletterne tre dage før afrejse – hvilket besværliggør planlægning.

Herudover er Wizz Airs flybilletter i forvejen forholdsvis billige – Wizz Air er jo et lavprisflyselskab. På mange af deres ruter kan du tit booke returbilletter til priser omkring 200 til 500 kr.

Så medmindre du flyver RIGTIG meget – og har aldrig hørt om klimaforandringer – kan det ikke betale sig med et årligt all-you-can-fly-abonnement.

I kraft af Wizz Airs stærke position i Østeuropa (hvor de har mange ruter) vil tilbuddet umiddelbart egne sig bedst til østeuropæere, der arbejder i Vesteuropa, og som ofte flyver frem og tilbage for at besøge venner og familie.

Men herudover er det nok de færreste, der egentlig kan få gavn af tilbuddet.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Ubegrænsede flyvningerUbegrænsede flyvninger

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud